Her er regeringens hjælpepakke til ledige: Højere dagpengesats til udvalgte og millioner til rekruttering

Mere uddannelse og opkvalificering skal hjælpe de mange danskere, som har mistet deres job under coronakrisen, videre til et nyt arbejde.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), der onsdag har præsenteret regeringens nye udspil, hvori der afsættes 750 millioner kroner frem til 2023 til uddannelse og opkvalificering.

”Vi fremlægger et ambitiøst opkvalificeringsudspil med et klart mål om, at vi hurtigt får omstillet ufaglærte og faglærte til de nye coronajob og grønne job. Vi er ikke i tvivl om, at det er en god investering – også for den enkelte – hvis vi får løftet flere ufaglærte til faglærte,” udtaler beskæftigelsesministeren i en pressemeddelelse.

Blandt et af hovedelementerne i udspillet er et forslag om, at ufaglærte ledige får adgang til 110 procent dagpengesats, hvis de uddanner sig inden for et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Derudover er der også et konkret rekrutteringsinitiativ i udspillet, hvor regeringen vil hjælpe Lolland Kommune med at få dansk arbejdskraft til at bygge Femern-forbindelse. Der afsættes tre millioner årligt fra i år og til 2023.

Få overblik over elementerne i aftalen her.

Nyt uddannelsesløft til faglært

• Fra 1. august 2020 og til slutningen af 2021 kan man få ret til at tage en erhvervsuddannelse med 110 procent af sin hidtidige dagpengesats, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft.
• Dagpengesatsen under erhvervsuddannelsen hæves fra 80 til 100 procent i 2020-2021 for øvrige fag.
• Man behøver ikke færdiggøre erhvervsuddannelsen inden for dagpengeperioden.
• Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, for eksempel et grundforløb.
• Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, for eksempel inden for sosu-området.
• Regeringen foreslår også, at målgruppen udvides, så jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft.

Faglært gennem voksenlærlingeordningen

• Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse kan blive voksenlærling.
• Faglærte ledige kan blive voksenlærling allerede efter tre måneders ledighed – og ikke først efter seks måneder, som det er tilfældet i dag.
• Positivlisten for beskæftigede suspenderes, så det er muligt at blive voksenlærling på alle områder – og ikke kun på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det forudsætter dog, at der er en arbejdsgiver, som vil ansætte dem som voksenlærling.

Faglært som jobrotation

• I 2020 kører der et forsøg, hvor ufaglærte medarbejdere over 25 år med mindst to års erhvervserfaring kan tage eller færdiggøre en erhvervsuddannelse som jobrotation. Regeringen foreslår, at forsøgsordningen videreføres i 2021 og 2022, så medarbejdere over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring kan tage en erhvervsuddannelse gennem jobrotationsordningen.

Nye muligheder for rekruttering til coronajob og brancheskift

• Regeringen vil samle de fem eksisterende ordninger til én ordning og midlertidigt hæve bevillingen til korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende cirka 120 millioner kroner årligt til 200 millioner kroner i 2020 og 250 millioner kroner i 2021.
• Derudover lægges der op til, at forsikrede ledige fra 1. august får ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag på områder, hvor der er særligt gode jobmuligheder. Arbejdsmarkedets parter skal hjælpe med at udpege de kurser, som ledige kan få adgang til med det samme – det drejer sig om cirka 70 kurser.
• Regeringen vil også styrke det regionale branchesamarbejde om opkvalificering og rekruttering til coronajob og lægger op til, at der ekstraordinært i 2020-2021 ansættes fire til fem ekstra VEU-koordinatorer.
• Regeringen foreslår, at der afsættes 3 millioner kroner årligt i 2020-2023 til at hjælpe Lolland Kommune med at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft til byggeriet af Femern Bæltforbindelsen.
• Endelig foreslår regeringen, at varslingspuljen ekstraordinært i 2020 udvides med yderligere 20 millioner kroner.

Kompetenceløft til coronajob

• Regeringen foreslår, at der tilbydes relevant formel efteruddannelse af kortere varighed, inden for for eksempel testopgaver, smittesporing og hygiejne.

Uddannelse efter fratrædelse

• I flere af de netop indgåede OK20-aftaler opfordrer arbejdsmarkedets parter regeringen til at etablere rammer, som gør det muligt, at opsagte medarbejdere – efter udløb af opsigelsesvarslet – kan få op til op til fem ugers uddannelse med støtte fra en overenskomstaftalt kompetencefond. Regeringen vil i forlængelse af denne opfordring afdække de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af initiativet.

Styrke basale færdigheder for ledige

• Regeringen foreslår, at læse-, skrive- og regneambassadørerne udbredes, så flere kan få løftet de basale kompetencer. Ambassadørerne skal understøtte jobcentre, a-kasser og større virksomheder med at screene og motivere ledige og beskæftigede med læse-, skrive- og regnevanskeligheder til at deltage i kurser, der vil forbedre deres basale kompetencer.

Grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere

• Regeringen foreslår, at FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige – og at kravet om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb, fjernes.

Grøn omstilling og opkvalificering

• Regeringen vil igangsætte et tværministerielt arbejde, der skal vurdere behovet for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse på alle niveauer som led i at understøtte den grønne omstilling.

Læs hele udspillet her.