Forsker: Dårligt arbejdsmiljø er det samme som at tillade mord

DEBAT: Folk dør i tusindvis af dårligt arbejdsmiljø, men området får alligevel ingen politisk opmærksomhed. Det er det samme som at tillade mord, skriver Frode Sørensen, der forsker på KU og DTU.

Af Frode Sørensen
Pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker ved KU og DTU

Beskæftigelsesministeren har svaret på spørgsmål fra Folketinget om substitution af farlige kemiske stoffer. 

Ved substitution erstattes et farligt og for eksempel kræftfremkaldende, stof med et mindre farligt, men også ved ændring i produktionsudstyr eller ved en anden mindre farlig proces for at undgå anvendelsen af det farlige stof.

Svarene er udarbejdet af Arbejdstilsynet. På spørgsmålet om antallet af påbud om substitution i de sidste to år er svaret 46, det vil sige mindre end to om måneden. Det synes ikke af meget. 

Endvidere er der i samme periode kun givet et enkelt påbud, hvor en autoriseret virksomhed skal inddrages. 

Arbejdstilsynet bidrager således ikke til opretholde disse virksomheders faglige kompetence. 

Fremmer dårligt kemisk arbejdsmiljø
De autoriserede virksomheder skulle erstatte Bedriftssundshedstjenestens (BST) kvalificerede arbejdsmiljøarbejde med 700 ansatte, men blev nedlagt af VK-regeringen med tilslutning fra den øvrige blå blok samt de Radikale og Socialdemokraterne. 

Dette var stærkt inspireret af arbejdsgiverorganisationerne, der ikke havde den fulde kontrol over BST, som også havde et lille element af demokrati i sig.

Eksemplerne på påbud om substitution er kun den primitive stof-stof substitution. Klassiske eksempler som substitution af chlorerede organiske opløsningsmidler med vandbaserede midler i ændret produktionsudstyr ved metalaffedtning, som Danfoss realiserede efter et tysk forbud, eller ved design- og konstruktionsovervejelser at undgå sammenføjning, så det ikke er nødvendigt med en farlig lim, lodning eller svejsning, som B&O var dygtige til, ligger langt over Arbejdstilsynets ambitionsniveau. 

Dermed sikrer Arbejdstilsynet også et dårligt kemisk arbejdsmiljø.

Absolut ingen fremgang
Et konkret eksempel er substitution af blyholdigt loddetin. For 30 år siden kunne forskningsprojekter anvise gode erstatningsmuligheder, men Arbejdstilsynet ligger stadig og roder med det. 

En forklaring kunne være den grundlæggende laissez-faire holdning hos arbejdsgivere og politikere. 

De mest grelle eksempler har daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) givet i et svar til Folketinget, nemlig at hun ikke ville forbyde tri til metalaffedtning og krystallinsk kvartssand til sandblæsning, selvom de har været forbudt i nabolande i henholdsvis 30 og 40 år, fordi de er kræftfremkaldende.

Der kan reelt ikke gives eksempler på seriøse substitutionsprojekter i dette årtusinde, hvor der kan anvises teknisk anvendelige og mindre farlige løsninger. 

Det nærmeste er, at man i nogle nanoprojekter kan pege på mindre farlige produkter, men da NFA (det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø), som det fremhæves i svaret, ikke har nogen procesteknisk viden, kan man ikke komme med nogen tekniske løsninger.

Vi sakker bagud i Danmark
Denne procestekniske viden havde vi på DTU, således at vi kunne gennemføre substitutionsprojekter i dialog med virksomheder. Vi fik kvalificeret dette så meget, at Sverige benyttede en af vores videnskabelige artikler i et officielt EU-tidskrift om arbejdsmiljø, som Sverige fik lov til at redigere ved sin indtræden i EU. 

Men i Danmark ville den daværende socialdemokratiske arbejdsminister, Jytte Andersen (S), ikke forbyde 10 sundhedsfarlige stoffer, som vi havde fundet gode substitutionsmuligheder for. 

Hermed indledtes nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø, som videreføres i arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020, hvor kun nanoområdet er medtaget. Samtidig markeres det, at Danmark er et forgangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer.

Sverige, hvor dets socialdemokrati/fagbevægelse havde taget arbejdsmiljøet alvorligt, var langt forud for Danmark i 1970-erne, hvor arbejder/akademikerrapporter åbnede øjnene for det dårlige danske arbejdsmiljø. Sverige havde blandt andet en to-årig sikkerhedsingeniøruddannelse oven på en ingeniøruddannelse.

Politikerne svigter et vigtigt ansvar
I dag er der minimalt tilbage af arbejdsmiljø på DTU og intet om kemisk arbejdsmiljø, således at danske ingeniører sikres maksimal uvidenhed om arbejdsmiljø. 

Her er beskrevet udviklingen på det kemiske arbejdsmiljøområde, men jeg har ingen grund til at antage, at det er anderledes på andre områder.

Det psykiske arbejdsmiljø kan kun blive dårligere ved den øgede intensivering af lønarbejdet for eksempel ved læreraftalen i folkeskolen og aftalerne mellem stat og kommuner/regioner.

Den nuværende regering, der har et erklæret kristent grundlag, har sammen med blå blok fyret en femtedel af Arbejdstilsynets medarbejdere, således at Arbejdstilsynets væsentligste rolle bliver at skabe en illusion om, at man så sandelig gør noget ved arbejdsmiljøet!

Arbejdsgiverne og regeringen modsatte sig fagbevægelsens ønske om at inddrage arbejdsmiljøet i trepartsforhandlingerne. Det udstiller også fagbevægelsens svaghed.

Vi har med mord at gøre
Når man har fulgt udviklingen på arbejdsmiljøområdet i de sidste 40 år, tegner der sig et billede af, at arbejdsgiverne har den fulde kontrol, at såkaldte ansvarlige politikere blot er deres nikkedukker, og at vi pt har en tidligere dukkefører som beskæftigelsesminister. 

Men med ledelsesretten er arbejdsgiverne også ansvarlige for de menneskelige konsekvenser.

Den daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), svarede på spørgsmålet om, hvor mange der dør årligt af dårligt arbejdsmiljø, at 1400 dør af stressrelaterede sygdomme og 1300 af arbejdsbetinget kræft. 

Det er snigende former for død, som ikke er så spektakulære, som det (stats)terrorister står for. På arbejdsmiljøområdet dræber man ved intet at foretage sig eller kun noget marginalt/symbolsk.

Man kan således ikke fortsætte med at bruge ordet død, men må gå over til ord som mord, massemord med den systematiske forringelse af arbejdsmiljøet. Teknisk og organisatorisk kunne disse massemord undgås, hvis der var vilje til det.

Hvor mange flere skal dø?
Et menneskeliv koster ifølge Arbejdstilsynet højst en arbejdsgiver en bøde på op til en halv million kroner ved en dødsulykke under de grelleste omstændigheder. De snigende former for drab har ingen straffemæssig opfølgning.

Og det kan opretholdes, fordi de større medier ikke vil beskæftige sig seriøst med arbejdsmiljøet. I dag vil det være utænkeligt med en kritisk TV-dokumentar på DR som "Vi alene vide" fra 1980-erne om, hvordan farve-lakbrancen og Arbejdstilsynet afværgede, at datablade blev udarbejdet til en kvalitet, så de kunne bruges til substitution.

Herved bliver offentligheden heller ikke gjort opmærksom på, at et flertal i Folketinget og dets vælgere reelt står for den holdning, at de knap 3000 mord årligt er for få.

Men verbalt går alle ind for sundt og sikkert arbejdsmiljø. Vi er da anstændige mennesker! Derfor kan man på arbejdsmiljøområdet kun tage handlinger og manglende handlinger seriøst.

Forrige artikel DEA: Vores AMU-undersøgelse er aldeles relevant DEA: Vores AMU-undersøgelse er aldeles relevant Næste artikel Krifa: Husk den fjerde part i trepartsforhandlingerne Krifa: Husk den fjerde part i trepartsforhandlingerne
  • Anmeld

    Michael Hullevad

    100% enig!

    Intet nyt under solen! Når arbejdsgiverne har påtaget sig ansvaret er der kun e´n kur og det er et højt erstatnings ansvar. Det er stadigvæk lønmodtagerne som må affinde sig med latterlige erstatninger som i øvrigt beskattes hårdt efter indgriben af Skatterådet (der skal jo penge i kassen). Lønmodtagerne betaler regningen for det dårlige arbejdsmiljø. Staten tjener tykt på skattefronten.
    I det store udland frygter arbejdsgiverne erstatningssager for DE koster både på bundlinjen og firmaernes omdømme. I DK er man mere eller mindre fredet i klasse A bare man har fået "en stjerne".

  • Anmeld

    Agnete Stovgaard

    Helt enig med Frode Sørensen.

    Globalisering er et konkurrenceridt, når det er værst, og resulterer i en produktion på konstant billigere og dårligere vare, hvor mennesker globalt både bliver syge af produktion og konsum, samtidigt med at livskvaliteten i miljøet omkring os forringes.
    Og ærgerligt er det, at globaliseringen måske ender med historiens største globale sociale uro, når der de sidste 30 år har været tid nok for valgte politikere, til at arbejde for og efter bæredygtige løsninger.
    Og hvorfor giver man ikke det bæredygtige mere rum, når løsningerne for både det nationale og det globale fælles bedste, kan aflæses i de bæredygtige principper. Kunne det være, fordi handling ud fra bæredygtige løsninger indebærer afgivelse af de former for magt, som politikere og den finansielle elite, for nuværende har monopol på!

  • Anmeld

    bente-ingrid bruun

    For meget fokus på psykisk arbejdsmiljø

    De trådløse samfund udbygges dag for dag, og det gør de trådløse arbejdspladser også. Der er reelt tale om en ny form for forurening.
    I udlandet er der fokus på dokumenterede biofysiske skadevirkninger ved f.eks. WiFi, og børn søges beskyttet ved lovindgreb, som i Frankrig, men det forties i danske medier, der satser på unge on-line abonnenter.
    Hvem har ansvaret, når børn og unge får biofysiske skadevirkninger?
    se www.iemfa.org