Debat

Formand: Sæt job-mål for handicappede

DEBAT: Der skal konkrete ambitioner på banen for at få flere handicappede i arbejde, skriver Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen. Han vil flytte fokus fra nyttesløs nedsættelse af ydelser til reelle indsatser. Det kræver konkrete mål.

Spørger man formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, gemmer der sig et uudnyttet potentiale i handicappede danskere uden job. Men de kommer ikke på arbejdsmarkedet ved hjælp af lavere ydelser. Det kræver en ambitiøs indsats.
Spørger man formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, gemmer der sig et uudnyttet potentiale i handicappede danskere uden job. Men de kommer ikke på arbejdsmarkedet ved hjælp af lavere ydelser. Det kræver en ambitiøs indsats.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Tirsdag offentliggjorde Carsten Koch-udvalget sin rapport med anbefalinger til en bedre beskæftigelsesindsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Anbefalinger, som handicaporganisationerne vurderer overordnet går i den rigtige retning, nemlig i retning af investering i mennesker. 

Anbefalingerne og den aktuelle debat giver mig anledning til at påpege et paradoks: Arbejdsgiverne siger, at de gerne vil tage et socialt ansvar og mangler arbejdskraft. Ledige med handicap vil gerne i job. Men kommer det ikke i tilstrækkeligt omfang. 

Ifølge SFI er kun 43 procent, svarende til 250.000, af de 600.000 personer her i landet, som har angivet, at de har et handicap, i beskæftigelse. 

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected].

Det er et historisk bundniveau og hele 11 procentpoint lavere end i 2005, og 34 procentpoint lavere end for resten af befolkningen. 

Det kræver altså en målrettet, aktiv indsats at vende udviklingen. Så hvorfor er vi ikke allerede i fuld gang?

Lavere kontanthjælp løser ikke problemerne for ledige med handicap. Det er ikke viljen, men støtte til at finde og fastholde job, der mangler.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Fokus på ydelser er misforstået
Arbejdsgiverne meldte tirsdag over en bred kam ud, at de ikke tror på, at Koch-udvalgets forslag i sig selv vil føre til det ønskede mål, som for dem er flere i ordinær beskæftigelse. Det kræver ifølge dem en såkaldt “ydelsesreform”. 

Her må jeg pege på et par fundamentale misforståelser:
1) Job på ordinære vilkår er ikke det realistiske endemål for mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
2) At skære i ydelserne vil ikke skabe flere job, det vil marginalisere.
3) Så længe man fastholder fokus på at skære i ydelserne og undlader at investere, fastholder man i bedste fald status quo, i værste fald gør man situationen værre.

Lad mig uddybe: Job på ordinære vilkår er ikke det eneste mulige eller samfundsøkonomiske gavnlige endemål. 

Udnyt potentialet med realistiske mål
Det Centrale Handicapråd har regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at flytte bare én procent af de cirka 600.000 personer i den arbejdsduelige alder, som har et handicap, fra førtidspension til enten fleksjob eller ordinært job. 

Det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 3 og 10 milliarder kroner om året. Og inden for det råderum vil der kunne iværksættes væsentlige investeringer og indsatser. 

Derfor bør blikket rettes mod realistiske, men alligevel ambitiøse mål, som vi kan nå, og som vil gavne alle. 

Lavere kontanthjælp løser ikke problemerne for ledige med handicap. Det er ikke viljen, men støtte til at finde og fastholde job, der mangler. 

Hverken jobcentre eller virksomheder finder flere job til personer med handicap, om så kontanthjælpen blev fjernet fuldstændig. 

Indsatsen halter
Personer med handicap er overrepræsenterede i kontanthjælpsstatistikkerne. Blandt blinde mellem 18 og 40 har 34 procent modtaget kontanthjælp i løbet af et år. 

Er det, fordi de ikke vil i job? Fordi de mangler økonomisk tilskyndelse? Nej. De vil hellere end gerne. Og det er ingen lukrativ affære at være på offentlig forsørgelse, når man har et handicap. 

Hvorfor er de så ikke i job? 

Der er mange grunde: Fordi jobbene ikke er der. Fordi de ikke får en helhedsorienteret, tidlig og tiltrækkelig specialiseret indsats. Fordi der ikke er viden om handicap i jobcentrene. Fordi investeringspotentialet ikke er tydeligt for alle, der skal levere indsatsen. Fordi de ikke har de nødvendige og opdaterede kompetencer og uddannelsesniveau. 

Der er mange grunde, men økonomiske incitamenter er ikke en af dem, når det gælder ledige med handicap. Så lad os nu fokusere på investeringerne og komme væk fra den vildfarelse, at mere fattigdom får os noget som helst godt sted hen.

Opkvalificering betaler sig
SFI har for nyligt dokumenteret en stærk sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. 

Skal man få borgere med handicap i beskæftigelse, er uddannelse og opkvalificering ikke til at komme uden om. 

Eksempelvis har 50 procent af blinde og svagsynede folkeskolens afgangsprøve som højeste eksamen. Det giver ikke adgang til arbejdsmarkedet. 

Hvis virksomhederne virkelig vil have mennesker med handicap ind og tage et socialt ansvar, så burde de i langt højere grad satse på målrettet kompetenceudviklings- og træningsforløb i virksomheden, og staten burde understøtte det. 

Det vil betale sig mange gange igen. Udvalgets forslag om at lempe rimelighedskravet, så flere med nedsat arbejdsevne kan komme ud i virksomhederne, er også et meget fornuftigt sted at starte. 

I lyset af ovenstående lyder opfordringen derfor herfra: Lad os sammen sætte og arbejde for at realisere ambitiøse, konkrete mål for at bringe bare 10 procent, det vil sige 35.000 af de personer med handicap, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, i beskæftigelse over en årrække. 

I ordinært job, fleksjob, fleksibelt løntilskud, det vigtigste er, at det sker på lige vilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00