FOA: Håndter coronakrisen anderledes end finanskrisen

DEBAT: Krisepolitikken ovenpå finanskrisen øgede uligheden og svækkede fællesskabet og velfærden. Vi skal en anden vej, skriver FOA-formand Mona Striib.

Af Mona Striib
Forbundsformand, FOA

Vi begynder måske at kunne skimte en ende på coronakrisen. Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) forleden.

Hvis kurverne holder retningen, kan vi begynde en gradvis, stille og kontrolleret åbning af samfundet, uden at vi løber en unødvendig risiko for de mest udsatte grupper.

Det bliver ikke nemt. Der er lang vej, før vi igen opnår "normale" tilstande i Danmark.

Vi har to store opgaver foran os. Vi skal fastholde årvågenheden overfor covid-19, og vi skal genstarte Danmark på en måde, så både økonomien og velfærden kommer op på omgangshøjde igen.

På den lange bane har vi brug for at sætte gang i den danske økonomi og vækst igen. Nationalbanken har offentliggjort en række prognoser, der viser, at epidemien har givet den danske økonomi nogle hårde slag.

Håndter det anderledes end finanskrisen
Skal vi sparke os fri af den nedtur, kræver det en langsigtet investeringsplan for fremtidens vækst, beskæftigelse, klima og udvikling af velfærdssamfundet

Det er helt afgørende, at håndteringen af krisen bliver anderledes end under finanskrisen, hvor samfundet først med rund hånd uddelte penge til virksomheder og banker for at afbøde krisens virkninger, hvorefter regeringen igangsatte en sparekurs overfor almindelige borgere med en hård opstramning af velfærden.

I stedet for at bidrage til en hurtig økonomisk genrejsning viste den kurs sig at forlænge krisen og skade velfærden med en nedgang i antallet af offentligt ansatte på over 30.000 på meget kort tid.

Den krisepolitik, som vi så efter 2008, var en politik, der øgede uligheden og svækkede fællesskabet og velfærden. Vi skal en anden vej.

Serviceloftet skal suspenderes
Der er derfor brug for, at vi håndterer den økonomiske situation efter coronakrisen helt anderledes.

Det drejer sig om at se den offentlige sektor som en nødvendig del af genopretningen af den samlede økonomi, beskæftigelse og velfærd. Det bliver helt sikkert den store nationale politiske debat på længere sigt.

Allerede nu og på lidt kortere sigt kan vi pege på, at der er brug for at suspendere det serviceloft, som velfærden i kommuner og regioner er underlagt.

Anlægsloftet i den offentlige sektor er allerede blevet suspenderet. Regeringen bør på samme måde suspendere serviceloftet i kommuner og regioner i 2020, sådan at kommuner kan afholde de ekstraudgifter, der kommer som følge af meget af den udsatte drift og behandlinger.

Flere partier har foreslået, at Folketinget hastebehandler den velfærdslov, som regeringen gik til valg på, og som gør det lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre. Det støtter vi.

Der er også behov for et opgør med den budgetlov, der siden 2012 har forhindret langsigtede og nødvendige investeringer i den offentlige velfærd.

Besparelser gør det offentlige sårbart
Der er simpelthen brug for flere ressourcer til den offentlige sektor.

Også fordi investeringer i den offentlige velfærd vil kunne være med til at løfte os ud af krisen igen, på samme måde som regeringen blandt andet gennem anlægsinvesteringer vil løfte og holde hånden under økonomien.

Coronakrisen har allerede vist sig at trække store veksler på os alle. Både fysisk og mentalt. Og vi ved, at der kan være et stykke vej, før vi sammen kommer ud på den anden side.

Men krisen har også vist, at vi kan stå sammen, når det er nødvendigt. Også selv om vi må stå sammen ved at holde afstand.

Her, hvor vi forhåbentlig begynder at kunne skimte en vej ud af krisen, har vi allerede lært én ting: Vi er alt for sårbare, når den offentlige sektor udsættes for voldsomme besparelser.

Det har vist sig tydeligt under coronakrisen. Hvis man i det daglige arbejder så tæt på et nødberedskabsnivau, at der kun er plads til at gøre det absolut nødvendige, så skal der ikke meget til at vælte læsset.

Hvis vi ikke kun skal godt gennem krisen, men også godt videre på den anden side, skal vi holde fast i sammenhold og samfundssind – det, som vi i fagbevægelsen kalder solidaritet – og have mod og styrke til at investere i fællesskabet.

Forrige artikel Ligeværd: Stop for LAB-forløb får konsekvenser for udsatte Ligeværd: Stop for LAB-forløb får konsekvenser for udsatte Næste artikel FH: Genåbning stiller ledere i svære dilemmaer FH: Genåbning stiller ledere i svære dilemmaer
Den røde regering vil spare på Arbejdstilsynet

Den røde regering vil spare på Arbejdstilsynet

FINANSLOV: Selv om regeringen lægger op til at øge Arbejdstilsynets budget en smule, vil konsulentbesparelser og effektivitetskrav reducere den samlede bevilling. FH råber vagt i gevær.