DA til HK: Slip forandringsfrygten og lad os sammen tage ansvar

Af Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Første januar 2011 holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen nytårstale. Statsministeren valgte ved den lejlighed at tage ansvar for Danmarks fremtid. Han valgte at tage et opgør med efterlønnen, hvilket et bredt politisk flertal efterfølgende bakkede op om.

Dengang var HK og den øvrige fagbevægelse modstandere af, at danskerne skulle arbejde nogle år længere. Og HK fortsætter modviljen mod forandring ved i en artikel på Altinget den 22. august nu øjensynligt også at være modstandere af velfærdsforliget fra 2006, hvor et meget bredt flertal i Folketinget besluttede løbende at regulere folkepensionsalderen, så den følger med udviklingen i levealderen.

HK tog fejl
Her syv år efter at statsministeren holdt sin nytårstale, må vi konstatere, at HK tog fejl med indvendingerne mod at ændre efterlønsalderen. Den forhøjede efterlønsalder er en meget stor succes for Danmark. De, der ikke længere har ret til efterløn, er i stedet i arbejde. Beskæftigelsen for 60-62-årige er steget markant de senere år.

Med andre ord: De beslutninger, der blev truffet for syv år siden, kommer os alle til gode i dag.

Virksomhederne mangler arbejdskraft, men det vil have set langt værre ud, hvis ikke efterlønnen var blevet ændret. Staten sparer – alene i udbetaling af efterløn – hvert år et tocifret milliardbeløb. Hertil kommer gevinsten ved, at flere er i beskæftigelse og betaler skat af deres arbejdsindkomst.

HK tog fejl med indvendingerne mod at ændre efterlønsalderen. Den forhøjede efterlønsalder er en meget stor succes for Danmark. 

Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Vi er blevet mere velhavende, fordi fremsynede politikere traf kloge beslutninger tilbage i 2011. Den øgede velstand er blandt andet gået til at forbedre danske familiers økonomiske muligheder, men en del er også gået til de offentlige kasser. Det betyder, at de, der har brug for en hånd fra det offentlige, har fået bedre vilkår, end de ellers ville have haft. 

Højere pensionsalder sikrer samfundsøkonomien
Da folkepensionen blev indført i slutningen af 1950’erne var folkepensionsalderen 67 år. Lige nu er den to år lavere. Fra 2019 vil folkepensionsalderen stige fra 65 år til 67 år, så den i 2022 er tilbage på de 67 år.

I mellemtiden er levealderen steget med 5-6 år, og det gør, at danskerne både i dag, i 2022 og mange år frem i gennemsnit har langt flere år på folkepension, end danskerne havde, da folkepensionen blev indført.

Når HK så grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved at øge pensionsalderen, så sætter HK spørgsmålstegn ved det brede politiske velfærdsforlig fra 2006. Og hvis HK ikke bakker op om den højere efterløns- og folkepensionsalder, skylder fagforeningen at fortælle danskerne, hvordan de vil få samfundets og de danske familiers økonomi til at hænge sammen.

Hvem skal have ringere levevilkår? Og hvem er det, som ikke skal have de offentligt betalte goder, som en højere efterløns- og folkepensionsalder kan finansiere fremover?

Det skylder HK at fortælle den danske befolkning. Bedre vil det dog være, hvis HK viser større vilje til at tage ansvar for, at Danmark hænger sammen. Ikke blot for de nuværende, men også for de kommende generationer.

DA tager meget gerne dialogen med HK og andre om dette.