Danmark kan ikke finde nok venner til at bremse mindstelønsforslag i EU
MISLYKKES: Kun to andre landes parlamenter har sendt et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen for at få taget et nyt direktiv om mindsteløn op til genovervejelse. Dermed mislykkes det danske forsøg på at få forslaget stoppet ad den vej.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørDet nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne. Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for. For alle gælder, at de skal:
- Fremme kollektive aftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
- Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
- Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.
- Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
- Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
- Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
- Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.
BRUXELLES: Den vrede over et nyt mindstelønsudspil fra EU, der findes fra højre til venstre i det politiske Danmark, er tydeligvis ikke lige så udbredt i resten af Europa.
I hvert fald er der kun to andre landes parlamenter, der har valgt at gøre indsigelser over for EU-Kommissionen om det nye direktiv.
Dermed er Danmark langt fra at finde allierede nok til at trække det såkaldte gule kort, som tvinger EU-Kommissionen til at tage sit forslag op til genovervejelse, hvis mindst en tredjedel af de europæiske parlamenter melder sig på banen.
Sådan virker et gult kort i EU-regi:
EU’s gule kort – eller mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som det rettelig hedder – er den nødbremse, som nationale parlamenter kan trække i, hvis de føler, at EU-Kommissionen er trådt uden for sine beføjelser og har foreslået noget, som bedre kunne håndteres på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
Det aktiveres ved, at et nationalt parlament, for eksempel Folketinget, indsender en såkaldt begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor man er utilfreds. Kommer der den slags protester fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, skal Kommissionen tage sit forslag op til genovervejelse. Det er et såkaldt gult kort.
Et orange kort kan trækkes, hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer. I sådan et tilfælde skal EU-Kommissionen begrunde sin beslutning over for EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvis den vil fastholde forslaget. Hvis den begrundelse bliver forkastet af én af de to lovgivere, er forslaget dødt.
Proceduren er aldrig blevet anvendt i praksis.
Det gule kort er til gengæld blevet brugt tre gange. Senest i 2016, hvor Danmark sammen med ti andre lande modsatte sig en revision af udstationeringsdirektivet for vandrende arbejdstagere. Dog uden held.
En begrundet udtalelse skal være EU-Kommissionen i hænde senest otte uger efter, at et nyt EU-forslag er blevet oversat til dansk.
Arbejdsmarked
