EL: Det skal arbejdes væk

Af Finn Sørensen
Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten

I artiklen om det såkaldte Ydelsesministerium 25. august siger Jakob Ellemann Jensen, at det nye beskæftigelsesministerium nu har de ressortområder, der ”naturligt hører til”. 

Men hvor ”naturligt” er det, at en beskæftigelsesminister får ansvaret for ydelser til mennesker, der permanent har forladt arbejdsmarkedet, som eksempelvis folke- og førtidspension? 

Og hvorfor skal han nu have ansvaret for al lovgivning om boligstøtte, børnetilskud, hjælp til enkeltudgifter efter lov om aktiv socialpolitik? Det handler om mennesker i en særlig vanskelig økonomisk situation. Det hører vel hjemme i et socialministerium? 

Fællesskabets arbejdsmarked
Ressortomlægningen giver kun mening, hvis man ser den i lyset af den politik, der er blevet mere og mere udbredt gennem de sidste 20 år: Sociale problemer - og nu også sygdomsproblemer, jævnfør den tidligere regerings reformer af førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp - skal ”arbejdes væk”. 

”En del af fællesskabet” kaldte Mette Frederiksen sin reform af førtidspension og fleksjob. Underforstået: Hvis du ikke er på arbejdsmarkedet er du ikke en del af fællesskabet. 

Jeg håber, at fagbevægelsen, fagpersoner og frivillige organisationer er meget opmærksomme og ruster sig til at give ministeren kamp til stregen, når han lancerer nye initiativer, der sigter til at fattiggøre og presse udsatte borgere. 

Finn Sørensen
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører

Derfor bliver alvorligt syge mennesker nu nægtet førtidspension og sygedagpenge i stor stil. 

I stedet bliver de tvunget ud i endnu flere arbejdsprøvninger og perspektivløse forløb på kontanthjælpsydelse eller i fleksjob af få minutters varighed. Det sker ofte stik imod lægelige anbefalinger og advarsler om, at det vil føre til, at personen får det endnu værre. 

Ressortomlægningen skal bruges til at give denne tommeskrue endnu et par omdrejninger. 

Ulven, der vogter får
Det hænger jo også ganske godt sammen med valget af beskæftigelsesminister, der fra sin direktørstol i DA her i foråret 2015 foreslog en såkaldt forenkling af 28 sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser, herunder nedsættelse af førtidspension og sygedagpenge med cirka 4.000 kroner om måneden. 

Ministeren vil – adspurgt – ikke afvise at det kan blive en del af regeringens politik.

Det er fuldstændig konsekvent, at samme minister nu også har fået det fulde ansvar for al lovgivningen om kommunernes statsrefusion og udligning af sociale- og beskæftigelsesmæssige ydelser. 

Som en række kommuner har opdaget, desværre for sent, så er konsekvensen af denne lovgivning, at de presses til at tvinge borgerne over på de billigst tænkelige ydelser og tilbud, da kommunen ellers bliver straffet økonomisk på grund af den markant lavere refusion. 

Ministeren siger selvfølgelig, at formålet er, at de arbejdsløse og de syge skal hurtigt i arbejde. Men hvad hjælper det på Lolland og Vestegnen, hvor de har rigtig mange langtidsledige og langtidssyge, og ikke noget arbejdsmarked, der vil have dem? 

Beskæftigelse før sociale hensyn
Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet har fuldstændig ret, når han tolker ressortomlægningen som et udtryk for, at ”vi går fra velfærdsstat til konkurrencestat, når sociale opgaver skal underordnes beskæftigelseshensyn”. 

Man kunne også sige det ligeud: Den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning underordnes i et og alt hensynet til at skabe øget arbejdsudbud, hvor meningen er, at flere skal slås om det samme arbejde, så det presser lønnen ned, samt hensynet til at skabe økonomisk råderum til skattelettelser, der især kommer de rige og de højtlønnede til gode. 

Ressortomlægningen er ikke bare, hvad man kan kalde en teknik. Det er politik i allerhøjeste potens. 

Jeg håber, at fagbevægelsen, fagpersoner og frivillige organisationer er meget opmærksomme på dette, og ruster sig til at give ministeren kamp til stregen, når han lancerer nye initiativer, der sigter til at fattiggøre og presse udsatte borgere. 

Han skal arbejdes væk.