Fem pressetips til EU-parlamentarikerne

ANALYSE: Kan du som EU-parlamentsmedlem både have politisk indflydelse og være en mediedarling? Ja, hvis du gør kommunikation lige så vigtigt som faglighed, skriver Hegelund og Mose.
Det kniber med parlamentarikernes synlighed, når der ikke er valgkamp, skriver Hegelund og Mose.
Det kniber med parlamentarikernes synlighed, når der ikke er valgkamp, skriver Hegelund og Mose. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Lige nu går det meget godt med at huske deres eksistens. Om et øjeblik er de glemt igen. europa-parlamentarikerne. Hvis det går, som det plejer.

Hvert femte år er der ingen ende på fortræffelighederne, når vi skal lokkes til parlamentsvalg: På stationer og pladser, på Facebook og i tv træder de frem og fortæller, at deres arbejde er vigtigt, ofte med back up fra deres partiformand.

I de mellemliggende år er det som almindelig dansker ikke nemt at følge med i, hvad de laver, og om de gør en forskel. Ligesom Oswald Helmuth i en vise spurgte om datidens koryfæ: ”Hvorfor fa'en sitter Krag i Newyørk den daw i daw?”, vil andre måske spørge sig selv, hvad Bendtsen, Thomsen og de andre 11 dog bedriver dernede i EU.

Morten Messerschmidt er – skal vi tro hans EU-kolleger – uden indflydelse. Alligevel er Dansk Folkepartis mand i Bruxelles pressens førsteelsker. 12.838 gange i perioden 2010-2013 blev han ifølge Infomedia omtalt i danske medier. Venstres Anne E. Jensen – af interessenter rost som hårdtarbejdende – fik kun medieplads 2.580 gange. Hvorfor får en flittig politiker ikke plads ”som fortjent” i medierne, spørger Jensens fans.

Det er pressens skyld, er det nemme svar. Måske, men du har som parlamentariker selv ansvar for, om du er synlig eller ej. Også uden for valgkampen. Det er en naturlig del af jobbet, hvor ordførerskaber og teknisk viden ikke gør det alene.

Her er fem tips til den parlamentariker, der gerne vil kombinere sin indsats i EU med at nå danskerne:

1. Sæt dagsordenen
At sætte en dagsorden kræver, at du sætter fokus på kommunikation. Det er ikke nok kun at være faglig. Udfordringen er, at du på de indre linjer i EU-arbejdet ikke måles karrieremæssigt på, om du når ”almindelige mennesker”. I de store og indflydelsesrige politiske grupper i Europa-Parlamentet gælder kun én ting: Hårdt arbejde, hvis du vil fremad og opad i systemet.

Her er danskerne i hård konkurrence med arbejdsheste fra langt større lande, og de fanges hurtigt af, at synlighed hjemme i Danmark slet ikke tæller i kampen om de gode ordførerskaber.

Så råd nummer et er: Lad være med at forsøge at kopiere de udenlandske nørder. Find en ”dansk model”, hvor kommunikation tænkes ind i alt, du gør.

2. Find en mærkesag
Din mærkesag skal være det, danskerne forbinder dig med – og som naturligvis også skal skabe respekt i Parlamentet. Afsløring af svindel med EU-midler og horrible forhold på psykiatriske anstalter i Grækenland gjorde EU-parlamentsmedlem Freddy Blak kendt gennem mange år. Dan Jørgensen formåede som MEP’er at kombinere sine mærkesager i EU om miljø og dyr med stor hjemlig gennemslagskraft.

3. Lav en mediestrategi
Hvad vil jeg opnå med min kommunikation og hvordan? Hvor ofte vil jeg i mit lokale medie, TV2 News og Politiken? Hvad med Twitter? Eller web-tv, som Morten Løkkegaard har gjort det? Du skal sikre dig, at din stab ikke bare har teoretisk flair for kommunikation, men også reelt kender mediemulighederne og kan eksekvere. Hvis du bare venter på, at telefonen ringer, kommer du til at vente længe.

Mens Anders Samuelsen var i radikalt eksil som EU-parlamentariker i årene 2004-07, arbejdede han målrettet med de hjemlige regionale medier. Strategien var dengang at blive en stor mand hos de radikale. Sådan gik det ikke – til gengæld har han i dag sit eget parti.

4. Skab dig pressealliancer i Danmark
En god relation til EU-korrespondenterne er langt fra nok. Korrespondenterne er ofte optaget af de store EU-dagsordener. De kommer som regel fra udlands- eller Christiansborgredaktionen og interesserer sig måske ikke for mindre historier, der kan være et hit på andre redaktioner med chance for god placering.

På forbrugerredaktionerne er der konstant efterspørgsel efter nye problemstillinger og løsningsmuligheder. Det samme gælder indland, kultur, it, bæredygtighed, bolig, mad, tv, og hvad der ellers findes af sektioner, formater og tillæg. Find danske vinkler på din sag – og gør det på en lettilgængelig måde, så vi forstår det.

5. Tænk i cases
Har noget af det, du sidder med, betydning for en dansk tandlæge? For hende, der farver sit hår, eller ham, der holder af tatoveringer? For kvægavlerne – og dermed mælkedrikkerne og kødspiserne? Eller for realkreditten og dermed boligejerne?

De dygtigste hjemlige politikere leverer – i diskret samarbejde med lobbyorganisationer – færdige pakker med cases og det hele til redaktionerne.

Der er intet til hinder for, at du som EU-parlamentariker gør det samme. Venstres Karin Riis Jørgensen var som EU-parlamentariker fra 1994 til 2009 ikke ueffen til at se den nære historie i en sag og tage knoglen til en ikke-EU journalist.

Forvent dog ikke samme høje medie-assistance fra de danske lobbyister i Bruxelles som fra kontorerne i Danmark. EU-folkene er ikke eksperter i at tænke i historier, der giver adgang til danskernes hjerter, men er – som resten af systemet i Bruxelles – optaget af proces og detaljer.

Mandagstræneren ønsker dig et godt valg. Vi håber, du gør det til en ambition at kombinere viden og indflydelse med evnen til at fortælle os, hvad du laver. Det skylder du danskerne.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. Se hegelundmose.dk

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00