DA: Det gode arbejdsmiljø er blevet et tabu

DEBAT: I debatten om arbejdsmiljøet glemmer vi, at vi faktisk har nogle af verdens bedste arbejdsvilkår. Det kan føre til, at vi griber de reelle arbejdsmiljøproblemer helt forkert an, skriver Pernille Knudsen.

Af Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

De seneste par år er det næsten blevet en selvfølgelighed at sige, at det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet.

Ingen løfter et øjenbryn, hvis man siger, at vi bliver mere og mere stressede på jobbet, og de fleste mener at vide, at arbejdsmiljøet gør, at vi melder os syge i hobetal.

Omvendt virker det ligefrem provokerende, hvis man drister sig til – endda med udgangspunkt i tal og undersøgelser - at påpege, at Danmark faktisk har et arbejdsmiljø, som mange lande misunder os. Man bliver nærmest set på med mistro.

Hvorfor er det blevet sådan? Hvordan kan det være, at langt de fleste artikler, debatindlæg og konferencer om arbejdsmiljø indledes med, at det jo går dårligt med arbejdsmiljøet?

Denne debatserie hos Altinget er ingen undtagelse.

Men realiteten er bare, at virkeligheden viser noget andet. Tallene peger nemlig alle i stort set samme retning, og det er ikke nedad, kan jeg godt afsløre.

Stress er et samfundsproblem
Nej, tallene viser nemlig ikke, at der flere, der bliver fysisk og psykisk overbelastede i arbejdet.

Der er tale om en indikativ måling i en spørgeskemaundersøgelse, men som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der står bag målingen, selv slår fast, kan man slet ikke måle overbelastninger i en spørgeskemaundersøgelse.

Samme undersøgelse fastslår derimod, at danske lønmodtagere har et lavt stressniveau, at de har tillid til ledelsen, har gode relationer til kollegerne, at de oplever høj grad af indflydelse, og at de føler, at der er høj grad af mening i arbejdet.

Så det står ikke så skidt til.

Det er dog helt rigtigt, at flere beskæftigede føler sig mere stressede, men et øget stressniveau har i en årrække været en generel udvikling i alle grupper i samfundet, og stressfølelsen blandt beskæftigede er faktisk mindre end i samfundet generelt.

Så ja, vi har et stressproblem, men det er et samfundsproblem, og den udvikling får vi ikke vendt ved kun at kigge på virksomhederne.

De danske arbejdspladser er i øvrigt allerede i fuld gang med at løfte sin del af opgaven.

Helt nye tal fra NFA om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats viser, at de i den grad tager ansvar. Fra 2014 til 2017 øgede virksomhederne forebyggelsesindsatsen på alle parametre inden for det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø.

Meget få gør det bedre
Men hvornår er arbejdsmiljøet godt nok?

Vi har desværre ikke noget mål for, hvor langt vi realistisk set kan komme i retning af det ideelle arbejdsmiljø.

Vi kan dog sammenligne os med landene omkring os, og her peger tallene fra OCED , EU's arbejdsmiljø- og levevilkårsagentur, samt den europæiske fagbevægelses forskningsenhed, ETUI, kun i én retning: Meget få gør det bedre end Danmark.

Vi er dem, der er mest tilfredse med vores arbejdsvilkår, og dem, som har det næstbedste match mellem krav og ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø, kun overgået af Finland.

Vi er det land, hvor næstflest vurderer, at de kan holde længe på arbejdsmarkedet, kun overgået af Sverige, og vi er også dem med bedst balance mellem arbejds- og familieliv.

Fagbevægelsens egen forskningsenhed siger det faktisk meget klart: Danskerne har verdens bedste arbejdsvilkår.

Og hånden på hjertet: Er der, ud over vores nordiske naboer måske, andre landes arbejdsmiljøforhold, samarbejdsklima med videre, du ville foretrække at møde ind til i morgen?

Nej, det tænkte jeg nok.

Anerkend de gode arbejdspladser
Det ændrer naturligvis ikke på, at der er virksomheder, der ikke selv kan eller vil løfte deres ansvar.

De virksomheder skal fortsat mødes med støtte, kontrol og sanktioner, der hvor det er nødvendigt.

Men den forkerte opfattelse af den generelle tilstand for arbejdsmiljøet i Danmark kan føre til, at vi griber de reelle arbejdsmiljøproblemer helt forkert an. Og den forkerte opfattelse rummer også en disrespekt for de mange arbejdspladser, der gør en stor og vigtig indsats for det gode arbejdsmiljø.

Forrige artikel Forening lancerer mærkningsordning: Platformsøkonomien skal have en ny fortælling Forening lancerer mærkningsordning: Platformsøkonomien skal have en ny fortælling Næste artikel Uddannelsesdirektør: Regeringen undsiger ledelseskommissionen Uddannelsesdirektør: Regeringen undsiger ledelseskommissionen
Jobcentre skal betale Arnes pension

Jobcentre skal betale Arnes pension

SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.