EL vil stramme reglerne for udenlandsk arbejdskraft efter EU-dom

SOCIAL DUMPING: EU-dom får Enhedslisten og fagbevægelsen på banen med krav om nye stramninger af den danske kontrol med arbejdere fra udenlandske virksomheder. Dansk Byggeri kalder forslaget urealistisk. Beskæftigelsesministeren afviser at ændre på reglerne.

Når udenlandske firmaer sender eksempelvis gartnere, håndværkere eller rengøringsfolk til Danmark for at arbejde, skal de melde deres ankomst tidligere til de danske myndigheder, end de gør i dag.

Det mener Enhedslisten, der vil stramme reglerne for udstationeret arbejdskraft i Danmark som følge af en ny afgørelse ved EU-domstolen.

I Danmark skal udenlandske arbejdere, der er er sendt hertil fra eksempelvis et polsk eller tysk firma for at arbejde i landet midlertidigt, registreres i det såkaldte RUT-register (Register for udenlandske tjenesteydelser). Det giver myndighederne mulighed for at kontrollere, om danske regler om eksempelvis arbejdsmiljø og skat overholdes. Samtidig er registeret et centralt værktøj for fagbevægelsen, der ønsker at kigge udenlandske firmaer efter i kortene.

Loven har fået kritik for at forskelsbehandle mellem danske og udenlandske firmaer, og samtidig har reglernes lovlighed i forhold til EU-retten været bragt i tvivl. EU-dommen fra december, der omhandler den belgiske pendant til det danske RUT-register, ser dog ud til at give de danske regler ny medvind. 

De belgiske regler er endda mere vidtgående, end dem vi kender herhjemme. I Belgien skal udstationerede arbejdere forhåndsregistrere sig, inden de trækker i arbejdstøjet. I Danmark skal registreringen blot ske senest samtidig med, at arbejdet begynder.

Enhedslisten ønsker den belgiske praksis overført til det danske system.

”Det vil give bedre mulighed for at kontrollere lovligheden af arbejdet, ligesom det giver fagforeningerne en bedre mulighed for at komme i kontakt med virksomheden og de ansatte med henblik på at få tegnet overenskomst. Det ville være en forbedring af kontrollen: Jo før man får oplysningerne, jo bedre,” lyder det fra partiets ordfører for social dumping, Finn Sørensen.

RUT-registeret, der kom til verden i 2008, er allerede blevet strammet ad flere omgange, senest i forbindelse med finansloven for 2015.

Dansk byggeri: Urealistisk:
Mens forslaget nyder støtte fra fagbevægelsen, får den en nedadvendt tommelfinger fra byggeriets erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri.

”Det er et urealistisk forslag. I byggebranchen arbejder vi jo ikke med lange tidsfrister. Det kan være, at der pludselig sker noget på byggepladsen, så man med kort varsel skal bruge flere folk, ” siger chefkonsulent Søren Lange Nielsen og fortsætter:

”Hvis en virksomhed for eksempel får en leverance af betonelementer, og der sker en skade, så skal der en montør ud her og nu for at udbedre den. Det ved man jo ikke en uge i forvejen, men først lige når det sker.”

BAT-kartellets sekretariatsleder, og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Gunde Odgaard, køber dog ikke det argument.

Han medgiver, at der bør være en mulighed for at få akutte behov undtaget den kortere tidsfrist, men at det generelt er udtryk for dårlig organisering af arbejdet, hvis forslaget bliver et problem for arbejdsgiverne.

”Hvis du ikke ved, hvilke arbejdere du skal bruge på en plads en uge før, hvordan kan du så drive en virksomhed?” spørger han.

Konkret mener Gunde Odgaard, at et krav om forhåndsregistrering fem hverdage før første arbejdsdag vil være rimeligt. Det skal følges op af mere systematisk kontrol, hvor myndighederne kan nå at tjekke de nye virksomheder.

Minister afviser
Tidligere registrering er dog ikke et forslag, der nyder umiddelbar støtte fra regeringen. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er ikke klar til at stramme reglerne, siger han i et skriftligt svar til Folketinget.

”Dommen giver mig ikke anledning til at foreslå ændringer af reglerne om anmeldelsespligt til RUT-registeret,” skriver han.

I EU's søgelys
EU-dommen om det belgiske register er interessant, fordi det på mange måder minder om den danske. Registeret har fået hård kritik af blandt andet Polen. Samtidig ser EU-Kommissionen også nærmere på de danske regler.

Dommen fra december handler om et belgisk firma, der skal betale en bøde for ikke godt nok at have kontrolleret de udenlandske arbejdere, de benyttede sig af. Ifølge EU-domstolen er de belgiske regler ikke er i strid med EU-retten, hvis det kan begrundes i et ”alment hensyn, såsom beskyttelse af arbejdstagere eller bekæmpelsen af socialt svig”. En vurdering, der skal foretages nationalt.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) anser dog ikke Danmarks mellemværende med EU-domstolen som afsluttet på grund af dommen. Den ”uformelle dialog med EU-Kommissionen” handler nemlig mere specifikt om, hvorvidt selvstændige har pligt til at melde sig i registeret. Derfor har dommen ikke direkte betydning for den verserende sag, påpeger han.

Momentum
På trods af ministerens afvisning ønsker Finn Sørensen ikke at give slip på sagen.

Han vil nu bede ministeren om et møde for at få en udtømmende forklaring af, hvilke muligheder regeringen ser eller ikke ser i den nye EU-dom.

”Hvis der for en gang skyld kommer en dom fra EU, som vi måske kan udnytte til at bekæmpe social dumping bedre, så må det undersøges i alle ledder og kanter,” siger han.

Ny lovændring træder i kraft
Uanset mødets udfald sker der i hvert fald én ting med det danske RUT-register i nær fremtid.

En lovændring, der er en udløber af Finansloven for 2015, skærper straffen, hvis man som udenlandsk arbejdsgiver ikke overholder pligten til at registrere sig.

Konkret betyder det, at bøden, der normalt ligger på 10.000 kroner allerede ved første gentagende overtrædelse af reglerne, fordobles.

Lovændringen træder i kraft den 1. marts.

Forrige artikel Højeste antal lønmodtagere i fem år Højeste antal lønmodtagere i fem år Næste artikel Østergaard: Reform af refusion kommer meget snart Østergaard: Reform af refusion kommer meget snart