Efter kritik fra statsrevisorerne: Minister vil justere AUB-ordningen

AUB: Børne- og undervisningsministeren vil ”inden længe” drøfte AUB-ordningen med arbejdsmarkedets parter. Statsrevisorerne kritiserede i april ministeriets overopkrævning på flere milliarder, og nu vil ministeren ”bringe balance” i ordningen.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil justere AUB-ordningen – "forhåbentlig" inden sommerferien.
Pernille Rosenkrantz-Theil vil justere AUB-ordningen – "forhåbentlig" inden sommerferien.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Puljen nærmer sig fem milliarder kroner, selvom den burde gå i nul.

AUB-midlerne hober sig op, og efter at statsrevisorerne i april kritiserede Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af ordningen, har mange ventet på regeringens næste træk.

Ville børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortsætte med at overopkræve virksomheder?

Dokumentation

Fakta om AUB:

AUB blev oprettet ved lov i 1977 under navnet Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og skiftede i 2013 navn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

AUB er en selvejende institution, der administreres af ATP, mens Børne- og Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til den.

Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, er omfattet af AUB. De indbetaler derfor bidrag til ordningen, som finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet.

Formålet med AUB er således grundlæggende at skaffe flere praktikpladser ved at øge virksomhedernes incitament til at ansætte elever.

AUB udbetaler eksempelvis tilskud til arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse.  

Samtidig kan også elever, skoler og udvalg få økonomisk støtte fra AUB i forbindelse med uddannelse og praktikophold.

Fra 2018 blev der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som betyder, at virksomheder, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser i forhold til virksomhedens faglærte medarbejdere, skal betale ekstra.

Arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan omvendt få en økonomisk bonus.

Det skulle efter planen skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt.

AUB bygger på et princip om, at indtægter og udgifter så vidt muligt skal balancere, og at ordningen ikke skal samle på midler.

Det har imidlertid langtfra været tilfældet.

Ved udgangen af 2019 lød AUB’s forventede resultat, at egenkapitalen ville udgøre 4,6 milliarder kroner. Det tal forventes at stige yderligere i de kommende år.

I april 2020 udtalte Statsrevisorerne derfor kritik af Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af ordningen.

Den har været utilfredsstillende, ”fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den”, lød det blandt andet.

Ministeriet har således undladt at regulere arbejdsgivernes bidragssats (2.791 kroner per fuldtidsansat i 2020).

Statsrevisorerne kritiserede yderligere, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe praktikpladser.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, ATP, FT.dk og Rigsrevisionen.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00