Dagpengereform vil ramme hårdere end forventet

Regeringen lægger i lovforslaget selv vægt på, at forkortelsen af dagpengeperioden skal ses i sammenhæng med de to andre dele af reformen, nemlig et øget krav til beskæftigelse for at genoptjene retten til dagpenge og en forlængelse af beregningsperioden fra tre til tolv måneder.

Diskussionen om dagpengene har hidtil fortrinsvis drejet sig om forkortelsen af dagpengeperioden, men det er, når man ser på lovforslagene samlet set, at det virkelig bliver problematisk, og stramningerne i kombination med hinanden får grelle konsekvenser, som politikerne endnu ikke aner, lyder det fra kritikere, som kalder indgrebet for "meget voldsomt".

"Folk har den opfattelse, at to års-reglen rammer dem, der har været på dagpenge i to år. Men når man også skærper kravet til samlet beskæftigelse, så vil disse ændringer komme til at ramme næsten alle i for eksempel bygge- og anlægsindustrien, hvor der er meget sæsonbetonet ledighed," siger Lars Andersen, direktør i AE-rådet.

Ude af trit med konjunkturer
Han mener, at politikernes indgreb ikke kan kaldes en reform-øvelse, men derimod kun er en "spare-øvelse". For hvis der var tale om en egentlig arbejdsmarkedsreform, så ville reformen for det første også indeholde opkvalificering og aktivering af de arbejdsløse og for det andet, så ville den være konjunkturafhængig, ligesom Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede, mener Lars Andersen.

I stedet har regeringen sparet milliarder på uddannelse og forskning, som netop skulle skabe fremtidens jobs, forklarer Lars Andersen. Men han kritiserer især, at ændringerne i dagpenge-systemet ikke er konjunkturfølsomt. Regeringen sætter ifølge ham sin lid til "tro og håb", når de regner med, at beskæftigelsen vil rette sig selv, når "det gryende opsving", som regeringen regner med, kommer. For krisen er international, påpeger Lars Andersen.

"Risikoen ved kombinationen af den danske sparepakke og lignende besparelser i flere EU-lande er, at vi i Danmark får 20.000 færre jobs, fordi der også er krise og besparelser i andre lande. Hvis bare en del af det borer sig fast som strukturel ledighed, så er det lige så betydningsfuldt og vil svare rent arbejdsstyrkemæssigt til det, man får ind ved dagpengeforkortelsen," siger han og pointerer, at pakken efter hans mening endda virker negativt på konjunkturerne.

Det er ikke som 90'erne
Når Dansk Folkeparti og regeringen har forsvaret ændringerne i dagpengene, så har det ofte været med henvisning til 90'ernes forkortelse af dagpengeperioden og til Sverige, hvor perioden er væsentligt kortere, end den bliver i Danmark efter genopretningspakken.

Men de argumenter holder ikke, hvis man spørger Lars Andersen. Dels var 90'erne en periode, hvor der blev skabt mange arbejdspladser, forklarer han.

"Men man tillægger selve afkortningen af dagpengeperioden i 90'erne alt for meget betydning. Det nye, man gjorde dengang, var at sætte tidligere ind med aktivering. Og det virkede, og det er vigtigere end at stille de ledige med en rygende pistol for brystet rent økonomisk set," siger han.

Større konsekvenser end politikerne aner
Lars Andersen bakkes op af direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk. Han mener, at kombinationen af de tre lovændringer bliver værre, end politikerne kan forestille sig.

"Men effekterne kommer først til at kunne ses om to år, når folk begynder at blive ramt af ændringerne. De har været snu nok til at udskyde konsekvenserne til næste valgperiode," siger han.

Verner Sand Kirk påpeger, at stramningerne er meget voldsommere end de ændringer, som den borgerlige regering har gennemført i Sverige.

"I Sverige er dagpengeperiode uden børn godt og vel et år, og med børn er den knap to år. Men den afgørende forskel er, at man optjener retten til dagpenge efter beskæftigelse i i omegnen 80 timer om måneden afhængig af, hvilken gruppe man tilhører. I Danmark bliver det krav til 2000 timer. Det bliver altså fire gange så svært at optjene retten til nye dagpenge, som det er i dag," siger han.

Desuden hæfter Verner Sand Kirk sig også ved, at der tilsyneladende er ingen, som tager højde for konjunkturændringerne. Han henviser til, at andelen af danskere på dagpenge var meget lav i 2008, og at andelen af langtidsledige var få promiller. Dengang pralede man af det gode danske beskæftigelsessystem, forklarer han.

"Så hvis vi for halvandet år siden kunne få alle af huse med det nuværende system, så kan vi vel gøre det igen," siger han.