Debat

DM til FH: Pas på med at sable universitetsuddannelserne ned

Der er, modsat fordommene, stor efterspørgsel efter universitetsuddannede. Hvert tredje privatansatte medlem af DM blev forsøgt headhuntet det seneste år, fordi der også er mangel på den arbejdskraft, faglighed og viden, som vores medlemmer besidder, skriver Camilla Gregersen i en replik.

Det er tid til at fokusere på et samlet uddannelsesløft, og at endnu flere unge får en uddannelse, skriver formanden for Dansk Magisterforening.
Det er tid til at fokusere på et samlet uddannelsesløft, og at endnu flere unge får en uddannelse, skriver formanden for Dansk Magisterforening.Foto: Jacob Nielsen
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår i et debatindlæg her på Altinget, at man reducerer optaget på humaniora og ”benhårdt guider de unge” over på velfærdsuddannelserne i stedet. Det er dog allerede sket. Nye tal viser, at optaget på humaniora siden 2013 allerede er reduceret med hele 39 procent. Det er en helt vild ændring, som kommer til at slå igennem i de kommende år.

Det bliver væsentligt mindre humanioraårgange, der kommer på arbejdsmarkedet i fremtiden. Og der kommer til at ske yderligere reduktion, hvis de planer som universiteterne har sendt ind til politikerne, i forbindelse med udflytningsplanen, bliver til virkelighed. Her skal humaniora bøde knap halvdelen af de studiepladser, der bliver nedlagt. Det kommer til at ødelægge de faglige miljøer, hvis der skæres yderligere.

Humaniora skal reddes

Faktisk er humaniora allerede nu skåret så meget ned, at der eksempelvis er massive problemer med at levere tilstrækkelig viden omkring sprog, historie og kultur i Østeuropa under den igangværende konflikt. Færre kandidater indenfor de områder kan også på længere sigt få negative konsekvenser for eksportmarkederne til Tyskland, der er en af Danmarks største handelspartnere.

Det vil Dansk Metal sikkert kunne se perspektiver i. Derfor bør der iværksættes en redningsplan for humaniora, så vi stadig kan have stabile miljøer og et vidensberedskab til områder som konflikthåndtering, sprog, arbejdsmiljø, ligestilling, historie, kommunikation, dataetik og projektledelse, som samfundet også har brug for.

Det er ikke kun humaniora, der har mindsket sit optag. I 2021 var vi vidner til det laveste antal (26.700) studerende siden 2010, der begyndte på en universitetsuddannelse – og modsat slog antallet af studerende på de mellemlange videregående uddannelser rekord med et optag på 33.000.

Glem ikke vigtigheden af højtudannet arbejdskraft

I DM bakker vi op om det store optag på de mellemlange videregående uddannelser. Men alle bør lige huske på, at der også skal være højtuddannet arbejdskraft til det private arbejdsmarked med den nyeste viden, som skal sikre, at Danmark også fortsat har en stærk privatsektor.

Både kandidater og flere ph.d.’er har medvirket til et kæmpe løft i virksomheder til gavn for vores BNP

Camilla Gregersen
Formand, DM

Allerede i 2018 havde 60 procent af de beskæftigede kandidater job i den private sektor, og tallet for universitetsuddannede, der finder job i den private sektor, vokser markant hurtigere end beskæftigede i den offentlige sektor i disse år.

Ydermere har arbejdsmarkedet allerede opslugt de mange kandidater, der er kommet ud siden 2006. Både kandidater og flere ph.d.’er har medvirket til et kæmpe løft i virksomheder til gavn for vores BNP.

Og dimittendledigheden på universitetsområdet er på en nedadgående kurve – den er faldet med 10 procentpoint alene sidste år, og den ville falde yderligere, hvis arbejdsgiverne ikke krævede mange års erfaring ved alle jobs – man skal jo have det første job et sted, før man kan få erfaring. Det sidste år har vi i DM haft et godt samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne om.

Man myterne til jorden

Det er tid til at mane myterne til jorden. Der er – modsat fordommene – stor efterspørgsel efter universitetsuddannede. Hvert tredje privatansatte medlem af DM blev forsøgt headhuntet det seneste år, fordi der også er mangel på den arbejdskraft, faglighed og viden, som vores medlemmer besidder. Det er både naturvidenskabelige, humanistiske, tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater, som firmaerne efterspørger.

Der er brug for, at vi øger optaget på flere universitetsuddannelser

Camilla Gregersen
Formand, DM

Danske virksomheder skal have den arbejdskraft, som de har brug for, for hvis de ikke kan få det, går vi som samfund glip af både arbejdspladser, innovation og skatteindtægter. Det nytter ikke, at vi sætter de danske virksomheder i stå, for så bliver der ikke råd til at drive hverken velfærdsuddannelser eller velfærdssamfund. Det ene afhænger af det andet.

Der mangler kandidater

Der er brug for, at vi øger optaget på flere universitetsuddannelser. Alene ITU vil gerne optage 200 flere studerende, og flere andre steder kommer der i de kommende år flaskehalse på arbejdsmarkedet, fordi der mangler kandidater. Ud over it-branchen gælder det life science og også indenfor bio solutions.

Fagbevægelsens Hovedorganisation taler om den rette uddannelsesbalance og lufter bekymringer om, hvorvidt der er nok hænder i fremtiden til at løfte velfærdsopgaverne.

Det er en reel bekymring, som vi deler. Men i stedet for at gå på hugst i humaniora, hvor der allerede er reduceret så voldsomt, skulle Fagbevægelsens Hovedorganisation måske i stedet rette krudtet mod at sikre, at andre uddannelser i fremtiden bliver et attraktivt uddannelses- og karrierevalg.

Måden at gøre bestemte uddannelser populære på er ikke ved at tvinge de unge over på dem. I stedet skal vi sikre, at alle uddannelser fremstår attraktive og med gode karriereveje bagefter. Det handler både om uddannelse, deres arbejdsforhold, men også om hvilke videre-uddannelsesmuligheder, der er bagefter.

Det er tid til at fokusere på et samlet uddannelsesløft, og at endnu flere unge får en uddannelse, så vi ikke kun skal kæmpe indbyrdes om de mindre ungdomsårgange. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00