Forbehold over for Sanders arbejdsløshedsidé

Puljen skal belønne de universiteter, der letter overgangen fra studium til arbejdsliv ved at oprette karrierecentre og rådgive de studerende. Baggrunden for forslaget er, at der er større ledighed blandt akademikere end blandt den danske befolkning generelt. Det skriver Aarhus Universitets avis, Campus.

Nedsat arbejdsgruppe
Det er utilfredsstillende, mener Helge Sander, der derfor har taget kontakt til beskæftigelsesministeren og universiteterne for at få belyst problemstillingen.

"Vi har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra universiteterne, fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Gruppen skal se nærmere på akademikerledigheden, særligt ledigheden blandt nyuddannede kandidater. Formålet med arbejdsgruppen er både at udbygge vores viden om problemet og at fremlægge konkrete forslag til, hvordan man kan sikre, at flere kandidater kommer hurtigere i arbejde efter endt uddannelse. Jeg forventer at modtage arbejdsgruppens konklusioner og forslag i april," siger Helge Sander til Campus.

Glade, men forbeholdne
En rundringning foretaget af Altinget.dk viser, at flere universiteter er glade for initiativet men samtidig har en række forbehold.

På Københavns Universitet understreges det, at det er Beskæftigelsesministeriet, jobcentre og a-kasser, som har det overordnede ansvar for arbejdsløsheden, og derved også for akademikerne, og at mange studerende ikke ved, hvilke jobs de kunne tænke sig, før de er færdige med studierne.

Alligevel roses initiativet, hvis vel at mærke midlerne til Karrierepuljen ikke tages fra universiteternes i forvejen anstrengte økonomi. Samme holdning har man på Roskilde Universitet 

Ikke vilde med taxameter-tænkning
På Syddansk Universitet er udmeldingen, at man er tilfreds med den overordnede ide bag Karrierepuljen, der går ud på at gøre universiteterne ansvarlige for at sikre akademikerne et arbejde efter endt uddannelse. Fra SDU understreges dog, at man generelt ikke er vilde med taxameter-tænkning, der belønner universiteter i forhold til indsats.

Store regionale forskelle     
Fra Aarhus Universitet (AU) påskønner man også interessen for akademikernes arbejdssituation, som ligger bag karrierepulje-ideen, men mener, at der skal tages hensyn til de store geografiske og faglige forskelle på universiteterne. 

På AU påpeger man, at man for eksempel uddanner mange humanister, som er i en helt anden jobsituation end ingeniører, samt at jobudbuddet generelt er meget større i hovedstadsområdet. Det skal et kommende forslag derfor tage hensyn til.

Universiteterne er nok under pres
Hvor de adspurgte universiteter ikke afviser ideen om en Karrierepulje under de rette betingelser, er formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage ikke glad for forslaget.

"Jeg bliver dybt bekymret, hver gang jeg hører, at universiteterne skal præmieres for noget og straffes for noget andet. Hvis universiteterne skal bruge kræfter på at få folk i arbejde, hvor går de kræfter så fra? Universiteterne er hårdt pressede i forvejen, og der bliver lagt op til fyringer rundt omkring," siger hun til universitetsavisen Campus.

Ingrid Stage understreger, at der måske slet ikke er grund til at være så bekymret over den lille forskel på ledige akademikere, som i øjeblikket er på 2,0 procent, og så det generelle ledighedstal, som er på 1,7 procent.

Først og fremmest regeringens ansvar
Heller ikke hos DJØF, der har 14.000 universitetsstuderende som medlemmer er man uddelt begejstre for Helge Sanders forslag. Ganske vist synes man, at det erglimrende, at universiteterne opretter karrierecentre og rådgiver deres studerende i overgangen til arbejdslivet.

"Men vi er noget skeptiske, hvis Sanders idé er, at lade bevillinger til universiteterne afhænge af dimittend-ledigheden. For den afhænger først og fremmest af de økonomiske konjunkturer på det private arbejdsmarked og politiske beslutninger på det offentlige arbejdsmarked. Og dét kan man ikke holde universiteterne ansvarlige for," siger chefkonsulent Ole Bech Lykkebo, der understreger, at det først og fremmest er regeringens ansvar at mindske de eventuelle negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser af finanskrisen.