Dansk Arbejdsgiverforening: 3F serverer fake news om arbejdsmiljø

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening

I den offentlige debat læser man hele tiden, at vi har et forfærdeligt arbejdsmiljø i Danmark. Det ærgrer mig. For det første fordi det ganske enkelt ikke stemmer overens med virkelighedens verden. For det andet fordi det miskrediterer den store indsats, som et stort flertal af danske virksomheder hver dag lægger for dagen for at sikre sine medarbejdere et godt og sundt arbejdsmiljø.

Hvis man som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) drister sig til at pege på noget af al den forskning, der viser, at vi faktisk har et godt arbejdsmiljø i Danmark, bliver man mødt af svar i en hård og unuanceret tone. Det virker næsten, som om en hel lille hær står ideologisk vagt om billedet af et arbejdsmiljø i krise.

Men vores debat om arbejdsmiljøet skal ikke basere sig på ideologi. Den skal basere sig på fakta og perspektiv.

Vores debat om arbejdsmiljøet skal ikke basere sig på ideologi. Den skal basere sig på fakta og perspektiv.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Positiv undersøgelse
Langt hen ad vejen har vi et godt arbejdsmiljø i Danmark. Og det er ikke en påstand, som jeg griber ud af den blå luft. Det står faktisk sort på hvidt i den store spørgeskemaundersøgelse "Arbejdsmiljø og Helbred", som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år, senest i 2016.

I den undersøgelse fremhæver NFA selv, at det faktisk ser rigtig fint ud. NFA konkluderer, at "lønmodtagerne generelt oplever et forholdsvis lavt niveau af stress", en "forholdsvis høj ledelseskvalitet", "en forholdsvis høj grad af hjælp og støtte fra nærmeste leder", at "de stoler på udmeldinger fra ledelsen", og "at de behandles retfærdigt".

NFA konkluderer videre, at danske "lønmodtagere generelt oplever en høj grad af kollegial støtte og samarbejde", at de "har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar", at en stor andel "har klare arbejdsopgaver" og oplever "en forholdsvis høj grad af engagement og mening i arbejdet", ligesom de "generelt oplever en høj grad af indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres arbejdsopgaver". 

NFA fortsætter med at påpege, at danske lønmodtagere generelt ikke oplever, at de "ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver eller har mange svære tidsfrister eller uventede opgaver". De oplever ligeledes "ikke at have meget overarbejde eller at skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid". Dertil bemærker NFA, at "lønmodtagere gennemsnitligt ikke oplever, at arbejdet tager tid eller energi fra privatlivet", ligesom de "gennemsnitligt ikke oplever høje følelsesmæssige krav i forbindelse med arbejdet".

Arbejdsmiljøet er ikke i krise
Alt er naturligvis ikke rosenrødt. Selv om danskerne ikke oplever deres arbejde som udpræget fysisk hårdt, er der forholdsvis mange, der rapporterer, at de arbejder i belastende arbejdsstillinger og arbejder med mange løft, træk og skub. Samtidig oplever de dog, at der i forholdsvis høj grad bliver taget hensyn til medarbejdere med færre kræfter.

Det er NFA's egne konklusioner om danskernes arbejdsmiljø. I mine ører lyder det ikke som et arbejdsmiljø i krise.

Slet ikke hvis man sammenholder konklusionerne fra NFA med, at Danmark konsekvent ligger blandt de lande, der klarer sig allerbedst på arbejdsmiljø i stort set alle internationale sammenligninger af arbejdsmiljøforholdene i Europa, blandt andet fra OECD, det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og det Europæiske Agentur for Leve- og Arbejdsvilkår.

Det har det seneste halve år lydt mange gange, særligt fra LO, 3F og FTF, at vi har et rigtig dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Det er gentaget næsten i en uendelighed, at siden 2012 er andelen af beskæftigede, som er psykisk overbelastede i deres arbejde, steget med 17 procent, mens andelen, der er fysisk overbelastede, er steget med 15 procent. Senest ved et indlæg fra arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, her i Altinget 17. november.

Problemet er bare, at det er fake news.

Tallene om de såkaldt fysisk og psykisk "overbelastede" stammer fra et belastningsindeks, som NFA har sammensat ud fra spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred”. Formålet med belastningsindekset er alene at få et værktøj til at følge udviklingen i et politisk fastsat mål om, at færre skal blive fysisk og psykisk overbelastede af arbejdet.

Svært at måle
Problemet med det politiske mål om færre overbelastede er bare, at det slet ikke kan lade sig gøre at måle en arbejdsmiljømæssig "overbelastning" med et spørgeskema. Indekset siger derfor ikke noget om overbelastninger i arbejdet i nogen klinisk forstand. Det vil kræve en nøje vurdering af hver enkelt fra en læge eller arbejdsmediciner at afgøre, om man er overbelastet i arbejdet eller ej. Belastningsindekset kan derfor alene sige noget om relative ændringer i besvarelserne fra år til år – ikke om vi har et godt eller dårligt arbejdsmiljø.

Dette ved 3F, LO og FTF godt. De har nemlig ligesom DA en plads i den permanente følgegruppe under Arbejdsmiljørådet, hvor NFA ad flere omgange har redegjort for, at belastningsindekset ikke siger noget om, hvor mange der er overbelastede i arbejdet.

Hvis man vil forsikre sig om, at det ikke er noget, som vi i DA selv finder på, kan man finde det nøjere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Det eneste mål i den nationale arbejdsmiljø-strategi, der er baseret på objektive pålidelige registerdata, nemlig det ambitiøse mål om 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker, har siden 2011 vist et varigt, stabilt fald og ser ud til at blive indfriet før tid. Det hører vi dog mærkeligt nok ikke meget om i medierne.

Alle virksomheder skal leve op til krav
Hvorfor er det så vigtigt for mig at pege på, at vi har et godt arbejdsmiljø i Danmark?

Det handler for DA om, at det store flertal af virksomheder, der i dag gør en stor indsats for gode, sunde arbejdsforhold for sine medarbejdere, ikke gøres ansvarlige for problemer, som de ikke har indflydelse på. Og flere store befolkningsundersøgelser viser, at dårligt psykisk helbred, smerter og muskel-skeletlidelser i dag er udbredte folkesygdomme, som kun i mindre grad skyldes arbejdet.

For eksempel er lønmodtagere blandt de grupper i samfundet, der er allermindst stressede – langt mindre end studerende og pensionister. Og kun godt halvdelen af den stress, som lønmodtagere oplever, vurderer de selv, har arbejdet som hovedårsag. Vi skal løse de helbredsproblemer, som danskerne har i de rigtige sammenhænge. Arbejdet skal ikke være prygelknabe for problemer, der ikke stammer fra arbejdet.

Alle virksomheder skal leve op til arbejdsmiljølovens krav. 

Vi er klar over, at gennemsnitstal fra spørgeskemaundersøgelser ikke siger alt. Bag et flot gennemsnit for arbejdsmiljøet kan skjule sig, at et mindretal ikke lever op til kravene. De virksomheder, som ikke vil deres ansatte et sikkert og sundt arbejdsmiljø – og som forsøger at få en unfair konkurrencefordel ved at sætte de ansattes helbred på spil – skal møde et kompetent Arbejdstilsyn og klare sanktioner.

Vi skal have et effektivt Arbejdstilsyn
Lad mig derfor understrege, at DA støtter fuldstændig op om, at vi har et effektivt Arbejdstilsyn, der kan sætte ind dér, hvor virksomhederne ikke selv kan og vil opretholde et godt arbejdsmiljø.

Det er også derfor, vi tillader os at være kritiske over for, at Arbejdstilsynet gennem en årrække har fulgt en tilsynsstrategi, hvor otte ud af ti tilsyn er gennemført på virksomheder, hvor data viser, der ingen problemer er, mens man samtidig kan høre om ansatte, der ringer ind til Arbejdstilsynet og klager over farlige, usunde arbejdsforhold og får at vide, at der ikke er tid til at køre ud og føre tilsyn hos dem.

DA støtter, at vi har et målrettet, kompetent og effektivt Arbejdstilsyn. Og vi ser gerne stabile bevillinger, der giver grundlag for en langsigtet strategi som afløsning for de mange midlertidige bevillinger, der har præget Arbejdstilsynets bevillingssituation de seneste år.

Det tror jeg, at vi alle kan være enige om.