Debat

Forfatter: Regeringen bør tidsbegrænse syges jobcenterforløb

DEBAT: Den uværdige behandling syge borgere får på jobcentrene har alvorlige psykiske konsekvenser, og regeringen bør derfor sikre en retfærdig udløbsdato på disses jobcenterforløb, skriver forfatter Lisbeth Riisager Henriksen. 

Regeringen må nu tage et opgør med den reform af førtidspensions- og fleksjobordningen, som Mette Frederiksen gennemførte i 2012, mener forfatter Lisbeth Riisager Henriksen.
Regeringen må nu tage et opgør med den reform af førtidspensions- og fleksjobordningen, som Mette Frederiksen gennemførte i 2012, mener forfatter Lisbeth Riisager Henriksen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Manglende respekt for syge borgeres sygdomme, funktionsnedsættelser og lægeerklæringer. En behandling, der gør syge endnu mere syge, end de er til at begynde med. Endeløse forløb, der trækkes i langdrag og placerer de syge i en permanent venteposition i mange år.

Dét er, hvad titusindvis af syge borgere fortsat møder i det danske beskæftigelsessystem siden de vidtgående forringelser af førtidspensions- og fleksjobordningen i 2012.

En reform statsminister Mette Frederiksen (S) gennemførte som daværende beskæftigelsesminister sammen med daværende socialminister Karen Hækkerup (S).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jobcentre belaster syges livskvalitet
Sidste år kom Psykiatrifonden og Sind med en undersøgelse, der havde bemærkelsesværdigt alvorlige konklusioner om, hvordan syge mennesker tilknyttet et jobcenter belastes på livskvalitet og psykisk helbred.

Undersøgelsen viste, at et flertal af de adspurgte 1400 syge respondenter fra Magisterforeningen, FOA og 3F havde erfaret, at mødet med jobcentret havde belastet dem meget. 

Hvis regeringen virkelig vil begynde at behandle syge borgere i jobcentersystemet værdigt, sådan som Peter Hummelgaard fremførte det i medierne først på året, så skal han begynde med at afskaffe ressourceforløbet.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Mange havde således fået forværret helbred og livskvalitet, og mange erfarede mødet som fratagelse af værdighed, frihed og selvkontrol. En del havde endda tanker om, at livet ikke var værd at leve; altså selvmordstanker. 

Undersøgelsens resultater, der er udgivet som rapport, understreger blandt andet, at en del af jobcentrenes belastninger af de sygemeldte grundede i, at de ikke mødte respekt for deres lægeerklæringer og helbred, og at de generelt er blevet pressede ud over evne.

Derudover peger rapporten på den meget negative betydning af meget lange afklaringsforløb og den ventetid,  uforudsigelighed og uvished, som de medfører.

Giv jobcenterforløb en udløbsdato
Således er en af undersøgelsens markante konklusioner, at længden af den tid, som de sygemeldte tilbringer i systemet, er stærkt associeret med forekomst af belastet livskvalitet.

Efter 6-11 måneder i systemet øges sandsynligheden for en sådan belastning med 45 procent, og efter et til to år er denne sandsynlighed 3,4 gange højere end hos dem, der har været tilknyttet et jobcenter i under seks måneder.

Sandsynligheden for en belastet livskvalitet er efter tre år blevet 5,4 gange højere end hos personer tilknyttet jobcentret i under seks måneder.

En anden af de vigtige hovedkonklusioner er, at længden af tid i systemet også er stærkt associeret med risikoen for selvmordstanker. Efter et til to år i jobcentersystemet stiger den risiko med 2,2 gange, og efter tre til fem år stiger den med 4,3 gange. Mandlige deltagere i undersøgelsen havde større risiko for at få disse tanker end de kvindelige deltagere.

Derfor er en af Psykiatrifondens vigtigste anbefalinger i rapporten da også, at jobcentrene højst må bruge et år på afklaringen af sygemeldtes situation. 

Massiv kritik ignoreret igen og igen
Bemærkelsesværdig og omfattende kritik fra et flertal af de høringsberettigede parter under høringen i lovprocessen i 2012 og yderligere otte års massiv kritik fra en lang række parter har dog stort set ingen lempelser ført med sig.

Både forvaltningen af loven i kommunerne og forsøgene på at få de siddende politisk ansvarlige ministre og forligspartier til at sikre de syge en værdig og retfærdig behandling i lovgivningen har således været præget af ørkenvandringer og kynisk afvisning af at tage hånd om de syge på en værdig og ordentlig måde.

Selvom det således mange gange og fra forskellige sider er blevet påpeget, at de syge har brug for en afklaringsgaranti inden et år i systemet, er det ikke sket.

Heller ikke efter, at tal fra Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2019 på baggrund af spørgsmål stillet af Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl viste, at der allerede frem til dette tidspunkt var afgået mange ved døden fra ressourceforløb og kort tid efter tilkendt førtidspension. 

Læs også

Hummelgaards forslag gavner ikke meget
Nu lyder det så, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) endelig her i september måned har genstartet forhandlinger om lempelser af den reform. Han har primært lagt op til lempelser i forhold til ressourceforløbet, som var en af de meget forhadte forringelser af førtidspensions- og fleksjobordningen fra 2013.

Netmediet NB Beskæftigelse har fået lov at læse regeringens forslag til sådanne ændringer og har beskrevet dem i en række artikler.

De vigtigste forslag fra regeringen er en ret til ekstern lægelig vurdering af, om tilbuddet tager hensyn til borgerens helbredsmæssige situation og en garanti for, at de kan deltage i et aktiveringsforløb, inden der er gået et halvt år på ydelsen.

Den foreslår også en undtagelse af syge med seks år eller mindre tilbage til folkepensionsalderen fra ressourceforløb, som i stedet skal kunne visiteres direkte til førtidspension eller fleksjob.

De nævnte forslag er altid en start til at forhandle udfra. Men jeg synes ikke, det er meget at tilbyde de titusindvis af syge, som står i systemet og trænges med det år efter år.

Afklaringsgaranti og respekt for lægeerklæringer
En ret til ekstern lægelig vurdering er helt unødvendig, hvis kommunerne tog de lægevurderinger alvorligt, som allerede findes. Der er ikke brug for flere lægeerklæringer, men for respekt for dem, der allerede foreligger, og for de syge som værende syge.

En aktiveringsgaranti på seks måneder lægger sig derimod i nogen grad op af konklusionerne fra Psykiatrifondens rapport om, at belastning af syges livskvalitet og helbred især sker efter de første seks måneder.

Jeg mener dog ikke, det er nok med garanti for at blive aktiveret. Behovet handler jo om afklaring af, hvad de sygemeldte kan klare og ikke klare, og på at få fremtidsperspektiver og håb.

Derfor burde regeringen insistere på at give de sygemeldte en afklaringsgaranti, og den burde lyde på maksimalt ét år. En eventuel aktiveringsgaranti kunne så være en mindre del heraf, men ikke det vigtigste.

Syge skal undtages for meningsløse torturforløb
Forslaget om friholdelse af de ældste sygemeldte fra kravet om ressourceforløb, synes jeg derimod, er en god idé.

Det kommer formentlig på baggrund af, at den seniorpensionsordning, som daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fik gennemført i 2019, netop friholder de ældste fra ressourceforløb og arbejdsprøvninger.

Det gør den, når de har maksimalt seks år til folkepensionsalderen, over 20-25 års arbejdsliv bag sig og maksimalt 15 timers arbejdsevne i seneste job.

Men jeg mener ikke, det er rimeligt, at alle øvrige syge borgere under førtidspensions- og fleksjobordningen, heraf mange, der er meget mere syge og uarbejdsdygtige end dét, skal igennem disse pinefulde og meningsløse torturforløb.

Afskaf absurditetsforløbet
Ressourceforløbet som kategori bør helt afskaffes. Det blev jo allerede indført af Mette Frederiksen som forløb, der kunne iværksættes, når alt andet allerede var afprøvet.

Altså et absurditetsforløb.

Hvis regeringen virkelig vil begynde at behandle syge borgere i jobcentersystemet værdigt, sådan som Peter Hummelgaard fremførte det i medierne først på året, så skal han begynde med at afskaffe ressourceforløbet.

Hertil skal han indføre krav om, at kommunerne altid skal respektere borgernes lægeerlæringer samt give de sygemeldte en afklaringsgaranti, som sikrer dem afklaring inden for maksimalt ét år.

Og så bør regeringen lempe en lang række andre grundliggende, uværdige vilkår i reformlovgivningen, som jeg tidligere har beskrevet i Altinget

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Riisager Henriksen

Forfatter og debattør
cand.mag. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00