Dennis Kristensen fortsætter som topforhandler

OK18: På trods af formandsskifte i FOA fortsætter Dennis Kristensen som chefforhandler i de igangværende overenskomstforhandlinger. FOA vil ikke miste en vigtig nøgleperson, når de sidder i orkanens midte, lyder det.

Dennis Kristensen fortsætter som chefforhandler, selvom FOA får ny formand 25. april. Det skriver Politiken.

Det blev nemlig mandag vedtaget at forlænge hans forhandlingsmandat på et møde i fagforbundets hovedbestyrelse.

”Forhandlingerne har til dato været det mest komplicerede forløb. I sådan en situation er chefforhandleren i FOA en nøgleperson. Det ønsker vi ikke at miste, mens vi stadig sidder i orkanens øje. Men vi afvikler kongressen som planlagt,” siger næstformand i FOA og formandskandidat Mona Striib til Politiken.

Læs også: Her er hovedpersonernes styrker og svagheder i spillet om OK18

Formandsvalg allerede udsat en gang
Det var oprindeligt meningen, at Dennis Kristensen skulle være trådt tilbage som formand tidligere på året, da han er fyldt 65 og derfor i henhold til FOA’s regler skal træde tilbage.

Men FOA valgte allerede tilbage i november at udsætte formandsskiftet af hensyn til OK18-forhandlingerne. Men da den ekstraordinære kongres og formandsvalget finder sted 25. april, er det ikke sikkert, at overenskomstforhandlingerne er overstået på det tidspunkt.  

Dennis Kristensen har været formand for FOA siden 2002 og repræsenterer 180.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er ansat i det offentlige som sosu-assistenter eller pædagogmedhjælpere. Dermed taler han på vegne af en stor andel af lønmodtagerne i OK18-forhandlingerne.

Forrige artikel LO og FTF klar med lederholdet i ny superorganisation LO og FTF klar med lederholdet i ny superorganisation Næste artikel Sådan kan fredag den 13. ændre spillereglerne ved OK21 Sådan kan fredag den 13. ændre spillereglerne ved OK21
Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

TILBAGETRÆKNING: Med den nye aftale om seniorpension har nedslidte danskere fået en tilstrækkeligt god løsning, mener Dansk Folkeparti. Samtidig anklager de S for at holde vælgerne for nar, hvis ikke partiet opsiger velfærdsforliget inden valget.