Derfor vil regeringen styrke erhvervsuddannelserne

Fra 31,7 procent i 2001 til 19,4 procent i 2018.

Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet markant i dette årtusinde.

Alt imens rejser den ene analyse efter den anden røde flag med budskabet om, at Danmark skal se at få leveret nogle flere faglærte i en fart.

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Regioner har indenfor de seneste år eksempelvis vurderet, at der vil mangle 70.000 personer med en erhvervsuddannelse i 2025.

Prognoser fra DI og Dansk Erhverv har sat tallet til henholdsvis 44.000 og 60.000 i 2025.

Udfordringen er dermed klar, og den blev da også adresseret politisk, da Folketinget i 2014 vedtog en ny erhvervsuddannelsesreform.

Reformen trådte i kraft i august 2015 og indeholder mål om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020 og op på mindst 30 procent i 2025.

Med 19,4 procent i år – og en lavere andel årene forinden – er der lang vej hjem.

Det halter imidlertid ikke blot med at få de unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der fra 2014 til 2017 startet 19 procent færre elever på en erhvervsuddannelse.

Det skyldes i høj grad, at de unge voksne er hoppet fra siden reformen, der indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik.

Ifølge Undervisningsministeriet er tilgangen af elever over 18 år faldet med mere end 20 procent alene det seneste år.

Det er således den store problemstilling, regeringen forsøger at gøre mere ved med sit nye udspil ’Fra folkeskolen til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’.

Se udviklingen siden 2001 for både erhvervsuddannelserne og de almene gymnasier her: