Debat

Forskere til arbejdsgivere: Det vigtigste er, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde

REPLIK: Arbejdspladser skal blive bedre til at identificere og handle på de faktorer, der kan give medarbejderne stress – ligesom man har gjort det med arbejdsulykker, skriver Yun Ladegaard og Janne Skakon, forskere i arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet.

Foto: /Colourbox/
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Yun Ladegaard og Janne Skakon
Forskere i arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet

Vi er enige i behovet for nuancering i debatten og kender også til de undersøgelser, som Christina Sode Haslund refererer til, der viser, at stress blandt lønmodtagere er et større problem i en række andre europæiske lande end i Danmark, at mange mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet også rammes af stress, og at en del af de stressramte selv angiver, at private forhold kan være (med-)årsag til deres stress.

Som arbejdsmarkedsforskere er vores fokus dog på, at vi her i Danmark har lovgivet om, at arbejdsforhold ikke må medføre sygdom – heller ikke selvom det står værre til i andre lande, og der i Grækenland eller Italien er flere medarbejdere, som føler sig stressede end i Danmark. Og heller ikke selvom kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre uden for et fuldtidsjob-liv også kan opleve stress.

Ifølge den danske arbejdsmiljølov § 1.1. har de danske arbejdsgivere pligt til at sikre et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og vi har i vores forskningsartikel, der er baseret på interviews med mellemledere og på informationer om deres stress-sygemeldte medarbejdere, kortlagt, hvorfor arbejdsgivere på nogle arbejdspladser ikke er i stand til at løfte dette ansvar.

Fakta
Deltag i debatten!

Disse mellemledere beskriver, at de oplever at være efterladt alene med et ansvar, som de hverken har handlerum eller kompetencer til at håndtere, når medarbejderne sygemeldes med stress.

Vores undersøgelse viste også, at dette kunne føre til en individualisering af årsagen til stresssygemeldingerne, hvilket kan stå i vejen for at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge, at flere af arbejdspladsens ansatte får stress.

Mellemlederne kan have brug for hjælp
Styrken ved denne type kvalitative forskningsmetoder er, at vi som forskere går i dybden og identificerer mulige dynamikker, som f.eks. kan opstå i relationen mellem mennesker i en given kontekst. Og de situationer, vi her har undersøgt, var mellemledernes fortællinger om medarbejdere, der var sygemeldt på grund af dokumenteret arbejdsrelateret stress.

Danske arbejdsgivere får med vores undersøgelse indblik i problemstillinger, som de måske ikke havde viden om før: At de kan have mellemledere ansat, som har brug for hjælp til at håndtere disse vanskelige sygemeldinger, og at arbejdspladserne risikerer at gå glip af muligheden for at forebygge flere stresssygemeldinger, hvilket må være et mål for alle arbejdsgivere.

Vi håber, at vores undersøgelse giver anledning til refleksion, dialog og handling på arbejdspladserne. At resultaterne fra vores forskningsprojekt genkendes ude på landets arbejdspladser, er vi slet ikke i tvivl om, da vi siden udgivelsen af den videnskabelige artikel har fået et utal af tilkendegivelser fra både medarbejdere, ledere, arbejdsmiljøprofessionelle og fra behandlere på landets stressklinikker, der bekræfter problemet.

At vi endnu ikke er nået til at drage læring af de arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger dokumenteres i øvrigt i en større dansk undersøgelse, hvor 436 medarbejdere har anmeldt arbejdsrelateret psykisk sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hér vurderer kun 12 %, at deres sygemelding har givet anledning til egentlige forandringer i arbejdsmiljøet. Dette på trods af at lederne på de fleste arbejdspladser var vidende om, at medarbejderens stressrelaterede sygdom var anmeldt som arbejdsskade.

Næste skridt: Forebyggelse
På nogle arbejdspladser og for nogle ledere lykkes det at sikre et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og arbejdsrelateret stress forebygges, og det er positivt, at mange arbejdspladser har handleplaner for håndtering af stress på arbejdspladsen. Initiativer og erfaringer fra disse arbejdspladser kan med god sandsynlighed tjene som inspiration andre steder, gennem vidensdeling.

Et vigtigt næste skridt er, at flere arbejdspladser systematisk begynder at identificere psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet, blandt andet ved at inddrage den værdifulde information, som kan ligge i en arbejdsrelateret sygemelding kombineret med forskningsbaseret viden om trivsel og stress på arbejdspladser. Og dernæst at alle niveauer i organisationen arbejder sammen om at forebygge og håndtere stress, og sikre et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00