Dansk Byggeri: Trepart kræver mod og vilje til at levere resultater

Af Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør i Dansk Byggeri

Når regeringen kalder til møde om løsning af store samfundsudfordringer, kan man forvente, at gæsterne møder op med vilje til at tænke ud af boksen. 

Det kan nemt lægge en dæmper på forventningerne, hvis gæsterne, allerede inden de ankommer, har travlt med at fortælle, hvad de ikke vil tale om. Lad os derfor håbe, at alle viser vilje og mod til at levere resultater, når trepartsforhandlingerne går i gang. 

Det har Danmark nemlig brug for.

Lad de tre parter kigge fremad og sætte eftertrykkelige aftryk på en dagsorden, der handler om, at vi fremover har tilstrækkelig faglært arbejdskraft. 

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør i Dansk Byggeri

Regeringen har med invitationen til trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter sagt, at de ønsker at tage en dialog om dagsordner, der er vigtige for hele det danske samfund, men som ikke er i hænderne på regeringen. 

Heri er der en respekt for den danske tradition, hvor arbejdsmarkedets parter bidrager til at skabe holdbare kompromisser, der kan skabe gode og stabile rammer for vækst. Det behøver ikke at tage noget fra nogen. 

Oplagt at se på omkostninger
På den baggrund er det helt naturligt, at også et af tidens varmeste emner, nemlig integration af flygtninge, er et trepartstema. 

For selvfølgelig skal der findes en løsning på, hvordan vi får flygtninge, der får asyl, hurtigt integreret på det danske arbejdsmarked. I modsat fald står vi over for en uoverskuelig udfordring for det danske samfund, både økonomisk og i forhold til vores sammenhængskraft. 

Her bør arbejdsmarkedet også vise vilje til at bryde fastlåste positioner op.

Hvis vi skal have løst denne astronomiske udfordring, er det faktisk endnu mere centralt at lade trepartsdrøftelserne handle om at skabe et konkurrencedygtigt land at drive virksomhed i. 

Faktisk er trepart en glimrende mulighed for at få talt om de omkostninger, der er ved at drive virksomhed i Danmark, og få givet håndslag på, at vi bør kunne gøre det både billigere og med færre administrative omkostninger at have medarbejdere ansat i danske virksomheder. 

Det er klart, at det virker hæmmende for danske virksomheder at blive pålagt dyre ekstraomkostninger som for eksempel g-dage og arbejdsskadeafgifter. Her pisker vi os selv for meget til skade for Danmarks konkurrenceevne.

Mere faglært arbejdskraft med fælles indsats
En anden sag og oplagt trepartsstof handler om af få adgang til kvalificeret arbejdskraft og vel at mærke i tilstrækkeligt omfang. 

Lad derfor de tre parter kigge fremad og sætte eftertrykkelige aftryk på en dagsorden, der handler om, at vi fremover har tilstrækkelig faglært arbejdskraft. 

Vi skal blandt andet sikre os, at faglærte bliver på arbejdsmarkedet længere, og vi skal sikre os, at flere unge vælger at tage en faglært uddannelse. 

Det gør vi bedst i et samarbejde mellem regering, lønmodtagere og virksomheder. Der skal være incitamenter til at uddanne sig, og virksomhederne skal have incitamenter til at uddanne. 

De danske erhvervsuddannelser er stærke, og traditionen omkring dem er gammel og stolt. Mon ikke vi i fællesskab vil kunne finde løsninger, der kan forny og sikre, at vi også fremover har et uddannelsessystem, der sikrer virksomhederne den fornødne arbejdskraft med tidssvarende kompetencer.