Havnegrillen i Assens har sat integration på menuen

På Havnegrillen- og Ishuset i Assens er det frokosttid, og den lille grillbar er fyldt op. Tre mænd i canvas-overalls og orange refleksjakker holder frokostpause med en kold fadøl og en hotdog med det hele. Et par unge, lyshårede drenge stiller sig i kø for at bestille pølser i svøb. Bag kassen står en flygtning fra Eritrea og tager imod bestillingerne.

Han er en af de få flygtninge, der er startet på den nye integrationsuddannelse (IGU). Siden ordningen trådte i kraft 1. juni 2016, er kun 13 flygtninge officielt blevet registreret i et IGU-forløb.

Det viser nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Havnegrillens nyeste ansatte startede i mandags. Han har ikke lyst til at deltage i en artikel, men vil helst bare passe sit nye arbejde. Men grillejer Morten Tukjær vil gerne snakke.

Jeg vil gerne ansætte en flygtning, men det skal ikke blive besværligt. Så ansætter jeg hellere en fleksjobber.

Morten Tukjær
Ejer af Havnegrillen- og Ishuset i Assens

Idéen er god, mener han, så han ærgrer sig over, at der ikke er flere virksomheder, som giver ordningen en chance.

"Det handler jo om at udvikle flygtningens kompetencer på arbejdsmarkedet, og det, synes jeg da, er rigtig fornuftigt," siger Morten Tukjær. 

Ingen aner, at IGU'en eksisterer
IGU-forløb udgør krumtappen i den trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedets, som regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne indgik i foråret.

Konkret er der tale om et to-årigt forløb, som skal opkvalificere flygtninge gennem en kombination af arbejde og skoleundervisning.

I starten af september viste en rundspørge foretaget af Altinget, at flere kommuner har oprettet IGU-forløb, og at andre kommuner er på vej.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har dog til dags dato kun registreret 13 IGU-forløb. Ifølge de officielle tal er der altså noget, som tyder på, at ordningen haft svært ved at opnå den volumen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen håbede på tilbage i marts.

Grillejer Morten Tukjær har et bud på, hvorfor ordningen er kommet sløvt fra start.

"Ingen aner, at ordningen eksisterer," siger han og forklarer, at hvis ikke kommunen havde foreslået ham at ansætte en flygtning i stedet for en fleksjobber, havde han aldrig vidst, at det var en mulighed.

Han er dog glad for sin nye medarbejder. Med de spredte skoleforløb passer IGU-aftalen godt til arbejdet på havnegrillen.

"Arbejdet her er meget sæsonbetonet, så det er fint for mig, at en medarbejder er på skoleforløb i de stiller uger," siger han.

Kommunerne ved for lidt
Ifølge Altingets egen undersøgelse har Esbjerg Kommune allerede oprettet seks IGU-aftaler, men ifølge myndighedernes opgørelse er det Assens Kommune, som med to etablerede forløb og en række flere i støbeskeen ligger forrest i integrations-feltet.

”Vi er med hele vejen. Vi har sat os ind i lovgivningen, informeret virksomhederne og sat vores borgere ind i, hvad det handler om,” siger Araz Khan, der er jobcenterkonsulent i Assens.

”Især det sidste er vigtigt. I Eritrea er der jo ikke noget, der hedder en overenskomst. Det danske arbejdsmarked er meget anderledes, end hvad de her borgere er vant til,” fortsætter han.

IGU-forløbet er blevet et hjertensbarn for Araz Khan, der bruger mange interessetimer på at læse op på lovgivningen, så han kan svare på virksomhedernes spørgsmål. Ifølge ham har mange kommuner ikke indsigt i, hvad forløbene egentlig er, og det kan være en af grundene til, at antallet af IGU-forløb er så lavt.

”Jeg tror simpelthen ikke, kommunerne er godt nok klædt på. Så kan de jo heller ikke klæde virksomhederne på, og så kommer ordningen ikke ud over rampen,” siger han.

72 kroner i timen
På Havnegrillen i Assens har kollegerne taget godt imod den nyansatte. Og de fleste kunder har også været søde, fortæller Morten Tukjær.

”Der var lige en enkelt episode med en, der pustede sig op og blev lidt racistisk, men ellers har kunderne behandlet ham som enhver anden,” siger Morten Tukjær og understreger, at der altid er en anden på grillen til at tage imod bestillinger, hvis det danske sprog pludselig volder IGU-medarbejderen problemer.

Personer i IGU-forløb modtager løn svarende til de overenskomstbestemte elev-satser. Men da grillbaren i Assens hverken har elevlønninger eller overenskomst på stedet, har kommunen måtte regne en overenskomstmæssig elev-sats ud. Derfor betaler Morten Tukjær sin nyansatte 72 kroner i timen, der med skoleundervisning medregnet arbejder omkring 37 timer om ugen.

Morten Tukjær er glad for sin nye medarbejder, der hjælper med at skære salat, lave burgere, vende pølser på grillen og vaske op.

Han tror, at mange flere virksomheder ville være interesseret i at ansætte en flygtning, hvis de kendte til ordningen. Men det kræver, at kommunerne informerer virksomhederne ordentligt.

”Hvis ikke kommunerne skal fortælle om ordningen og hjælpe med kontrakter, hvem skal så? Jeg vil gerne ansætte en flygtning, men det skal ikke blive besværligt. Så ansætter jeg hellere en fleksjobber,” siger Morten Tukjær.