Dansk Metal advarer: Dagpengeaftalen svigter de ledige, der gerne vil arbejde

DEBAT: Stik imod dagpengeaftalens intentioner kommer vi til at straffe de ledige, som tager småjob og vikariater i stedet for blot at hæve dagpenge, skriver Torben Poulsen fra Dansk Metal.

Af Torben Poulsen
Hovedkasserer i Dansk Metal

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Også i småjobs og vikariater. Sådan slog Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet det nye dagpengesystem op i 2015. Hullerne i den gamle dagpengereform fra 2010 skulle lukkes og dagpengesystemet forbedres. Det handlede om at tage ansvar. Ansvar for de mange borgere, der stod til at falde ud af systemet. Ansvar for den unikke danske model, vi hyldes for verden over.

Det gjorde arbejdsmarkedets parter. Det gjorde politikerne. Vi lyttede til hinanden. Fandt fælles fodslag og endte med en aftale, der både er mere robust og skaber et mere trygt dagpengesystem for lønmodtagerne. Ligesom vi tog ansvar dengang, er det nødvendigt, at vi også tager ansvar nu.

Uheldig regelændring
Den nye aftale indeholder nemlig en regelændring, der – stik imod dagpengeaftalens egentlige intentioner – straffer de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har opbrugt deres ret til supplerende dagpenge, og som tager alle de småjob og kortere tidsbegrænsede ansættelser, de kan få.

Nærmere bestemt drejer det sig om den regelændring, der træder i kraft 1. oktober 2018, og som betyder, at man ved få timers arbejde kan miste hele måneders dagpengeydelser. Det har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på et samråd 10. januar bekræftet.

Incitamentet forsvinder
Lad mig illustrere konsekvenserne med et tænkt eksempel:

Jørgen er svejser. Han er på dagpenge og har opbrugt sin ret til supplerende dagpenge, og efter længere tids søgen bliver han endelig hyret til en 7-dages opgave, da en række vindmøller skal færdiggøres. Arbejdet begynder den 29/10 og slutter den 5/11. Efter opgaven er afsluttet, bliver Jørgen igen arbejdsløs.

De få arbejdsdage i hver måned betyder, at Jørgen med de nye regler vil miste udbetalingen af dagpenge for begge de måneder, som ansættelsen berører. Til sammenligning ville han i dag blot miste dagpenge i de uger, arbejdsdagene ligger.

Det siger sig selv, at incitamentet for Jørgen til at påtage sig et arbejde er stærkt amputeret, når han selv skal betale dyrt for de få arbejdstimer, det drejer sig om. Det er der selvfølgelig ingen, der er tjent med. Hverken den enkelte, der bare gør sin pligt og tager det arbejde, han kan få; virksomhederne, der bare gerne vil have den arbejdskraft, de efterspørger; eller samfundet, der vil miste vigtige skatteindtægter.

Gør overgangsordning permanent
Selv om Jørgen er fiktiv, er han bestemt ikke unik. Faktisk er der ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger 1.400 dagpengemodtagere, der ligesom Jørgen risikerer at blive berørt af de nye regler. Der er derfor al mulig grund til at ændre på reglerne.

For os handler det ikke om at pege fingre og ansvarliggøre bestemte politikere. Vi stod selv bag de anbefalinger, som dagpengeaftalen bygger på. Vi har derfor et medansvar. Det ændrer bare ikke på, at vi skal løse udfordringerne, mens tid er.

Konkret vil vi derfor foreslå, at den nuværende overgangsordning, hvor dagpengemodtagerne blot fratrækkes i dagpenge i de uger, de er beskæftiget, fastholdes og gøres permanent.

Vi vil derfor opfordre regeringen og forligspartierne til at sætte sig sammen og justere aftalen, der ellers vil blive til ugunst for den enkelte, virksomhederne og samfundet. Det handler om at tage ansvar. Ansvar for den unikke danske model, vi hyldes for verden over.

Lad mig derfor slå fast: Det skal kunne betale sig at tage alle typer job, uden at man straffes for at gøre sin pligt.

Forrige artikel 3F og IDA: Fagbevægelsen skal på banen i klimakampen 3F og IDA: Fagbevægelsen skal på banen i klimakampen Næste artikel Kaare Dybvad: Nej, udflytninger er ikke 'en form for tortur' Kaare Dybvad: Nej, udflytninger er ikke 'en form for tortur'
  • Anmeld

    Peter Stenbakken

    Fjern dog den 30 ugers regel!

    Det er kvælende for incitamentet at man krampagtigt fastholder den latterlige regel med kun 30 ugers supplerende dagpenge. Man ville få mange flere til tage småjobs, hvis de ikke hele tiden skulle holde øje med hvor mange uger der nu var brugt. Den regel er i mine øjne forældet og skadelig.

  • Anmeld

    Camilla Bjerre · Arbejdsløs journalist, multimediedesigner og medievidenskaber med erfaring fra brandingbureauer

    Ufleksibelt "fleksibelt dagpengesystem"

    Nu har jeg ikke stået i den situation, men har undret mig rigtigt meget over, det nye "fleksible" dagpengesystem, hvor man kan forlænge sin dagpengeperiode.
    Det hedder sig, at man inden for dagpengeperioden kan tage småjobs hist og her og på den måde forlænge i den anden ende. Genialt. Det giver et godt incitament for at tage småjobs og kortere ansættelser.

    Men hvorfor gælder det ikke uden for dagpengeperioden, når man har opbrugt sine dagpenge? Jeg er et af de der uheldige mennesker, som har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet til trods for flere og alsidige uddannelser og mange år på arbejdsmarkedet både imellem og oven i uddannelserne, men nåede faktisk at løbe tør for dagpenge. Heldigvis fik jeg en projektstilling samme dag, mine dagpenge udløb og var i job i fem måneder. Man skulle dermed tro, at jeg dermed opsparede til en 10 måneders ledighedsperiode, fordi de "fleksible" regler siger, at én dags arbejde giver to dages dagpenge. Men det gør det ikke udenfor dagpengeperioden. Spørgsmålet er, hvorfor ikke?

    Hvis argumentet for fleksibiliteten er at skabe incitament for kortere ansættelser for dermed at være økonomisk bedre sikret end at ryge på kontanthjælp, hvorfor gælder denne fleksibilitet så ikke også uden for dagpengeperioden?

    Fem måneders reelt arbejde risikerer jo at blive forældet og ikke tælle med i de der 1290 timer, eller hvad det er, man skal have haft for at være berettiget til en ny periode. Hvis man altså er uheldig ikke at finde nyt arbejde.

    Hvorfor gælder fleksibiliteten ikke uden for dagpengeperioden? Det kan da vel være fuldstændig ligegyldigt, om det er inden eller uden for perioden? For dem, der har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, er der risiko for at ryge på kontanthjælp, selvom man har haft reelt arbejde i nogle måneder. Hvorfor ikke have et system, hvor, når man arbejder x antal dage, så opsparer man 2x antal dage på dagpenge, som man kan bruge med det samme, hvis ikke lige et nyt job dukker op med det samme. Hvorfor?

    Jeg har skrevet til Troels Lund Poulsen mange gange for at få ændret denne komplet åndssvage regel, men uden held. Måske et medie som jeres kan være med til at sætte nogle ting igang?

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Hykleriet om glemmelegen

    Poulsen det er mange år siden karensdagen i dagpengesystemet blev indført. På et tidspunkt hvor fagbevægelsen endnu havde indflydelse og derfor fandt det velbegrundet at daske til dem der havde behov for hjælp.

    Nu hvor skruen er strammet en tand mere kan fagbevægelsen åbenbart godt se hykleriet. Men nu har man ikke længere indflydelse.

    De gamle socialdemokrater vidste godt at hjertet sad til venstre men den viden er som så meget andet glemt.