Dansk Metal: En erhvervsuddannelse er ikke en endestation

Af Kasper Palm
Forbundssekretær i Dansk Metal

I Dansk Metal mener vi, at det er på tide, at vi som samfund sætter ambitiøse mål for, hvor mange af vores faglærte der tager en videregående uddannelse.

Det er der en lang række gode grunde til. - Blandt andet at vi hører fra virksomhederne, at folk med både en videregående- og en erhvervsuddannelse er en svært eftertragtet arbejdskraft, fordi de kan kombinere deres konkrete håndelag og praktiske materialeerfaring med en teoretisk overbygning.

Derudover viser en række effektanalyser, at det er en god idé, når en faglært tager en videregående uddannelse. Det er det både for den enkelte og for samfundet. Der er positiv effekt på løn, beskæftigelse og skatteindbetalinger.

Det til trods, er det vigtigste ved at sætte mål for, hvor mange faglærte, der skal tage en videregående uddannelse, at det står lysende klart, at en erhvervsuddannelse ikke er en uddannelsesmæssig endestation, men et stærkt afsæt – også til videreuddannelse.

Ikke en endestation
Et af erhvervsuddannelsesreformens mål er, at 25 procent i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I 2025 er det 30 procent.

Det vigtigste ved at sætte mål for, hvor mange faglærte, der skal tage en videregående uddannelse, er, at det står lysende klart, at en erhvervsuddannelse ikke er en uddannelsesmæssig endestation, men et stærkt afsæt – også til videreuddannelse.

Kasper Palm
Forbundssekretær i Dansk Metal

Der er utrolig mange faktorer, der spiller ind på det forhold, at erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække en større andel af de unge. Den største konkurrent er de gymnasiale uddannelser, og vi ved, at en af de primære tiltrækningskræfter ved disse uddannelser er, at de unges valg af uddannelse og livsbane udskydes.

Det handler grundlæggende om, at det er svært for en 15-16-årig at vælge, hvad de skal arbejde med resten af livet, og der er en udbredt opfattelse i samfundet af, at det er det, du gør, når du vælger en erhvervsuddannelse.

Vælger du at gå i lære som smed eller industritekniker, skal du arbejde som smed eller industritekniker resten af dit liv. Sagen er bare, at det ikke er rigtigt. En erhvervsuddannelse er ikke en uddannelsesmæssig endestation. Det er bare ikke noget, der står lysende klart for hverken de unge, deres forældre eller for andre, der har indflydelse på deres uddannelsesvalg.

Sæt ambitiøse mål
En erhvervsuddannelse kan sagtens bruges til at læse videre med, og det er det budskab, ambitiøse måltal skal være med til at formidle. Bliver det helt klart for alle, der står foran at vælge mellem uddannelse efter folkeskolen, så vil det være en af drivkræfterne bag, at målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, kommer tættere på at blive indfriet.

Kigger man på tallene, kan man se, at der i 2017 blev optaget 65.165 personer på de videregående uddannelser. Af disse havde 3.310 en erhvervsuddannelse eller en EUX som adgangsgrundlag. Det svarer til cirka 5 procent af alle optagne. Den andel har ligget nogenlunde stabilt på en 4-5 procent over de seneste fem år.

Ser man på, hvor stor en andel af de, der fuldfører en erhvervsuddannelse, der inden for 27 måneder vælger at påbegynde en videregående uddannelse, så finder man et tilsvarende tal. I de seneste fem år, hvor det er muligt at finde data (2010-2014), ligger andelen og vipper mellem cirka 5,5 procent og 6,5 procent.

Det tal, mener vi, skal langt højere op, og derfor bør politikkerne sætte et mål om, at 15 procent af de, der fuldfører en erhvervsuddannelse, starter på en videregående uddannelse. Det vil være en motor under erhvervsuddannelsesreformen, der vil have en positiv økonomisk effekt for den enkelte og for samfundet, og det vil øge udbuddet af en særdeles efterspurgt arbejdskraft: Videregående uddannede med en faglært baggrund.