DA: DR tegner forvrænget billede i Siemens-sag

DEBAT: Krone-smileyen er ikke årsag til Siemens’ dårlige arbejdsmiljø. Problemet er, at Arbejdstilsynet ikke udnytter deres datamuligheder godt nok, når de planlægger kontrolbesøg, skriver DA’s arbejdsmiljøchef, Christina Sode Haslund.

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening

Har man fulgt med i den seneste tids mediedækning af sagen om Siemens Wind Power, kunne man godt få indtryk af, at de nuværende regler om krone-smiley burde skrottes, og at en krone-smiley er en fribillet til et dårligt arbejdsmiljø. Men det er helt forkert.

For at få en krone-smiley skal man indføre et såkaldt anerkendt ledelsessystem til at styre arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder i praksis, at man skal gøre en særlig indsat for arbejdsmiljøet, og endda en indsats, der går længere, end loven kræver. Ellers får man ikke en krone-smiley.

Kronede virksomheder får også tilsynsbesøg
Den dækning, der har været af Siemens-sagen på DR, tegner et forvrænget billede af, at systemet med krone-smileyer ikke fungerer særlig godt. 

Ud fra dækningen kunne man godt tro, at virksomheder med en krone-smiley er fuldstændig fritaget fra kontrol fra Arbejdstilsynet. Men denne beskrivelse af systemet stemmer slet ikke med virkeligheden. 

Faktum er, at hvis der opstår problemer med arbejdsmiljøet på en virksomhed, der har en krone-smiley, så kan Arbejdstilsynet komme på kontrolbesøg, ligesom de kan på alle andre virksomheder.

Hertil kommer, at reglerne for krone-smileyordningen faktisk blev strammet op med den arbejdsmiljøreform, der blev vedtaget sidste år. Vi har stadig til gode at se effekten af disse ændringer.

Et påbud koster
Arbejdsmiljøreformen betød blandt andet, at når en virksomhed med en krone-smiley får et påbud fra Arbejdstilsynet, så mister virksomheden sin krone-smiley. Og virksomheden får først sin krone-smiley igen, når Arbejdstilsynet har været ude at tjekke, at virksomheden har fået rettet op på problemerne. 

Derudover betød reformen, at Arbejdstilsynet skal blive bedre til at bruge data om arbejdsskader, når de planlægger deres tilsyn på virksomhederne. På den måde kan man nemlig sikre, at virksomheder med mange arbejdsskader får flere besøg. Uanset om virksomheden har en krone-smiley eller ej. 

Endelig indebar reformen, at der skal følges op på, om den godkendelsesprocedure, som en virksomhed skal igennem for at få en krone-smiley, er god nok. 

Det, der konkret skal evalueres, er, om selve certificeringen skal styrkes, og om kontrollen med certificeringsbureauerne er god nok.

Krone-smileyen er ikke problemet*
Fremstillingen af krone-smileyen som den store synder er altså et forvrænget billede, og man kunne godt ønske sig, at mediernes kritik af systemet byggede på en korrekt gengivelse af, af hvordan krone-smileyen egentlig fungerer. 

For det er ikke reglerne, den er gal med. Faktisk er hovedproblemet, at Arbejdstilsynet ikke har været gode nok til at udnytte de muligheder, som de har for at bruge data om arbejdsskader til at finde ud af, hvilke virksomheder de vil besøge.

Når man skyder på krone-smilyen, skyder man altså ved siden af. Der er ikke behov for at ændre reglerne om krone-smileyen.

Præcisering: I en tidligere udgave af dette debatindlæg fremstod det i en billedtekst og mellemrubrik som om, at DR kritiserede krone-smileyen. Det er ikke tilfældet. DR har fremført kilders kritik af smileyen.  

Forrige artikel BUPL: Husk at efteruddanne pædagoger BUPL: Husk at efteruddanne pædagoger Næste artikel Kraka: Kan trepartsaftalen bringe flygtningene i beskæftigelse? Kraka: Kan trepartsaftalen bringe flygtningene i beskæftigelse?
Jobcentre skal betale Arnes pension

Jobcentre skal betale Arnes pension

SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.