Debat

FTF: Dybt bekymrende toner fra Europa-Kommissionen

DEBAT: Det er meget bekymrende, når Barrosos svar på de store udfordringer i EU er at mindske regulering, der beskytter arbejdstagerne og tilsidesætter aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter, skriver Bente Sorgenfrey.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Jeg er som formand for FTF dybt bekymret for de toner, der anslås fra Europakommissionen og ikke mindst fra Barrosos side, når talen falder på koblingen mellem vækst, regler og beskyttelse af arbejdstagerne.

Jeg deler Barrosos ønske om at fremme vækst i Europa. Jeg har intet problem med, at man ser kritisk på, hvad der måtte være af unødigt bureaukrati, der gør livet besværligt for de små virksomheder i EU.

Men jeg må råbe vagt i gevær, når Barrosos svar på de store udfordringer i EU - ikke mindst med den høje arbejdsløshed blandt unge - er at mindske regulering, der beskytter arbejdstagerne og tilsidesætte aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

Det er endvidere kritisabelt, at EU-Kommissionen igennem flere år har ignoreret kravet om og behovet for en ny, samlet arbejdsmiljøstrategi i EU.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Refit er tilsyneladende det nye buzz-ord i EU - før hed det bedre regulering, så smart regulering - i mine øjne ser det mest ud til at handle om deregulering.

Sikring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er ikke byrder 
I flere udspil fra Kommissionens side nævnes arbejdstidsregler, arbejdsmiljø m.m. som "administrative byrder". Sikring af arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed er ikke byrder, men absolut nødvendigt for at have en konkurrencedygtig arbejdsstyrke.

Sikring af arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed er ikke byrder, men absolut nødvendigt for at have en konkurrencedygtig arbejdsstyrke.

Bente Sorgenfrey
Formand FTF

Jeg vil stærkt opfordre den danske regering til at sikre, at afbureaukratisering og regelforenkling sker på en måde, der ikke går ud over beskyttelsen af lønmodtagerne. Og til at arbejde for at der skabes grundlag for ambitiøse investeringer i vækst og beskæftigelse i EU.

Det er det, der er brug for - og det, der er vejen frem mod en bæredygtig vækst. Økonomisk vækst skal ikke skabes på bekostning af nedslidte arbejdere, der skal konkurrere på dårlige arbejdsvilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon
Pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

José Manuel Durão Barroso

Bestyrelsesformand, Goldman Sachs International, Fhv. formand, EU-Kommissionen
ll.m. (University of Lisbon), msc (University of Geneva)

0:000:00