Debat

Fællestillidsmand: Hvorfor underminerer ministeren sit eget ekspertudvalg?

DEBAT: Det er underlig timing, at beskæftigelsesministeren pludseligt vil have borgere og virksomheders bud på et bedre arbejdsmiljø, når nu hans eget ekspertudvalg skal svare på det samme, lyder det fra konsulenterne i Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesministerens ekspertudvalg har analyseret den danske arbejdsmiljøindsats, og skal nu suppleres af virksomheder og borgeres bud på, hvad der kan forbedres.<br>
Beskæftigelsesministerens ekspertudvalg har analyseret den danske arbejdsmiljøindsats, og skal nu suppleres af virksomheder og borgeres bud på, hvad der kan forbedres.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Alexander Baadh
Fællestillidsmand for foreningen af konsulenter i Arbejdstilsynet under Dansk Metal

Ministeren er i disse dage ude med et tilbud, hvor den enkelte borger og virksomhed har mulighed for komme med forslag til at forenkle og tydeliggøre arbejdsmiljøloven og derved skabe bedre arbejdsmiljøregler.

I og for sig en flot mulighed for at borgere og virksomheder kan komme til orde, men det er godt nok en mærkelig timing.

Ministerens eget ekspertudvalg har siddet i månedsvis og vendt hver en sten af den danske arbejdsmiljøindsats for at komme med forslag til blandt andet regelforenkling og til, hvordan Danmarks arbejdsmiljøindsats skal udføres i fremtiden.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hvorfor nu, hr. beskæftigelsesminister?
Er det ministerens vurdering, at ekspertudvalget ikke når dybt nok? At den enkelte virksomheds forslag vil være bedre gennemtænkte end ministerens eget ekspertudvalg bistået af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet?

Er det ministerens ærinde at underminere den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter historisk set har været en del af samarbejdet om Danmarks arbejdsmiljøindsats?

Er det ministerens vurdering, at ekspertudvalget ikke når dybt nok? At den enkelte virksomheds forslag vil være bedre gennemtænkte end ministerens eget ekspertudvalg.

Har flere års nedskæringer, med statens tilsyn af arbejdsmiljøindsatsen på de danske og udenlandske virksomheder i Danmark, gjort, at man fra regeringens side ikke har tiltro til Arbejdstilsynet som myndighed og derfor ikke vurderer, at tilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter vil kunne udfylde den rolle, som ministeren efterspørger?

Eller er det, fordi det ikke går som forventet i ekspertudvalget, som kun må komme med forslag, der er økonomisk neutrale?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00