Debat

Dansk Metal: Vores ønske er politisk realisme

DEBAT: Nogle ser det som et paradoks, at vi har en interesse i gode forhold for virksomhederne. Der opridses en konflikt mellem lønmodtagere og virksomhederne − det er dog som oftest en forsimplet og forældet forståelse, skriver Claus Jensen.

Claus Jensen er formand for Dansk Metal. Foto: Dansk Metal
Claus Jensen er formand for Dansk Metal. Foto: Dansk MetalFoto: Pressefoto/Dansk Metal
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Jensen
Formand for Dansk Metal

For Dansk Metal er den vigtigste opgave at sikre vores medlemmer gode, sikre og velbetalte jobs. Derfor kommer vi også løbende med erhvervspolitiske udspil, der kan sikre danske virksomheder gode rammevilkår og vækst. Senest har vi udgivet et katalog med syv anbefalinger til politik, der fremmer vækst, produktivitet og fleksibilitet i Danmark.

Virksomhederne skal naturligvis give en ordentlig løn for den værdi, som de ansatte er med til at skabe. Men på en lang række områder er der dog ikke naturlige konfliktlinjer mellem virksomhederne og de ansatte. Mange af Dansk Metals medlemmer er med god grund stolte af deres job og arbejdsplads. Ligesom virksomhederne er glade for medarbejderne.

Vi er nærmere kedelige
Siden Dansk Metal først så dagens lys i slutningen af 1800-tallet under navnet Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, har vi haft fokus på at skabe gode rammer for jobskabelse, så vores medlemmer kan få gode jobs. Det er fortsat vores hovedfokus, og derfor fører Dansk Metal en aktiv erhvervspolitik.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].
 

Derfor må vi også være mere nuancerede og pragmatiske end ideologiske fronttropper, hvad enten det er nul-skats-liberalister eller kollektiviseringsivrige socialister. Hvis vores samfund skal være konkurrencedygtigt, kræver det både et godt velfærdssamfund og et erhvervsliv, som ikke er overbebyrdet. Derfor taler vi sjældent om store strukturelle ændringer, der skal omkalfatre vores samfund. Vi er nærmere lidt kedelige.

Vi bidrager der, hvor vi kan, eksempelvis ved trepartsforhandlinger. Vores største ønske til et nyt folketing er derfor politisk realisme: Når vi har en aktiv og jobskabende erhvervspolitik, der sikrer gode rammevilkår og vækst til virksomhederne, så sikrer det gode jobs til vores medlemmer og dermed indtjening til Danmark.

Derfor må vi også være mere nuancerede og pragmatiske end ideologiske fronttropper, hvad enten det er nul-skats-liberalister eller kollektiviseringsivrige socialister. Hvis vores samfund skal være konkurrencedygtigt, kræver det både et godt velfærdssamfund og et erhvervsliv, som ikke er overbebyrdet. 

Claus Jensen
Formand, Dansk Metal

To-procents-besparelser
Vores seneste syv anbefalinger er derfor netop pragmatiske. Når vi ser prognoser, der peger på, at vi om få år står til at mangle op mod 30.000 jern- og metalarbejdere, så er vi nødt til at handle. For en konkurrencedygtig industri kræver faglærte i verdensklasse. Det betyder, at der skal tilføres midler til erhvervsskolerne, så der kan investeres i nyt materiel, teknologi og de bedste undervisere.

På den måde sikrer vi, at vores erhvervsuddannelser er moderne, og at vores faglærte får de nyeste kompetencer inden for deres fag. Dansk Metal har sammen med gode samarbejdspartnere løftet udfordringen politisk og presset på for at få fjernet de årlige to-procents-besparelser på erhvervsuddannelserne. Og der blev heldigvis lyttet, og det har været et første skridt på vejen for at gøre vores erhvervsuddannelser endnu mere attraktive.

 

Læs også

Maskinstormere
Jo dygtigere vores faglærte er, jo mere produktive bliver de også. Og produktivitet er i høj grad en forudsætning for, at vores virksomheder er konkurrencedygtige. Hvis vi igen tænker tilbage på fagforeningernes spæde opstart i 1800-tallet, så var der eksempler på, at arbejderne angreb og ødelagde nyerhvervede dampmaskiner, de såkaldte maskinstormere.

Frygten for at de nye maskiner skulle stjæle arbejdernes livsgrundlag, var forståelig, men ikke desto mindre fejlagtig. Maskinerne, i kombination med en stærk håndværksmæssig faglighed, skabte hidtil utænkelig velstand. Almindelige danskere lever i dag under vilkår, som tidligere kun var forbeholdt adelsfolk og kongelige. Bekymringerne over automatiseringer kan også spores visse steder i dag.

Men moderne maskinstormere har vi ingen af i Dansk Metal. Tværtimod. Den produktivitet, som maskinerne hjælper os med at opnå, er en forudsætning for arbejdspladser. Et eksempel på det er HMF Group i Midtjylland. De har investeret massivt i automatiseringer, og siden da er antallet af arbejdspladser kun gået op. Derfor arbejder vi også aktivt for, at det bliver nemmere for virksomheder at investere i robotter og automatiseringer, der kan hjælpe de ansatte med at øge produktiviteten.

Helt konkret forslår vi at øge afskrivningsgrundlaget på robotter med 15 procent. Det betyder, at hver gang der investeres for én krone, så kan der afskrives for en krone og 15 øre. Det vil give mindre industrivirksomheder den luft i økonomien, det kræver at investere i dyre robot- og automatiseringsløsninger.

Pragmatisk fokus
Industrien står i dag for omkring 70 procent af den danske eksport til udlandet. Lønmodtagerne i industrien er dermed i stor stil med til at trække penge hjem til Danmark. Penge, der er en stærk forudsætning for vores velfærdssamfund. Den opgave kan industrien kun løfte ved at forblive konkurrencedygtig. Det kræver et fortsat pragmatisk fokus på virksomhedernes vækst- og rammevilkår. Det håber vi, at et kommende folketing vil have fokus på.

I Danmark skal vi ikke konkurrere med tredjeverdenslande på dårlig løn og dårlige arbejdsforhold. I stedet skal vi konkurrere på det, vi er gode til: kvalitet, produktivitet, innovation og god service. Det kræver gode politiske, stabile rammer. De resultater, Dansk Metal har arbejdet for politisk siden fagligt stærke smede og maskinarbejdere i 1888 stiftede Dansk Metal, er i stor stil opnået på grund af konstruktive forhandlinger og politisk realisme – der har ført til nye og bedre arbejdspladser.

Det er en strategi, der har virket i over 130 år, og en strategi, vi som moderne fagforening fortsat vil følge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Jensen

Forbundsformand, Dansk Metal, formand, CO-industri, bestyrelsesformand, Arbejdernes Landsbank, formand, Industriansatte i Norden, forretningsudvalgsmedlem, FH
plade- og konstruktionssmed (Odense Staalskibsværft 1985)

0:000:00