De første kommuner klar med jobforløb for flygtninge

STATUS: Enkelte kommuner er nu klar med IGU-forløb, men mange oplever udfordringer, viser ny rundspørge. Der er stadig langt til at realisere ambitionen i forårets trepartsaftale om at skaffe hver anden flygtning i job.

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Søren Elkrog FriisMette Pabst

Siden 1. juli har det været muligt for offentlige og private virksomheder at ansætte flygtninge i et af de såkaldte IGU-forløb, som udgør krumtappen i forårets trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Men den nye ordning har svært ved at komme ud af startboksen.

Ifølge den seneste optælling fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration er der indtil nu kun registreret tre IGU-forløb på landsplan. Og kigger man på jobnet.dk, er det indtil videre kun Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet selv, som har annonceret efter IGU-elever.

En ny rundspørge foretaget af Altinget viser dog, at kommunerne har oprettet flere IGU-forløb, end de officielle tal giver indtryk af - og at flere er på vej.

Fakta
  • Fra den 1. juli 2016 kan virksomheder ansætte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i et to-årig IGU-forløb.
  • I forløbet skal flygtningene opkvalificeres gennem kombination af praktik og skoleundervisning. 
  • Kravet for at ansætte en flygtning i et IGU forløb er, at personen er mellem 18-40 år og har opholdstilladelse i Danmark.
  • Private virksomheder, der ansætter en IGU-elev, modtager en bonus på op til 40.000 kroner.
  • Personer i IGU-forløb modtager løn svarende til de overenskomstbestemte elev-satser, som svinger fra 49-120 kr. i timen. I skoleperioder modtages uddannelsesgodtgørelse, som svarer til integrationsydelse.

Kilde: Cabi

21 kommuner har deltaget i rundspørgen, heriblandt de otte største i landet.

Esbjerg Kommune ligger sig i front blandt de adspurgte med indtil videre seks oprettede IGU-aftaler. Men her er man også gået ivrigt til værks og ansatte allerede 1. juni en konsulent med det ene formål at udbrede IGU-ordningen.

"Vores konsulent bygger bro mellem virksomheder og borgere, for virksomhederne komme ikke af sig selv til at oprette de her forløb. Det er op til os at få det sparket i gang," siger jobcenterchef Pia Niemann Damtoft.

KL: For tidligt at drage konklusioner
I Esbjerg har man for eksempel kontaktet landmænd, som allerede havde flygtninge i praktik.

"Her fik vi lavet praktikken om til IGU-forløb. Det var landmændene ikke selv kommet i tanke om," forklarer jobcenterchefen.

Bedre integration på arbejdsmarkedet er også temaet, når Kommunernes Landsforening (KL) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration tirsdag holder 'Integrationstræf 16' i Kolding.

Ifølge Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i KL, er det for tidligt at drage nogen konklusioner om udbredelsen af IGU.

"Vi er stadig i en opstartsfase, og i KL håber og forventer vi, at IGU bliver en ordning, der får stor udbredelse, når den først er kommet rigtigt i gang," siger han.

Ingen konkrete måltal i trepartsaftale
Trepartsaftalen rummer ikke nogen konkrete måltal for antallet af IGU-forløb. Men aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job.

I forbindelse med trepartsforhandlingerne - og de parallelle topartsforhandlinger mellem regeringen og KL - problematiserede KL-formand Martin Damm (V) fraværet af forpligtelser for erhvervslivet til at levere den nødvendige volumen.

"Med aftalen om IGU har arbejdsmarkedets parter påtaget sig et nyt ansvar. Men fine ord på papir er selvfølgelig ikke nok. Nu skal aftalen omsættes til handling. Det er naturligvis først og fremmest virksomhedernes ansvar, at IGU får luft under vingerne. Men kommunerne har også en vigtig opgave med at rådgive og vejlede om den nye ordning og være med til at finde kandidater til de virksomheder, der stiller IGU-pladser til rådighed. Jeg håber og tror, at IGU-ordningen får stor udbredelse, når den først lige bliver løbet i gang, og virksomhederne bliver opmærksomme på mulighederne," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Virksomheder mangler viden om IGU
I Altingets rundspørge melder flere kommuner dog også om begrænset eller ingen interesse fra det lokale erhvervsliv.

Tina Nielsen, der er Centerleder for Center for Integration i Frederiksberg Kommune, peger på, at der især blandt små- og mellemstore virksomheder mangler viden om IGU-forløb. Derfor er der behov for, at kommunen træder i karakter som mellemmand.

"Vi har ikke officielt ansvaret for at formidle viden om IGU-ordningen, men vi kan se, at der er behov for, at vi gør det. Virksomhederne ved simpelthen ikke, at muligheden med IGU-forløb eksisterer," siger hun.

I Hillerød er der flere virksomheder, der har vist interesse for at oprette et forløb, men de værger sig, når de indser, at der ikke er nogen konsulent på uddannelsesinstitutionerne, der kan hjælpe med at få uddannelsesdelen på plads.

"IGU-forløbene strander, når der ikke er nogen til at tage bolden op ude i institutionerne. Det er ikke fordi, virksomhederne ikke er interesseret, men de har brug for en i den anden ende, der kan hjælpe med det uddannelsesmæssige. Det er der bare ikke,” siger Baris Atak, der er sektionsleder for Integrationstemaet i Hillerød Kommune.

Dansk Flygtningehjælp: Virksomheder skal have hjælp
Samtidig peger Baris Atak på, at der er problemer med at få flygtninge ind på uddannelseskurser, der kan give de "erhvervsrettede kvalifikationer, kompetencer og forudsætninger for fortsat arbejde”, som der i trepartsaftalen lægges op til.

"AMU-forløb kræver typisk danskundskaber på et højt niveau, som vores borgere ikke besidder. Når vi retter henvendelse til AMU, så værger de sig ved at tage en flygtning ind på et kursus, når de ikke kan sproget godt nok. I realiteten er et sprogkursus det eneste kursus, vi så kan sende dem på. Det giver bare ikke erhvervsrettede kvalifikationer," siger han.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man ikke umiddelbart bekymret over, at der ikke er oprettet flere IGU-forløb endnu. Men integrationschef Anette Christoffersen understreger vigtigheden af, at flygtninge og virksomheder bliver hjulpet med at finde hinanden ude i kommunerne.

"Små- og mellemstore virksomheder skal have hjælp til at blive matchet med flygtninge, de kan ansætte i IGU-forløb, og det match kan kommunerne hjælpe med," siger hun.

Ekspert: Nogen skal tage bolden op
Direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight peger på, at IGU-forløbene har nogle udfordringer, der skal løses, hvis ordningen skal blive den succes, som arbejdsmarkedsparter håber på.

Mest af alt mangler der en mellemmand, der kan markedsføre ordningen og servicere de virksomheder, der viser interesse for at oprette et IGU-forløb. Da aftalen blev indgået tilbage i marts, blev det ikke specificeret, hvem der skulle påtage sig det ansvar. Og det mærker man nu, hvor ingen rigtig ved, hvis ansvar det er, siger Lars Larsen.

"Nogen skal tage bolden op. Lige nu vælger nogle kommuner at påtage sig ansvaret med at markedsføre ordningen, mens andre ikke gør. Det er alt for tilfældigt," siger han.

Lars Larsen vurderer, at forløbene havde stået langt stærkere i dag, hvis man fra start af havde defineret, hvem der skulle markedsføre ordningen.

"Små- og mellemstore virksomheder har brug for konkret hjælp til, hvordan man strikker et IGU-forløb sammen, og den hjælp mangler," siger han.

Jeppe Rohde Fransson og Susan Vendelbo Caspersen har bidraget med research til denne artikel.

Dokumentation

Så langt er kommunerne kommet

Altinget har foretaget en rundspørge blandt kommunerne om status for de integrations-grunduddannelser, som det siden 1. juli har været muligt at oprette. Rundspørgen er foretaget i de to første uger af september og har været rettet mod jobcenterchefer, beskæftigelseschefer eller kommunikationsmedarbejdere tilknyttet beskæftigelsesforvaltningen. 21 kommuner har svaret.

København: IGU-forløb er under overvejelse og udgør en del af de nuværende budgetforhandlinger. Antallet af IGU-forløb vil blive justeret efter det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen vurderer vil komme til Danmark. Der samarbejdes med TDC om IGU-forløb.

Aarhus: Har endnu ikke oprettet nogen IGU-forløb. Der arbejdes med målgruppen og synliggørelse af IGU-forløb.

Aalborg: Endnu ingen oprettet, men kommunens virksomhedskonsulenter har mange følere ude. Har ambition om 25 oprettede IGU-forløb inden årets udgang. Regner med at have de første aftaler i hus om en til to måneder.

Odense: Ingen forløb oprettet. Ingen planer om oprettelse af IGU-forløb i Odense Kommune. Kommunen oplever interesse fra virksomheder.

Esbjerg: Kommunen har ansat en konsulent, der skal igangsætte IGU-forløb. Seks forløb etableret og ét mere undervejs. For at udbrede kendskabet til IGU har jobcentret udarbejdet en pjece. Kommunen overvejer også selv at etablere IGU-forløb.

Vejle: Ingen oprettet, men kommunen har kontakt til tre virksomheder.

Frederiksberg: Er ved at etablere et enkelt IGU-forløb med en statslig institution. Har ikke haft henvendelser fra virksomheder, der kunne være interesseret i at indgå i IGU-forløb.

Randers: Indtil videre ingen forløb. IGU-forløb indgår ikke i kommunens strategi.

Frederikshavn: Er på vej til at oprette et forløb inden for køkkenområdet på en restaurant og har to mere på vej inden for det maritime område. Der arbejdes på at etablere fem til ti pladser.

Rebild: Ingen IGU-forløb, men det er under overvejelse inden for både offentlige og private virksomheder inden for lager og administration.

Herning: Der arbejdes på at oprette IGU-forløb.

Holstebro: Der arbejdes på at oprette IGU-forløb. Både i offentlige og private virksomheder. Der arbejdes ligeledes på at skabe opmærksomhed inden for bestemte brancher for at skabe efterspørgsel.

Haderslev: Der er endnu ikke oprettet nogle forløb. Kommunen præsenterer IGU-forløbene løbende, når de besøger virksomheder. De har fået en henvendelse fra en virksomhed, som vil have en person i 14-dages praktik, for at se vedkommende an for derefter at tilknytte vedkommende i et IGU-forløb. Virksomheden fandt personen på integrationsmatch.dk.

Frederica: Ingen forløb og ikke kendskab til, at der skulle komme nogen forløb.

Tønder: Endnu ikke nogen IGU-forløb. Er med i et projekt for at få oprettet dem, som er i sin opstart.

Nyborg: Endnu ikke oprettet IGU-forløb, men flere interesserede virksomheder. Midlerne er på plads, og man satser på, at forløbene kan oprettes omkring årsskiftet.

Odsherred: Ingen IGU-forløb oprettet. Et plejecenter har udvist interesse i at oprette et IGU-forløb med en konkret borger. Der har også været samtaler med en industrivirksomhed.

Køge: Endnu ikke nogen IGU-forløb, men har kontakt til en større virksomhed i servicebranchen, som de håber på at kunne etablere fire til seks IGU-forløb hos.

Ballerup: Ingen forløb oprettet endnu, men kommunen vil som arbejdsgiver selv oprette IGU-forløb og er ved at finde interesserede flygtninge, som er i målgruppen. Samtidig er der fokus på at oplyse virksomheder om muligheden og finde åbninger inden for IGU.

Hillerød: Meget interesseret i IGU forløb, men oplever, at mange aftaler strander på, at virksomhederne ikke kan gennemskue reglerne - blandt andet på grund af mangel på relevant modspil fra uddannelsesinstitutionerne.

Bornholm: Ingen IGU-forløb på nuværende tidspunkt, da man kun er ved at introducere forløbene.

Research: Jeppe Rohde Fransson og Susan Vendelbo Caspersen 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen

Direktør for Professionshøjskolen UCN Erhverv, fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)

0:000:00