Djøf: Hjemmearbejde skal ikke erstatte den fysiske arbejdsplads

Af Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig, og næstformand, Djøf

Hjemmearbejde giver fleksibilitet og bedre work-life-balance, hvilket mange medlemmer i dén grad efterspørger.

Og coronanedlukningen af Danmark har vist os, at det sagtens kan fungere – på trods af mange arbejdsgiveres skepsis. Så "what’s not to like," kan man spørge.

Coronakrisen betød et digitalt kvantespring fremad. Vi blev hurtigt fortrolige med Zoom, Skype og Teams. Og i Djøf fik vi mange tilkendegivelser om, at det fungerede rigtigt godt (når vi ser bort fra hjemmeskoling og børnepasning ved siden af arbejdet).

Når vi begejstres over hjemmearbejde, er der også grund til at se på, hvad vi mister, når en større del af arbejdet ikke foregår på den fysiske arbejdsplads.

Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig, og næstformand, Djøf

Egentlig er jeg imponeret over, at arbejdsgiverne over en bred kam kan fortælle, at produktiviteten ikke faldt under coronahjemsendelsen. Arbejdet blev udført til UG – det eneste, der faldt var sygefraværet. 

Mange danskere har jobfunktioner, hvor arbejdet selvsagt kun kan udføres, hvis man fysisk er til stede: Sundhedsmedarbejdere, pædagoger, ældreplejen, butiksmedarbejdere, bygningsarbejdere og store dele af produktionsdanmark.

Men for en meget stor gruppe medarbejdere er det oplagt at bruge de positive erfaringer med hjemmearbejdet som afsæt for et mere fleksibelt arbejdsliv. 

Fleksibilitet afgørende
Nøgleordet er netop fleksibilitet – at man i øget omfang selv kan planlægge sit arbejde, så det passer ind i de øvrige gøremål i ens liv.

At man kan tilrettelægge arbejdssted- og tid, så det passer til opgaverne. Og at man måske kan spare en masse transporttid. 

Hjemmearbejde skal ikke erstatte den fysiske arbejdsplads. Det skal være et supplement. Og jeg er ikke i tvivl om, at muligheden bliver et ekstra parameter i kampen om at tiltrække dygtige medarbejdere.

For vi kan se, at mange medlemmer efterspørger bedre muligheder for en ordentlig balance mellem arbejde og fritid. 

Derfor er det også afgørende, at muligheden for hjemmearbejde ikke udvikler sig til, at arbejdsgiverne eller medarbejderne selv forventer, at vi står til rådighed 24/7.

Vi skal kunne lægge arbejdet fra os – mentalt og i praksis. Noget kan vi aftale os ud af i de kollektive overenskomster og i lovgivningen.

Men man må også aftale rammer på de enkelte arbejdspladser for, hvordan man håndterer hjemmearbejde, fleksibilitet og tilstedeværelse.