Debat

Finanssektor: Behov for efteruddannelse til akademikere

DEBAT: Penge til erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der samler støv i Undervisningsministeriet, bør bruges på efteruddannelse til medarbejderne med videregående uddannelser, lyder det fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

Administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing, foreslår at AMU laves om til AVU - Arbejdsmarkedsuddannelser for Videregående Uddannelser. 
Administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing, foreslår at AMU laves om til AVU - Arbejdsmarkedsuddannelser for Videregående Uddannelser. Foto: Pressefoto/FA
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

For nyligt kom det frem, at knap to milliarder kroner til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ligger og samler støv i Undervisningsministeriet. En betragtelig del af beløbet stammer fra arbejdsgivernes lovpligtige indbetalinger til den såkaldte erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (VEU).

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Jeg er ikke i tvivl om, at en af hovedårsagerne til, at de mange VEU-millioner ikke bliver investeret i efteruddannelse af arbejdsstyrken, er, at antallet af virksomheder og lønmodtagere, der i dag er berettiget til at modtage VEU-støtte ifm. AMU-kurser, fylder mindre og mindre på arbejdsmarkedet.

Tilpasningsudfordringer
Siden opstarten i 1960 har AMU’s fornemste opgave været at klæde danske lønmodtagere på med relevant viden og opdaterede erhvervskompetencer og på den måde medvirke til at løse omstillings- og tilpasningsudfordringer på arbejdsmarkedet.

Faktum er, at kompetencekravene i dag er markant anderledes, end da AMU så dagens lys. Den videnstunge del af arbejdsmarkedet er vokset betydeligt.

Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Men AMU's kurser bliver i mindre og mindre grad brugt. Faktisk har Danmarks Evalueringsinstitut dokumenteret, at antallet af deltagere på AMU-kurser falder drastisk. Alt i alt er AMU gået i stå, mens arbejdsmarkedet har udviklet sig enormt. Og fortsat gør det.

Nye krav kræver nye løsninger
Faktum er, at kompetencekravene i dag er markant anderledes, end da AMU så dagens lys. Den videnstunge del af arbejdsmarkedet er vokset betydeligt. Her går udviklingen rigtig stærkt og behovet for løbende kompetenceudvikling er stigende. Det ser vi eksempelvis som følge af den digitale udvikling, der overflødiggør nogle arbejdsopgaver og skaber nye, som kræver et helt anderledes kompetenceniveau end tidligere.

Det er netop den udvikling, der har resulteret i, at behovet for efteruddannelse af faglærte og ufaglærte er skrumpet, mens behovet for efteruddannelse af videnstunge medarbejdere bliver større og større.

Men AMU-systemet henvender sig fortsat udelukkende til de ufaglærte og faglærte, og derfor vælger færre og færre virksomheder og lønmodtagere at bruge systemet. Der er behov for nytænkning.

Behov for anderledes model
Den oprindelige tanke om, at AMU skal medvirke til at omstille arbejdsstyrken til de nye udfordringer på arbejdsmarkedet er dog alt for god til bare at smide på gulvet. Derfor vil det være helt oplagt at lave en lignende model, der udbyder efteruddannelse målrettet medarbejderne med videregående uddannelser.

Det kunne være et ”AVU” (Arbejdsmarkedsuddannelser for Videregående Uddannelser). Systemet bør finansieres indenfor det nuværende VEU-system, så de ubrugte VEU-millioner kommer i nyttig anvendelse.  

En styrkelse af efteruddannelsesmulighederne for videnstunge medarbejdere vil betyde et langt bedre og bredere match mellem udbuddet af efteruddannelser og arbejdsmarkedets behov i dag og i fremtiden. Og det er afgørende for dansk konkurrenceevne, vækst og velfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00