EU-ministre dumper krav om kvinder i bestyrelserne

LIGESTILLING: Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over, at hun og øvrige EU-ministre lykkedes med at stikke en kæp i hjulet for EU-regler, der skulle sørge for mindst 40 procent kvinder i de europæiske bestyrelser fra 2020.

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker ikke nye EU-regler for kvinder i EU's bestyrelser.
Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker ikke nye EU-regler for kvinder i EU's bestyrelser.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

Jeg tror, at man kan opnå mere ved at gå andre veje end det her spor, som af gode grunde er fastkørt, fordi det bryder med tanken om, hvad der er en EU-opgave, og hvad der er en national opgave.

Ellen Trane Nørby
Ligestillingsminister
Fakta
Det står der i direktivet
De nye regler skal gælde børsnoterede selskaber med over 250 ansatte, en omsætning på over 372,7 millioner kroner eller en balancesum på over 320,5 milioner kroner.
De skal fastsætte klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier senest 31. december 2020 med henblik på at nå en 40 procents målsætning for det underrepræsenterede køn.
Selskabet kan også vælge at inddrage virksomhedens øverste ledelse. I så fald mindskes kravet til den samlede ledelse og bestyrelse til mindst 33 procents repræsentation.
Direktivet indfører en præferenceregel, så der skal gives fortrinsret til en kandidat af det køn, der er underrepræsenteret, hvis kandidaterne er lige kvalificerede.
Virksomhederne skal årligt indberette deres kønsfordeling til myndighederne. Hvis de ikke når deres mål, skal de begrunde og beskrive, hvad de har tænkt sig at gøre for at forbedre situationen.
Lever de ikke op til det, vil de blive ramt af sanktioner, som for eksempel bøder eller at få afvist udpegede bestyrelseskandidat. 

BRUXELLES: Danmark og en række andre lande blokerede mandag for et omstridt regelsæt, der skal sikre mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne i EU’s store børsnoterede firmaet i 2020.

I tre år har EU’s ministre skændtes om de nye regler, der ikke indfører kvoter, men derimod pålægger virksomhederne at nedsætte ”klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier” for, hvordan de vil opnå deltagelse af mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i bestyrelserne senest 31. december 2020.

Ellers vanker der sanktioner, der skal være ”effektive, proportionelle og afskrækkende” – for eksempel i form af bøder eller annullering af udnævnelser.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00