DA svarer HK: Jo, lavere løn gør det nemmere at rekruttere arbejdskraft

REPLIK: For høje lønninger gør det dyrere at producere i Danmark. Derfor sikrer en beløbsgrænse, at virksomhederne får bedre vilkår for at rekruttere udenlandsk faglært arbejdskraft, skriver Erik E. Simonsen.

Af Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Simon Tøgern fra HK gør sig 25. september i Altinget til talsmand for en række noget uklare synspunkter om, at bedre muligheder for at ansætte kvalificerede udenlandske medarbejdere ikke vil bidrage til at afhjælpe danske virksomheders stærkt stigende problemer med at finde kvalificerede hænder og hoveder.

Til trods for, at Simon Tøgern kalder sine påstande om adgangsregler for udenlandsk arbejdskraft for fakta, har de – som nedenstående gennemgang viser - ikke ret meget med virkeligheden at gøre.

1) Simon Tøgern skriver: Udenlandsk arbejdskraft bliver ikke tiltrukket af et lavere lønkrav
Løn indgår som omkostning i virksomhedernes produktion. Og hvis det samlet set bliver for dyrt for virksomheder at producere i Danmark, vælger de at udvikle sig i andre lande. Hvis det sker, taber vi alle.

En beløbsgrænse på 325.000 kroner vil give virksomhederne bedre muligheder for at rekruttere faglærte medarbejdere. Netop faglærte er der en stor mangel på. Der er inden for en række arbejdsfunktioner stort set ingen ledige danskere. Derfor burde det være en fælles interesse at få besat disse job med faglærte fra andre lande, så jobbene bliver i Danmark frem for at ende i udlandet.

2) Simon Tøgern skriver: Beløbsgrænsens mindsteløn er allerede under dansk niveau for specialister
Specialiseret arbejdskraft er ikke kun medarbejdere med videregående uddannelser, men især også faglært arbejdskraft. Og mange kompetencer inden for faglært arbejdskraft er i stigende grad svære at finde i Danmark. Ja, flere dele af landet er så godt som støvsuget for disse kompetencer.

Og på IT-området mangler der i stigende grad medarbejdere. 60 procent af danske virksomheder havde i 2017 svært ved at finde medarbejdere, hvilket er godt 10 procentpoint mere end året før. Andre europæiske lande har tilsvarende vanskeligt ved at rekruttere IT-medarbejdere, hvilket vidner om en stor og hård global konkurrence om de dygtigste medarbejdere.

3) Simon Tøgern skriver: Danmark er åben for al arbejdskraft, der får ordentlig løn
Hvis ordentlig løn for Simon Tøgern er minimum 418.000 kroner, så er udsagnet på de præmisser korrekt. Det giver bare ikke mening at tale om, at alle de danske medarbejdere, der tjener mindre end 418.000 kroner om året, ikke får en ordentlig løn. Det er jo de lønninger, som HK selv har været med til at aftale, som Tøgern dermed undsiger.

Vi er alle enige om, at udenlandske medarbejdere skal have sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, men åbne over for udenlandsk arbejdskraft – det er vi kun for visse typer af medarbejdere.

4) Simon Tøgern skriver: Østeuropæere rejser hjem, fordi de er underbetalte
Fakta er, at de tal fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier), Simon Tøgern henviser til, ikke kan bruges til at kalde østeuropæere underbetalte i sammenligning med danskere. Det skyldes, at tallene fra FAOS ikke tager hensyn til, at østeuropæere og danskere kan have forskellige job, uddannelser, arbejdssted, kompetencer, ønsker og en række andre forhold.

Mange vil nok helst arbejde i deres hjemland tæt på familie og venner, og derfor er det logisk, at eksempelvis polakker vender tilbage eller bliver i Polen i takt med, at de økonomiske vilkår i landet bliver bedre.

Udenlandske medarbejdere gør Danmark rigere
Simon Tøgern slutter sit indlæg af med at konkludere, at regeringens kommende udspil om udenlandsk arbejdskraft bør tage højde for Tøgerns såkaldte fakta. Det må man ikke håbe.

Faktum er nemlig, at udenlandske medarbejdere er en kolossal økonomisk gevinst for Danmark – uden at de tager job fra danskerne. Hver medarbejder på beløbsordningen bidrager netto med 280.000 kroner til de offentlige kasser. De bidrager så afgjort til at skabe et rigere Danmark, og det burde være åbenlyst for alle, at disse medarbejdere skal vi have flere af.

Beskæftigelsen er de seneste fem år steget med cirka 200.000 personer. En del af jobbene er gået til udlændinge, men langt de fleste job er på danske hænder. Der har været fremgang for begge grupper. Flere udlændinge i arbejde svækker ikke mulighederne for danskerne - tværtimod.

Forrige artikel Lederne: Lovgivning og kontrol er ikke vejen til det gode arbejdsmiljø Lederne: Lovgivning og kontrol er ikke vejen til det gode arbejdsmiljø Næste artikel DI: Tempoet skal op, hvis kampen mod bøvl skal vindes DI: Tempoet skal op, hvis kampen mod bøvl skal vindes
Fagboss går til filmen

Fagboss går til filmen

NAVNE: Tidligere formand for Journalistforbundet, Lars Werge, bliver direktør i brancheforeningen Danske Biografer. Han skal sørge for, at Danske Biografer markerer sig i debatten.