Forskere: Virksomheder er skeptiske over for paradigmeskiftet i udlændingepolitikken

Af Thomas Bredgaard og Rasmus Lind Ravn
Hhv. professor MSO og postdoc ved Center for Arbejdsmarkedsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

I februar 2019 vedtog den tidligere regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti Lov 140, som medførte en række ændringer af udlændingeloven, integrationsloven og andre love.

Mest omtalt er det såkaldte paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti har været bannerfører for, og som indebærer et skifte fra integration til hjemsendelse af flygtninge og familiesammenførte.

Paradigmeskiftet peger i modsat retning af den trepartsaftale, samme regering lavede med arbejdsmarkedets parter omkring arbejdsmarkedsintegration i 2016. Trepartsaftalen ser ud til at virke og andelen af flygtninge og familiesammenførte, som er i arbejde, er siden steget markant.

Efter tre års ophold er andelen af flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse steget fra cirka 20 procent i 2016 til 43 procent i 2018 og nærmer sig med hastige skridt målet om, at halvdelen af alle flygtninge skal i arbejde.

Den nye socialdemokratiske regering har i sit ”forståelsespapir” tilkendegivet, at flygtninge, der har været i beskæftigelse i to år, kan få lov til at blive, så længe de fortsat er i beskæftigelse.

En forholdsvis stor andel af de danske virksomheder mener, at paradigmeskiftet reducerer arbejdsudbuddet og modarbejder integrationen på arbejdsmarkedet.

Thomas Bredgaard og Rasmus Lind Ravn
Hhv. professor MSO og postdoc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Statistikken viser
Dansk Arbejdsgiverforening advarede allerede i sit høringssvar til Lov 140 om, at paradigmeskiftet risikerede at begrænse flygtninges selvforsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning, og om at mange virksomheder ville være tilbageholdende med at investere i og ansætte flygtninge.

Det har vi undersøgt nærmere, og det viser sig, at mange arbejdsgivere netop er tilbageholdende med at ansætte og fastholde flygtninge, når der er udsigt til, at flygtninge skal hjemsendes.

Vi gennemførte i juni 2019 en repræsentativ undersøgelse af holdningerne, handlingerne og erfaringerne med ansættelse og fastholdelse af flygtninge og familiesammenførte blandt de personaleansvarlige på danske arbejdspladser med mere end tre ansatte.

28 procent af virksomhederne i undersøgelsen har i øjeblikket eller tidligere haft personer ansat med en flygtningebaggrund, og over 80 procent af virksomhederne tilkendegiver, at de har gode erfaringer hermed. Virksomhederne er imidlertid meget skeptiske over for paradigmeskiftet.

De seneste ændringer af udlændingepolitikken fokuserer på hjemsendelse af flygtninge frem for integration af flygtninge i det danske samfund. I de følgende spørgsmål bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om ændringerne af udlændingepolitikken.

Paradigmeskiftet modvirker integrationen på arbejdsmarkedet
Som det ses af tabellen, er en stor andel af virksomhederne skeptiske over for de seneste ændringer af udlændingepolitikken. Næsten to tredjedele (63,7 procent) er uenige i, at ændringerne i udlændingepolitikken har positiv betydning for det danske arbejdsmarked.

Over halvdelen (51,2 procent) er enige i, at de seneste ændringer vil gøre det vanskeligt at fastholde medarbejdere med flygtningebaggrund. Knap en tredjedel (29 procent) af de personaleansvarlige er blevet mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund, og mere end en tredjedel (41,2 procent) mener, ændringerne betyder, at arbejdspladserne kommer til at mangle arbejdskraft.

En forholdsvis stor andel af de danske virksomheder mener kort fortalt, at paradigmeskiftet reducerer arbejdsudbuddet og modarbejder integrationen på arbejdsmarkedet.

Det er ikke mindst paradoksalt i øjeblikket, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats ser ud til at virke bedre end nogensinde før, og mange arbejdsgivere har svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft.