Dansk Folkeparti stod fast på støtte til kontanthjælpsloftet

SAMMENDRAG: Rød blok havde længe ønsket at få Dansk Folkeparti på Folketingets talerstol for at forklare partiets støtte til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Tirsdag aften skete det, og Dansk Folkeparti vaklede ikke i støtte til forslaget.

Henrik Axel Lynge Buchter

Tirsdag fyldte debatten om kontanthjælpsloftet meget i Folketinget. Først udviklede andenbehandlingen sig i en usædvanlig retning, da forslaget udviklede sig til en timelang diskussion, og senere på aftenen var der forespørgselsdebat om kontanthjælpsområdet.

Her kom Dansk Folkeparti på talerstolen, som det under den meget debatterede andenbehandling tidligere på dagen flere gange blev efterspurgt. Marlene Harpsøe, formand for Beskæftigelsesudvalget, var på talerstolen i en time og 40 minutter.

Særligt Socialdemokraterne stillede mange spørgsmål. Et af dem var Lennart Damsbo-Andersens spørgsmål om, hvorvidt Dansk Folkeparti ikke har øje for dem på kontanthjælp, der varigt sidder fast i systemet.

“Beskæftigelsen er i vækst, antallet af fleksjob er også stigende. Det er rigtig, rigtig positivt, så der er faktisk jobs at få. Også i forhold til det, man kalder det rummelige arbejdsmarked. Jeg ville ønske, man i stedet for at være så negativ tog ja-hatten på,” svarede Harpsøe.

Se øvrige svar fra Marlene Harpsøe i klippet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00