Fagbevægelsen støtter en ændring af ferieloven

REAKTION: En række faglige organisationer efterlyser en ændring af den danske ferielov, efter EU-Kommissionen har vurderet de danske regler i strid med EU-retten. Det vil komme de nyddannede til gode, mener fagbevægelsen.

Der kan være god grund til at give de danske regler for optjening og afholdelse af ferie en overhaling. Det mener de faglige organisationer FTF, Akademikerne og FOA.

I dag kan der gå op til halvandet år, før man som nyansat har optjent ret til at holde betalt ferie. Den forskydning skyldes, at mens optjeningsperioden følger kalenderåret, løber selve ferieåret fra maj til maj.

Ifølge hovedorganisationen Akademikerne har det forskudte ferieår blandt andet konsekvenser for de nyuddannede, der ikke har optjent ferie med i bagagen. De må i stedet dække den manglende løn under ferie af egen lomme.

”Det betyder typisk, at de nyuddannede tager mindre ferie, end hvad godt er. Det er grundlæggende problematisk, at vi presser dem ud i den situation, for ferie handler jo om, at man som ansat har et behov for at koble af og blive ladt op igen, siger Akademikernes formand, Finn R. Larsen.

Derfor håber han, at regeringen vil overveje at ændre lovgivningen. Forhåbningen knytter han til, at EU-Kommissionen har henvendt sig til Danmark, fordi den mener, at de danske regler om forskudt ferie er i strid med EU's arbejdstidsdirektiv.

Ifølge Unionens lovgivning har alle EU-borgere ret til mindst fire ugers ferie om året. Det forskudte danske ferieår betyder, at nogle borgere oplever en "forsinkelse" af retten til ferie, argumenterer Kommissionen. Ud over nyuddannede, er det forskudte ferieår, ifølge Kommissionen, også problematisk for arbejdstagere, der kommer til Danmark fra et andet EU-land, og for lønmodtagere i midlertidige stillinger.

FOA: Brug for modernisering
EU-Kommissionen læner sig op ad en dom fra EU-domstolen, der siger, at en ferie først får sin ”fulde positive virkning”, når den holdes inden for det år, hvor den er optjent. 

Ifølge Dennis Kristensen, der er formand for fagforeningen FOA, vil det være positivt, hvis Danmark retter ind og sørger for, at alle nyansatte kan holde betalt ferie inden for det første år af deres ansættelse.

”Det vil løse problemet med, at dem, der kommer ud på arbejdsmarkedet for første gang, er dårligere stillede end deres kolleger. De vil hurtigere få glæde af de penge, der er lagt til side, så det ikke bare står hos arbejdsgiveren eller på en feriekonto,” siger han.

Ifølge FOA-formanden har ferieloven, der blev vedtaget i 1938, været et stort gode for de danske lønmodtagere, men det er også vigtigt, at lovgivningen følger med tiden, understreger han.

"Jeg tror ikke, jeg kan komme på noget ugunstigt for lønmodtagerne i, at vi fik mere samtidighed mellem optjeningsperiode og afviklingsperiode," siger han.

FTF ønsker mindre justering
Et fuldstændigt opgør med det danske princip om forskudt ferie er dog for langt at gå, hvis man spørger hovedorganisationen FTF.

”Vi vil ikke støtte en fuldstændig omlægning af ferieloven. Dens systematik, som den er nu, er indarbejdet og fungerer i det store og hele. Men vi vil gerne være med til at se på, hvis der er problemer med enkeltgrupper. For eksempel for folk, der starter på arbejdsmarkedet. Her kunne man godt gå ind og lindre systemet lidt for dem,” siger advokat i organisationen Per Frydenreim Møller.

FTF mener, at regeringen bør se på, om man kunne etablere en overgangsordning, sådan at nyuddannede kan få betalt noget af deres ferie det første år. Her kunne den femte ferieuge bringes i spil. Det har man eksempelvis gjort i Belgien, påpeger Per Frydenreim Møller.

Akademikerne vil heller ikke lægge sig fast på, hvor stor en ændring, der er nødvendig. For Finn R. Larsen handler det mest af alt om, at de udfordringer, som han ser, særligt for nyuddannede, bliver "håndteret på en fornuftig måde".

En model, der giver de nyansatte mulighed for at optjene ferie hurtigere, møder også opbakning fra Dansk Arbejdsgiverforening, der i november pegede på, at en sådan justering ikke burde være en alt for stor udfordring at gennemføre.

”Man kunne flytte det hen, så man får en form for ferieret, efterhånden som man er ansat, og senere hen arbejder man sig ind i et fuldt ferieår. Det kan man sagtens forestille sig,” sagde Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Regeringen: Loven er i orden
I første omgang har regeringen dog afvist, at der er noget i vejen med det danske optjeningsprincip,

I et notat til beskæftigelsesudvalget skrev regeringen i november, at den danske ordning giver lønmodtagerne ”optimal mulighed for at planlægge afholdelsen af ferie i overenstemmelse med deres ønsker”.

Kun på ét punkt – nemlig hvad angår tidsbegrænsede ansatte – åbner regeringen en dør på klem for ændringer.

”For tidsbegrænset ansatte på kortvarige kontrakter vil der ikke være mulighed for at afholde ferie i ansættelsesforholdet, hvor retten til betalt ferie optjenes, og den danske regering er parat til at overveje ændringer for denne særlige gruppe,” skriver regeringen.

Danmark svarede på EU-Kommissionens henvendelse d. 26. november sidste år. Nu skal EU-Kommissionen beslutte, om man ønsker at forfølge sagen yderligere.

Hvis regeringen og EU-Kommissionen ikke når til enighed, skal sagen i sidste ende afgøres ved EU-Domstolen.

Forrige artikel Henrik Dam: Vi er plaget af fortidens synder Henrik Dam: Vi er plaget af fortidens synder Næste artikel Her er Koch-udvalgets anbefalinger til bedre integration Her er Koch-udvalgets anbefalinger til bedre integration
Topforhandler afviser, at luftshavnssagen kan påvirke OK20

Topforhandler afviser, at luftshavnssagen kan påvirke OK20

PERSPEKTIV: Stormvejret om luftshavnsvikaren har klare paralleller til Vejlegårdskonflikten. Eksperten og fagbossen giver her deres bud på, om sagen kan få konsekvenser – enten politisk eller ved overenskomstbordet.