Forsker: DA-forslag om centralisering af førtidspension uden effekt
INTERVIEW: SFI-forsker afviser Dansk Arbejdsgiverforenings ide om, at det vil gøre tildelingen af førtidspension mere ensartet, hvis opgaven centraliseres og flyttes væk fra kommunerne. Forskellene kan ikke udryddes helt, mener han.
Foto: Ole Bo Jensen
Michael Hjøllund
JournalistHver gang et menneske bliver sat til at vurdere en ting, så er der et rum for forskellige bedømmelser.
Steen Bengtsson
Seniorforsker ved SFI
1. Administrationen af førtidspension bliver flyttet fra kommunerne til en central myndighed under staten.
2. Der bør ske en revurdering af allerede tilkendte førtidspensioner.
3. Det skal kun være muligt at få en førtidspension, hvis det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er nedsat permanent, og ud fra den foreliggende viden altid vil være det.
4. Førtidspension skal være en gradueret sats på 25-50-75 og 100 pct.
5. Forslaget integrerer fleksjob i førtidspensionsordningen.
6. Ledighedsydelsen skal afvikles, og i stedet kan deltidsførtidspensionister, der ikke har arbejde, modtage kontanthjælp, hvis de opfylder betingelserne herfor.
7. Fleksydelsen, der er den særlige efterløn for fleksjobbere, skal afvikles.
8. Ydelsesniveauet i førtidspension skal svare til kontanthjælp.
9. Ressourceforløbsydelsen skal afvikles. Deltagere i ressourceforløb skal have kontanthjælp.
10. Bundfradraget for øvrige indkomster skal reduceres fra 73.000 til 25.000 kr. for personer på fuld førtidspension, og modregningsprocenten skal øges fra 30 til 50 pct.
Se alle 28 reformforslag til det danske ydelses-system her
Dansk Arbejdsgiverforening vil skabe større ensartethed i tildelingen af førtidspension ved at fjerne opgaven fra kommunerne og centralisere systemet efter svensk forbillede.
Men det forslag vil ikke ændre på, at der er forskelle i kommunernes tildelingen af førtidspension, som rækker ud over forskelle i befolkningssammensætning, lyder det fra Steen Bengtsson, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
”Centralisering vil ikke skabe større ensartethed, men højst skjule den forskel, der er mellem kommunerne,” siger han.
Førtidspensionens historie
Udviklingen af det danske førtidspensionssystem begyndte i 1921 med vedtagelsen af Invalideforsikringsloven. Den byggede på princippet om frivillig forsikring. Ved gennemførelsen af Folkeforsikringsloven fra 1933 blev forsikringsprincippet dog forladt.
Ydelsen blev kaldt invaliderente og var betinget af en alvorlig invaliditet, nemlig at erhvervsevnen skønnedes nedsat med omkring to tredjedele. I 1956 ændredes betegnelsen til invalidepension. Invaliditetskravet blev med tiden gradvis lempet, og efterhånden blev der via lovgivning skabt mulighed for også at opnå førtidspension af andre end helbredsmæssige årsager. Det gjaldt således regler om førtidig folkepension og enkepension.
Betegnelserne invalidepension, førtidig folkepension og enkepension blev ved gennemførelsen af Lov om social pension i 1984 erstattet med fællesbetegnelsen førtidspension.
Førtidspension blev nu tilkendt på et rent helbredsmæssigt grundlag, på kombineret helbredsmæssigt og socialt grundlag samt på rent socialt grundlag, fx misbrugsproblemer eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere årrække.
Fakta fra Gyldendal, Den Store Danske.
Læs mere her.
Arbejdsmarked
