Forskere med fire anbefalinger til jobcentrene: Sådan får I borgere med handicap i job

Af Thomas Bredgaard, Finn Amby, Helle Holt og Frederik Thuesen. 
Professor ved Aalborg Universitet, lektor ved VIA, seniorforsker ved VIVE og seniorforsker ved VIVE. 

Torsdag 3. december er den internationale handicapdag, som hvert år sætter fokus på inklusion af mennesker med handicap i samfundet.

På beskæftigelsesområdet har vi i Danmark en politisk målsætning om, at flere mennesker med handicap skal i arbejde, men der er ikke tilstrækkelig fokus og opmærksomhed på handicap i beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

I 2019 gennemførte vi i Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i jobcentrene for at undersøge, hvordan målsætningerne om handicap og beskæftigelse implementeres i praksis.

Svarene viste, at beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet langt fra er højt prioriteret.

Tabellen viser, at blot en tredjedel af jobcentrene har formuleret en strategi på handicapområdet og systematisk screener for handicap i beskæftigelsesindsatsen (henholdsvis 32 og 37 procent).

Tilsvarende er det langt fra alle sagsbehandlere, som har opmærksomhed på handicap i beskæftigelsesindsatsen. Kun halvdelen af sagsbehandlerne har handicap som fast opmærksomhedspunkt i samtalerne med borgerne (52 procent), og kun en tredjedel vurderer, om den ledige er i målgruppen for støtte- og kompensationsordninger (30 procent).

Ikke tilstrækkeligt fokus på handicap
I modsætning til beskæftigelsesområdet generelt er der kun få og generelle retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen for ledige med handicap.

De store frihedsgrader giver rum for lokale initiativer på området, men også for uhensigtsmæssige forskelle og tilfældigheder.

Der er en del jobcentre, som har fokus på handicap og beskæftigelse, men flertallet af jobcentrene har ifølge vores undersøgelse ikke tilstrækkeligt fokus på handicap i beskæftigelsesindsatsen.

Der er mange forskellige grupper i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene opdeler typisk borgerne efter forsørgelsesgrundlag (for eksempel dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension), aktivitet (for eksempel løntilskud, virksomhedspraktik, vejledning og uddannelse) eller visitationskategori (for eksempel jobparat, aktivitetsparat, uddannelsesparat).

Der er personer med handicap i alle disse grupper, men vi ved ikke, hvor mange og i hvilken udstrækning handicap er en forhindring for at finde et arbejde.

Jobcentrene foretager nemlig ikke i øjeblikket en registrering eller screening for handicap i deres beskæftigelsesindsats.

Screening for handicap kan virke stigmatiserende
Som en del af den politiske aftale fra 2018 om handicap og beskæftigelse har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering igangsat et udviklingsprojekt, som har til formål at afprøve en screeningsmodel i beskæftigelsesindsatsen.

Der er vanskelige dilemmaer i denne sammenhæng, fordi en funktionsnedsættelse kan opfattes som et følsomt emne.

Der kan være en fare for, at nogen opfatter det som stigmatiserende, alene det at et handicap skal italesættes i forbindelse med en screening.

Omvendt kan det være vanskeligt at sætte ind med målrettet hjælp og støtte, hvis sagsbehandleren ikke kan identificere, hvem der har funktionsnedsættelser.

Der er særlig risiko for, at sagsbehandlerne overser de funktionsnedsættelser, som ikke er synlige med det blotte øje, og at mennesker med handicap derfor ikke får en tilstrækkelig hjælp.

Jobcentrenes manglende registrering af funktionsnedsættelser medfører desuden mangel på statistik og evidens for, hvad der virker for at få mennesker med handicap i arbejde.

Fire anbefalinger: Sådan kan jobcentrene styrke handicapindsatsen
Vi har fire anbefalinger til, hvordan der kan komme et større fokus på handicap i beskæftigelsesindsatsen, så beskæftigelsessystemet kan blive bedre til at matche ledige med handicap med arbejdsmarkedet:

1. Bedre identifikation af funktionsnedsættelser: Der er behov for en procedure for screening eller opsporing af funktionsnedsættelse i jobcentrene, så handicap indgår som et opmærksomhedspunkt i samtalerne og beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Det bør også sikres, at der tages aktivt stilling til, om ledige tilhører målgruppen for en eller flere af de handicapkompenserende ordninger.

2. Bedre evidensgrundlag: I forlængelse af punkt 1 er der brug for bedre data på beskæftigelsesområdet om personer med handicap. På landsplan vil man bedre kunne overvåge området, hvis jobcentrene indsamler data om ledige med handicap. Lokale jobcentre vil også bedre kunne udveksle erfaringer indbyrdes og sammenligne sig. Bedre data vil samtidig muliggøre undersøgelser og mere sikker viden om, hvilke indsatser der specifikt virker for jobsøgende med handicap.

3. Mere viden om støtte- og kompensationsordninger: Vores undersøgelser viser, at såvel arbejdsgivere som borgere med handicap efterspørger mere viden om støtte- og kompensationsordninger. Manglende viden er en reel barriere for ansættelse af personer med handicap. Beskæftigelsessystemet skal således blive bedre til at sikre, at alle parter har tilstrækkelig information og viden om støtte- og kompensationsordningerne.

4. Styrk nøglepersoners opgaver og samarbejde: Der er faktisk allerede eksperter i handicap og beskæftigelse ansat i hvert jobcenter, de såkaldte nøglepersoner. Der er imidlertid et stort behov for at styrke og tydeliggøre nøglepersonernes opgaver og rolle samt behov for at styrke samspillet mellem jobcentrene, virksomhederne og andre dele af den offentlige sektor, a-kasser, handicaporganisationer med flere. 

Disse forslag er efter vores mening små, men nødvendige skridt på vejen mod et mere rummeligt arbejdsmarked for mennesker med handicap.