Debat

DA: Der er mange gode grunde til at være optimistisk om AMU-systemet

DEBAT: Det er for tidligt at vurdere, om trepartsaftalen har har styrket voksen- og efteruddannelsen, skriver Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Vi kan helt sikkert også justere lidt hist og her, når vi på et tidspunkt skal evaluere aftalen, skriver Jannik Bay.
Vi kan helt sikkert også justere lidt hist og her, når vi på et tidspunkt skal evaluere aftalen, skriver Jannik Bay.Foto: Dansk Arbejdsgiverforening
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Fire AMU-chefer gjorde i en kronik her i Altinget for nyligt status på den to år gamle trepartsaftale, der skulle styrke voksen- og efteruddannelsen i Danmark.

Det var ikke ligefrem et positivt billede, der blev tegnet. Men virkeligheden er heldigvis ikke så dyster, som deres indlæg efterlader én med et indtryk af. 

Der er mange gode grunde til at være optimistisk på vegne af vores AMU-system. Både med hensyn til trepartsaftalen og til den generelle udvikling på området.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er faktisk en pæn vækst
Indlægget beskriver blandt andet "AMU-kurser i frit fald". Det er en sejlivet myte, som vi ofte støder på. Og det er da også rigtigt, at brugen af AMU faldt markant i årene efter finanskrisen.

Men det er ikke desto mindre et forældet billede. Dugfriske tal fra ministeriet viser, at fra første halvår 2018 til første halvår 2019 steg brugen af AMU for de beskæftigede med 6 procent.

Dårlige oplevelser betyder rigtigt meget for, om en virksomhed vender tilbage til AMU-centrene, næste gang de skal opkvalificere deres medarbejdere. 

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Det er faktisk en rigtig pæn vækst på nuværende tidspunkt.

Helt overordnet, så er det for tidligt at drage vidtgående konklusioner om trepartsaftalens effekt. Loven, der implementerer store dele af trepartsaftalen, faldt først på plads 1. januar 2019, og centrale elementer i aftalen trådte først i kraft for en måneds tid siden. 

Store misforståelser om e-vejledning
Der er dog en række initiativer, der allerede er kommet godt i gang.

Et af de elementer i trepartsaftalen, som de fire chefer er utilfredse med, er, at VEU-centrenes personlige rådgivning og vejledning nu erstattes af nye, digitale initiativer.

De finder det paradoksalt, at der indføres en skriftlig e-vejledning til en målgruppe, der måske ikke er klædt på til det. 

Men det er ganske enkelt en misforståelse, at e-vejledningen skal foregå skriftligt.

E-vejledningen er også et tilbud om telefonisk vejledning om voksen- og efteruddannelser – en vejledning, der i øvrigt har åbent, når almindelige mennesker har fri, om aftenen og i weekenderne. 

Nåh ja, og så kan de også tilbyde at kommunikere via mail, chat eller elektroniske møder. Det tilbud finder man hverken hos de nedlagte VEU-centre eller hos særligt mange udbydere af AMU.

Dertil kommer, at der med trepartsaftalen er indført en pulje til opsøgende arbejde, som blandt andet kan søges af virksomheder og fagforeninger med tæt kendskab til arbejdspladsernes kompetencebehov. 

Fire AMU-chefer rammer ved siden af
Som en del af trepartsaftalen har vi også samlet alle vejlednings-, tilmeldings-, og godtgørelsessystemer under én hat. Med én fælles indgang. En betydelig simplificering af den hidtidige regeljungle. 

Igen mener de fire chefer, at forenklingen rammer ved siden af, da målgruppen ikke er vant til at bruge onlinesystemer.

Men realiteten er, at det er virksomhederne og jobcentrene, der tilmelder det store flertal af deltagerne på AMU. Og de har tilsyneladende ikke problemer med onlinesystemer.

Faktisk er andelen af virksomheder, der får udbetalt den VEU-godtgørelse, som de er berettiget til, steget med over 40 procent. Det er ikke kun på papiret, at den slags gør en forskel.

Læs også

God grund til optimisme
Et element i trepartsaftalen, der glæder de fire AMU-chefer, er det, at der afsættes 70 millioner kroner ekstra årligt til takster – altså til undervisningen.

De konkluderer dog samtidig kortfattet, "at brugerne er jo ret så ligeglade med taxametre og øvrige finansieringsforhold."

Det kan jeg dog betrygge om, at brugerne ikke er. De 70 millioner kroner fra trepartsaftalen er møntet på et løft af kvaliteten og pålideligheden for de udbudte kurser.

Og virksomhederne er bestemt ikke ligeglade med kvaliteten af undervisningen på AMU – eller om de kurser, de har planlagt, aflyses i sidste øjeblik.

Dårlige oplevelser betyder rigtigt meget for, om en virksomhed vender tilbage til AMU-centrene, næste gang de skal opkvalificere deres medarbejdere. 

Det er for tidligt at konkludere, hvor meget trepartsaftalen har styrket voksen- og efteruddannelsen i Danmark – og i hvor høj grad de danskere, der har mindst uddannelse, nyder godt af de mange nye tiltag.

Vi kan helt sikkert også justere lidt hist og her, når vi på et tidspunkt skal evaluere aftalen. Men de første tiltag varsler godt, og vi har set en væsentlig stigning i AMU-aktiviteten.

Så der er god grund til at være optimistisk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00