DA: Tre ting, FH har misforstået om stress

Af Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Misforståelserne er mange i FH's debatindlæg på Altinget 29. januar. Ejner K. Holst konkluderer i et debatindlæg om stress, at DA forsøger at fralægge sig ansvaret, når det kommer til at sikre danskerne et godt arbejdsmiljø. Det er en stor misforståelse.

Uanset årsagen er stress en del af virksomhedernes hverdag. Vi rejser debatten om, hvordan vi skaber et godt arbejdsmiljø, fordi den er vigtig, og fordi det er nødvendigt at holde styr på nuancerne for at målrette indsatsen.

Så lad os lige få i hvert fald tre ting på plads: 

1: Virksomhederne tager ansvar
Som det tydeligt fremgår i DA's oprindelige debatindlæg, skal stress i den grad tages alvorligt. Det gør både DA og landets mange virksomheder, der hver eneste dag arbejder for at holde fast i det gode arbejdsmiljø.

I DA's nye rapport kan man da også læse, at danskerne helt generelt er tilfredse med arbejdslivet. Internationale undersøgelser viser, at danske job har den højeste jobkvalitet i EU15, de bedste arbejdsforhold, og at danskere er blandt de mest tilfredse, når det kommer til arbejdstid og ‐mængde.

Det bør ikke opfattes som en provokation at understrege, at hele arbejdsmarkedet ikke er ved at bukke under af sygdom, stress og elendighed.

Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Danske beskæftigede trives og oplever et godt psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi de får ledelsesmæssig støtte og har indflydelse på arbejdet. Rapporten dokumenterer også, at danskernes sygefravær er stabilt. Andelen af danskere helt uden sygefravær, andelen med kortvarigt sygefravær og andelen med langvarigt sygefravær har ligget på samme niveau siden 2013. 

Selvfølgelig er der også problemer, og der er nogle virksomheder, hvor arbejdsmiljøet trænger til et skub i den rigtige retning. De skal findes og hjælpes til eller pålægges at tage eventuelle problemer seriøst. Det skal der ikke herske tvivl om.

Derfor står vi også – sammen med FH – bag de anbefalinger, vi har fremsat i regeringens ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen. Vi har også sammen med FH et projekt i gang, hvor vi udvikler trivselsværktøjer til de samarbejdskonsulenter, der rejser rundt og hjælper og støtter virksomheder i arbejdet med arbejdsmiljøet.

Ejner K. Holst misforstår derfor indlægget helt bevidst, når han klistrer ordet "ansvarsforflygtigelse" på DA. 

2: Stress og travlhed er ikke det samme
DA's analyse er ret enkel og ligetil. Og den viser vel egentlig det, som de fleste godt er klar over – nemlig at man godt kan føle sig stresset i kortere perioder og samtidig både kunne gå på arbejde og føle sig sund og rask.

Det hele handler om, at følelsen af stress ikke må sidde og nage i længere tid, for så opstår risikoen for, at det udvikler sig til sygdom. Det er en vigtig nuance at have med i debatten, for der er forskel på at have travlt og på at være syg af stress. 

Det bør ikke opfattes som en provokation at understrege, at hele arbejdsmarkedet ikke er ved at bukke under af sygdom, stress og elendighed. Men nogle gange virker det som en rød klud at sige netop dét. 

Faktum er, at langt de fleste danskere står op om morgenen, går på arbejde og er rigtig glade for det. Selv blandt de danskere, der svarer, at de ofte føler sig stressede, har ni ud af ti en god eller særdeles god arbejdsevne i forhold til de psykiske krav, der stilles i arbejdet. De har altså ikke symptomer på stressoverbelastning.

3: Nye målinger vil være bedre
I indlægget rejser FH også en noget mere teknisk diskussion af, hvorvidt det ville give et mere retvisende billede at benytte det såkaldte belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø i stedet for at se på spørgsmålet om, hvor mange der har svaret, at de har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage. Det vil dog ikke gavne. 

For som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) også selv fremhæver, så kan indekset ikke bruges til at opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand. Det kan en spørgeskemaundersøgelse simpelthen ikke bruges til. 

Målemetoden bag belastningsindeksene er langtfra optimal. Det kan også ses ved, at niveauerne i de forskellige brancher hopper rundt fra år til år. Derfor har DA sammen med FH og de øvrige deltagere i regeringens ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen også anbefalet, at vi skrotter målene og i stedet laver nye brancherettede mål.

Det skal ske, fordi vi ved, at virksomheder er forskellige, og de udfordringer, der er i en børnehave, ikke er de samme som på et lager. De mange anbefalinger fra ekspertudvalget er en god ramme for den fremtidige arbejdsmiljøindsats. De udgør et godt grundlag for fremtidens arbejdsmiljø, og her er de nye branchemål bare en del af den samlede pakke.