FH og S: EU skal blande sig uden om den danske model

Af Bente Sorgenfrey og Marianne Vind (S)
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af Europa-Parlamentet.

Brexit, den økonomiske udvikling i Tyskland, forholdet mellem USA og EU! Der er nok at tage fat på, når Europa-Parlamentet i dag samles og for alvor går i gang med arbejdet efter valget i maj.

Ursula von der Leyen har præsenteret sine mærkesager som kommissionsformand, og ingen er i tvivl om, at von der Leyen er meget ambitiøs, og at hun slår nogle positive takter an i sine udmeldinger. Der lægges op til Europa som et klimaneutralt kontinent i 2050. Desuden er von der Leyen optaget af at skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder, at slå hårdt ned på skatteunddragelse og at sikre en fair skattebetaling.

Det er sød musik i vores ører – både som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet og som næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi spidsede dog ører, da tankerne om en europæisk mindsteløn blev nævnt.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad udspillet på dette område vil indeholde. Men EU har ingen kompetence, når det handler om løn – og sådan skal det blive ved med at være. Derfor ser vi frem til at blive klogere på, hvad der ligger i udmeldingerne om, at en europæisk mindsteløn vil blive skruet sammen i respekt for nationale modeller.

Forskellige lande, forskellige behov
Vi er glade for den danske aftalemodel, hvor løn er noget, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Den har skabt et roligt og stabilt arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne har gode løn- og arbejdsvilkår, og det har sikret den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse lønnen de givne konjunkturer, og dermed sikre virksomhedernes konkurrenceevne.

EU har ingen kompetence, når det handler om løn – og sådan skal det blive ved med at være.

Bente Sorgenfrey og Marianne Vind (S)
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af Europaparlamentet.

Men vi er også klar over, at forslaget ikke tages af bordet, bare fordi vi kræver det. For der er vitterligt store problemer i mange EU-medlemslande med, at folk reelt ikke kan leve af deres løn. Og vi skal og vil ikke stå i vejen for, at andre kan få forbedret deres levestandard via mindsteløn, hvor den lokale fagbevægelse ønsker det.

Det altafgørende redskab til at få bedre løn og arbejdsvilkår er dog ikke lovgivning. Nej, det afgørende redskab er forhandlinger mellem faglige organisationer og arbejdsgivere. Resultaterne af forhandlingerne bliver bedst, hvis der er høj organisering i stærke organisationer – men det er desværre ikke tilfældet i mange EU-lande.