EU og det danske arbejdsmarked

Af Søren Fibiger Olesen
Landsformand for Kristelig Fagbevægelse

Valget til EU-Parlamentet er lige om hjørnet. Det er min klare opfattelse, at vi allerede nu kan forudse, at det heller ikke denne gang for alvor lykkedes at skabe interesse i den danske befolkning for EU-valget.

Det er vi mange, der må tage et ansvar her. Det er ikke nok, at medierne og politikere sætter fokus på EU, når der er et valg. Vi er nødt til at finde veje, hvor vi får belyst, at EU har relevans for og indflydelse på vores hverdag som danske borgere og lønmodtagere.

Vi kan lære af de andre EU-lande
Når ca. 70 % af den danske lovgivning har sin oprindelse i EU, er det nødvendigt, at vi højere grad interesserer os for, hvad der foregår i Bruxelles. I særdeleshed er der i forhold til arbejdsmarkedspolitikken brug for at vende blikket ud i Europa for at finde løsninger på de udfordringer, det danske arbejdsmarked står over for.

I særdeleshed er der i forhold til arbejdsmarkedspolitikken brug for at vende blikket ud i Europa for at finde løsninger på de udfordringer, det danske arbejdsmarked står over for.

Søren Fibiger Olesen
Landsformand for Kristelig Fagbevægelse

Ifølge en artikel på Nyt-om-Arbejdsliv.dk har daværende formand for ETUC Emilio Gabaglio helt tilbage i 1998 sagt til Politiken: "Fremskridtet ville gå helt i stå, hvis vi overlod den fulde regulering af forholdene på arbejdsmarkedet til de sociale partnere.

Vi behøver lovgivning til at få parterne til at flytte sig og til selv at gøre noget. Ikke for at putte noget ned over hovedet på danskerne, som langt hen ad vejen kan selv. Men hvis vi skal have fremskridtet til at blive muligt for alle i EU, må vi på europæisk plan kombinere det bedste fra jeres aftalesystem med det bedste fra lovgivningssystemet."

Både overenskomster og lovgivning
En lønmodtagerlov kan bruges til, at EU-direktiver bliver implementeret hurtigt og effektivt frem for gennem overenskomsterne, efterhånden som de fornys, og så først med efterfølgende lovgivning for dem, der ikke er omfattet af en overenskomst.

En lønmodtagerlov vil også spænde et sikkerhedsnet ud, så de danske lønmodtagere, der ikke har en overenskomst, er sikret en række basisrettigheder.

Det er okay at være stolt af den danske arbejdsmarkedsmodel. Men det er ikke okay ikke at ville være åben over for at ville modernisere den, så den kommer til at matche nutidens og fremtidens internationaliserede arbejdsmarked.

Vi har til gode at få en debat om, hvad vi kan lære af de andre EU-lande, og hvordan vi kan blive bedre til at forbedre danske og øvrige europæiske lønmodtageres forhold gennem EU.

Der er jo ingen, der siger, at vi behøver at nøjes med en dansk lønmodtagerlov. Vi kunne måske få en europæiske lønmodtagerlov med basisrettigheder for alle lønmodtagere i hele Europa.