Det mener KL, regionsformand og psykiaterne om finanslovens saltvandsindsprøjtning til psykiatrien

PSYKIATRI: Er socialpsykiatrien blevet snydt? Hvor mange sengepladser kan man få for finanslovens psykiatrimillioner? Og hvad nytter penge til bedre normeringer, når man ikke kan skaffe psykiatere? Vi har bedt tre centrale aktører gå bag om psykiatriløftet.

"Desværre ser vi gang på gang, at socialpsykiatrien ikke prioriteres," siger KL's næstformand, Martin Damm (V).
"Desværre ser vi gang på gang, at socialpsykiatrien ikke prioriteres," siger KL's næstformand, Martin Damm (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Martin Damm

KL: Brug for betragteligt løft af socialpsykiatrien

Psykiatriens aktører jubler og kalder finanslovens løft "historisk", men samtidig murres der i krogene. For alle de 600 millioner årlige kroner går til regionerne, mens den kommunale psykiatri ikke får en krumme.

Dokumentation

Her er pengene til psykiatrien i årets finanslov:

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsætter med finanslovsaftalen for 2020 i alt 600 millioner kroner til psykiatrien årligt fra 2020 og frem.

En ramme på 510 millioner kroner årligt fra 2020 og frem afsættes til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. Rammen kan blandt andet anvendes til oprettelse af flere sengepladser, en styrket akutindsats samt en øget kapacitet på Sikringen.

Kapaciteten på Sikringen skal øges med ti pladser og etableres hurtigst muligt.

Der afsættes desuden 90 millioner kroner årligt i 2020 og frem til blandt andet flere nye senge i retspsykiatrien.

Tiårsplan for psykiatrien
Det fremgår af aftaleteksten, at initiativerne skal ses i sammenhæng med det kommende arbejde med en tiårsplan for psykiatrien. Tiårsplanen skal have fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri og socialpsykiatri. Indsatsen for børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede skal have et særligt fokus i planen.

Omlægning af de 150 særlige pladser
Finanslovsaftalen lægger op til en ny model for de 150 særlige pladser, som drives i et samarbejde mellem de enkelte regioner og kommunerne. De 150 pladser er tiltænkt en særlig målgruppe af psykisk syge med særlige vanskeligheder i form af for eksempel voldelig adfærd og misbrug, og det skal de fortsat være, mener aftalepartnerne. 


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00