Djøf: Det vil klæde staten at være en moderne arbejdsgiver

DEBAT: Skal medarbejdere levere det bedste, kræver det en personalepolitik, der bidrager til at anerkende dem. Det skriver Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, i forlængelse af udmeldingen om, at ansatte i Social- og Indenrigsministeriet får sløjfet flere fridage.

Af Sara Vergo 
Formand for Djøf Offentlig

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann forsvarer her i Altinget sit ministeriums beslutning om at fjerne et antal fridage som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag for medarbejderne. 

Målet er angiveligt at frigøre arbejdstid, så man kan løse flere opgaver. Snævert set er det da korrekt, at inddragelse af fridage medfører, at medarbejderne vil komme til at arbejde mere – uden at få løn for det. 

Hvis man sætter kroner og ører på, svarer forringelsen til en lønnedgang på cirka 7.000 kroner om året for en medarbejder med en lang videregående uddannelse. 

Men spørgsmålet er, om det øger produktiviteten. Om adfærden bidrager til at skabe mere tilfredse medarbejdere, der glade og motiverede går på arbejde hver dag – og som gerne yder en ekstra indsats, arbejder over, eller logger på om aftenen, når ungerne er puttet, hvis opgaverne tilsiger det. Jeg tvivler på det. 

Hvis vi som medarbejdere skal være fleksible og levere det bedste og lidt til, kræver det selvfølgelig en personalepolitik, der bidrager til at anerkende, motivere og udvikle medarbejderne. Og som helt naturligt respekterer den danske aftalemodel. 

Her sætter arbejdsgivere og lønmodtagere sig sammen og forhandler ændringer om overenskomster og vilkår, hvis den ene part er utilfreds med den måde, tingene fungerer på. Det har ikke været tilfældet i Social- og Indenrigsministeriet. 

På Skatteministeriets område har man taget samme skridt. Derfor bruger Djøf nu de fagretlige rammer for konfliktløsning. En faglig voldgift skal tage stilling til spørgsmålet.

Møder om at fyre medarbejdere
I det lidt større billede ser vi desværre initiativet som led i en generel tænkning, der er ved at snige sig ind i statens arbejdsgiverpolitik. En tænkning, hvor man med administrative pennestrøg forringer medarbejdernes vilkår. 

Det så vi, da Moderniseringsstyrelsen (statens ”HR-afdeling”) i foråret sendte et cirkulære ud, der ud af det blå ændrede ansættelsesområdet for statens medarbejdere. Det ville medføre, at man kunne flytte en medarbejders arbejdssted fra den ene ende af landet til den anden. Uden nogen form for kompensation eller inddragelse af medarbejderen. 

Meget bekvemt i disse tider med flytning af statslige arbejdspladser. Heldigvis blev cirkulæret trukket tilbage.

Vi ser det også i disse dage, hvor Moderniseringsstyrelsen turnerer landet rundt med et gå-hjem-møde for statslige chefer om, hvordan man fyrer medarbejdere, der ikke performer optimalt. Helt ærligt. Ville det ikke være mere konstruktivt, hvis man i stedet for afskedigelsesprocedurer sætter fokus på, hvordan man fremmer motivation og trivsel på arbejdspladserne? 

De fleste er nok enige i, at en konstruktiv tilgang til medarbejderudvikling bidrager til øget produktivitet og arbejdsglæde. Og dermed også bedre opgaveløsning til gavn for borgere og virksomheder. 

Vi er begyndt at høre meldinger fra nogle offentlige arbejdsgivere om problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. 

Jeg er desværre bange for, at den måde, Social- og Indenrigsministeriet og Moderniseringsstyrelsen agerer på, ikke bidrager til at løfte statens image som arbejdsgiver og dermed letter den fremtidige rekrutteringsindsats. Tværtimod.

Det vil klæde staten at træde i karakter som en moderne arbejdsgiver.

Forrige artikel Krifa: Offentlig eller privat børnepasning skal være et frit valg Krifa: Offentlig eller privat børnepasning skal være et frit valg Næste artikel S: En højere pensionsalder passer ikke til enhver virkelighed S: En højere pensionsalder passer ikke til enhver virkelighed