Debat

DA: Ingen arbejder hårdere på at finde medarbejdere end virksomhederne

REPLIK: Det er helt ulogisk, når Dansk Metals a-kasse mener, at hvis bare virksomhederne gjorde en større og bedre indsats for at rekruttere medarbejdere, så ville manglen på medarbejdere være markant mindre, skriver Erik E. Simonsen.

I det første halve år af 2019 var der 62.000 forgæves rekrutteringer på de danske virksomheder, skriver Erik E. Simonsen. (Foto: Pressefoto).
I det første halve år af 2019 var der 62.000 forgæves rekrutteringer på de danske virksomheder, skriver Erik E. Simonsen. (Foto: Pressefoto).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Ingen har større interesse i at finde de rette medarbejdere end virksomhederne. 

Det giver sig selv, for mangel på medarbejdere gør, at virksomhederne taber omsætning og gevinst. 

Derfor er det ulogisk, når hovedkasserer i Dansk Metals a-kasse, Torben Poulsen, mener, at hvis bare virksomhederne gjorde en større og bedre indsats for at rekruttere medarbejdere, så ville manglen på medarbejdere være markant mindre.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Baggrunden for Torben Poulsens indlæg er, at Dansk Arbejdsgiverforening på baggrund af data fra Danmarks Statistik har lavet en analyse af, hvor stor en andel af ledige, der ikke lever op til de rådighedskrav, som er fastlagt i den danske lovgivning. 

Det falder Torben Poulsen for brystet, at vi har kaldt det ”reel rådighed”. Så lad os da bare kalde det ”manglende rådighed”.

Det er svært for virksomhederne at få fat i medarbejdere, der slet ikke søger job, og man kan spørge, hvorfor disse mennesker overhovedet kan modtage en offentlig ydelse, når de intet gør for at komme ud af den.

Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

For mange søger ikke job
Jeg forstår godt, at disse tal er ubekvemme for Torben Poulsen, da de peger på, at cirka 20 procent af de ledige a-kassemedlemmer ikke lever op til rådighedskravene. 

Torben Poulsen kan så trøste sig med, at det ser langt værre ud for kommunerne end for a-kasserne. 

Blandt ledige kontanthjælpsmodtagere er det hver anden, der ikke lever op til rådighedskravene.

Tre  procent af de ledige a-kassemedlemmer har ikke søgt et eneste job i juli 2019. Det tilsvarende tal er fire procent i Dansk Metals a-kasse. 

Også her gør a-kasserne det langt bedre end kommunerne, hvor 28 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere slet ikke har søgt job i juli 2019.

Det er svært for virksomhederne at få fat i medarbejdere, der slet ikke søger job, og man kan spørge, hvorfor disse mennesker overhovedet kan modtage en offentlig ydelse, når de intet gør for at komme ud af den.

Ingen enkle løsninger 
Virksomhederne skal gøre en stor indsats og være indstillet på, at de ikke kan få præcist de medarbejdere, de ønsker. 

I det første halve år af 2019 var der 62.000 forgæves rekrutteringer på de danske virksomheder. 

Halvdelen af disse job blev alligevel besat, bare ikke med den medarbejderprofil, som virksomheden havde ønsket som udgangspunkt. Den anden halvdel af jobbene blev aldrig besat, og dermed tabte vi muligheden for 31.000 flere beskæftigede.

Det er en succes, at virksomhederne udviser fleksibilitet og ansætter medarbejdere, der ikke er præcist, som de ønskede dem. 

På trods af det har virksomhederne stadig en udfordring med at finde det ønskede antal medarbejdere med de rette kvalifikationer. Løsningerne er ikke så enkle, som Torben Poulsen gør dem. Jobbene bliver ikke besat, bare fordi virksomhederne henvender sig til a-kasserne eller jobcentrene - og alternativt slår jobbene op på en europæisk portal.

Læs også

Behov for klarhed
I en række tilfælde har vi ikke medarbejdere i Danmark med de nødvendige kvalifikationer.

Derfor bør vi skabe mulighed for, at flere udenlandske medarbejdere kan komme til Danmark, samtidig med at vi i fællesskab arbejder på at give flere både unge og ældre danskere de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

Desværre er der også mange job, som ikke kræver formelle kvalifikationer, der ikke bliver besat. Her er der også brug for, at vi i fællesskab får klarhed over, hvorfor jobbene ikke bliver besat, når mange ledige giver udtryk for, at de gerne vil have denne type job.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik E. Simonsen

Vicedirektør og chef for beskæftigelse og arbejdskraft, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00