Debat

Forbund: Angrebet på de ansatte fra arbejdsgiversiden er beskæmmende

DEBAT: Mens arbejdsgiverne fortsætter med at sparke nedad, ringer grædende medlemmer til os af frygt for at miste deres job, skriver formanden for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. 

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at arbejdsgiverne mener, at det er dem, der betaler hele prisen for coronakrisen, skriver Lone Frost.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at arbejdsgiverne mener, at det er dem, der betaler hele prisen for coronakrisen, skriver Lone Frost.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er beskæmmende og nedslående, at arbejdsgiverne nu hakker på de ansatte og mener, at de slipper for billigt.

Og det undrer mig at se formand for Dofk (fagorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere, red.) Connie Mikkelsens åbne brev til statsminister Mette Frederiksen (S), hvori hun foreslår, at alle ansatte sendes hjem på dagpenge.

Igen og igen hører vi fra Jacob Brandt fra SMVdanmark og Connie Mikkelsen fra Dofk, at hjemsendelserne kun koster arbejdsgiverne penge og ikke de ansatte Men det er ikke korrekt.

Jeg har grædende medlemmer i telefonen, som må tage lån for at få det hele til at hænge sammen, og som er bange for at miste deres arbejde, så de ikke kan betale lånene tilbage.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg har senest talt med et medlem, som går 12.000 kroner ned i løn om måneden. Det kan mærkes på økonomien hos frisører og kosmetikere, som i gennemsnit tjener omkring 29.000 kroner om måneden.

Lønnedgangen opstår, fordi frisører er delvis provisionslønnede. Jo mere de klipper og farver, desto mere tjener de.

Jeg vil anbefale arbejdsgiverne, at de stopper med at sparke nedad. Det er vigtigt, at arbejdsklimaet er godt, når vi alle vender tilbage fra nedlukningen.

Lone Frost
Formand, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Ansatte har knoklet
De fleste af vores medlemmer fortsætter under nedlukningen på en gennemsnitsløn.

Men hvor der kan opnås enighed om det i virksomheden, kan det aftales, at de ansatte går ned på garantilønnen i nedlukningsperioden, som det fremgår af trepartsaftalen.

De ansatte har knoklet hårdt efter genåbningen i foråret og igen op til jul, da der var udsigt til ny nedlukning. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at arbejdsgiverne mener, at det er dem, der betaler hele prisen for coronakrisen.

Frisørerne og kosmetikerne betaler bestemt også deres del af corona-regningen. Sidste uge blev det desuden meldt ud, at de skal betale med en fridag i forbindelse med fortsat forlængelse af lønkompensationen.

Derfor vil jeg anbefale arbejdsgiverne, at de stopper med at sparke nedad og i stedet peger på andre løsninger. Det er vigtigt, at arbejdsklimaet er godt, når vi alle vender tilbage fra nedlukningen. Begge parter er jo afhængige af hinanden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00