DA om ligeløn: Mænd og kvinder vælger forskelligt

DEBAT: Lønnen er ikke det eneste punkt, hvor der er forskel mellem mænd og kvinder. Debatten om ligeløn bør derfor også handle om, at mænd ofte har mere overarbejde og natarbejde, mens kvinder oftere har job med goder som løn under barsel og sygdom, skriver Martin Laurberg fra DA.

Af Martin Laurberg
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

På det danske arbejdsmarked tjener mænd gennemsnitligt 10-15 procent mere i timen end kvinder. Det er en skævhed, som mange gerne vil gøre noget ved.

Desværre er der en tendens til at ignorere de reelle udfordringer og fokusere på områder, hvor der ikke er problemer. Det er ærgerligt, for det betyder, at tiden går med skyggeboksning, mens løsningerne udebliver.

Hovedparten af lønforskellen skyldes, at mænd og kvinder arbejder i forskellige job og brancher og har forskellig erhvervserfaring. Hvis man justerer for de ting, står en såkaldt "uforklaret" lønforskel tilbage på 3-7 procent.

Den uforklarede lønforskel er vigtig, fordi nogle ser den som udtryk for forskelsbehandling. Det er grundlæggende en misforståelse. Den uforklarede lønforskel er den forskel, der er tilbage, når man har korrigeret for en række forskelle mellem mænd og kvinder.

Men det betyder langtfra, at man laver en direkte sammenligning af mænd og kvinder, der laver nøjagtig samme arbejde.

Mænd har mere overarbejde
DA's beregninger på tal fra Danmarks Statistik viser, at der er en uforklaret lønforskel på 4,5 procent. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE – finder en tilsvarende forskel.

Der er imidlertid en række andre forskelle, som ikke umiddelbart kan forklares.

Hvis man korrigerer for alle de samme faktorer – altså job, branche, erhvervserfaring – er der stadig en forskel i overarbejde på 22 procent. Mænd har mere overarbejde end sammenlignelige kvinder.

Der er også en forskel i genebetalinger, som for eksempel udbetales ved natarbejde. Her ligger mænd 21 procent højere end kvinder.

Der er en forskel i præsterede timer på to procent. Det betyder, at kvinder gennemsnitligt arbejder godt tre dage mindre om året end sammenlignelige mænd.

Der er en forskel i fravær med løn på 28 procent. Det afspejler, at kvinder har mere sygefravær, holder mere orlov og har mere fravær ved barns sygdom end sammenlignelige mænd.

Intet tyder på forskelsbehandling
Med andre ord: Tallene viser en systematik, hvor mænd ligger en lille smule lavere end kvinder, når det gælder betalt fravær, men en lille smule højere, når det gælder forhold, der siger noget om, hvor meget og hvornår der arbejdes – også når man korrigerer for forskelle i branche, jobtype og erfaring.

Derfor er det ikke overraskende, at mænd også tjener lidt mere.

Realiteten er, at der ikke er noget, der tyder på, at der sker forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked. Det er også den konklusion, Lønkommissionen nåede frem til, da de i sin tid undersøgte spørgsmålet.

Betyder det så, at der slet ikke er problemer med ligestilling på arbejdsmarkedet? Nej, det gør det selvfølgelig ikke.

Men lønforskellen skyldes, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Groft sagt søger kvinder i højere grad mod job og brancher, hvor lønnen er lidt lavere, mens man til gengæld har andre goder såsom løn under barsel og sygdom, betalt frokostpause og udvidet graviditetsorlov med løn.

Udfordringen er, at mænd og kvinder træffer forskellige valg i forhold til job, uddannelse og familieliv. Når vi skal diskutere ligestilling og ligeløn, er det de forskelle, vi skal tale om. Alternativet er at fortsætte skyggeboksningen.

Forrige artikel Djøf om differentieret pension: Faggrupper skal ikke forskelbehandles Djøf om differentieret pension: Faggrupper skal ikke forskelbehandles Næste artikel FH: Værdig tilbagetrækning må ikke blive til valgflæsk FH: Værdig tilbagetrækning må ikke blive til valgflæsk
Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger

Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger

TILBAGETRÆKNING: Ifølge Mette Frederiksen har regeringen smidt Socialdemokratiet ud af forhandlingerne om bedre vilkår for de nedslidte. Den udlægning er beskæftigelsesministeren dog ikke enig i.