Historisk lav andel af befolkningen er i job

Det danske arbejdsmarked er fortsat i dyb krise. Selvom beskæftigelsen for første gang i fem år steg en lille smule i 2013, så fortsætter andelen af danskere med et job med at falde. Befolkningstallet stiger stille og roligt, men beskæftigelsen kan ikke følge med.

Faktisk er historisk få danskere i arbejde. Vi skal helt tilbage til den rekordhøje arbejdsløshed i 1993, før så lille en andel af befolkningen var i arbejde, som tilfældet er i dag.

Siden krisen satte ind i 2008, er befolkningens samlede beskæftigelsesfrekvens faldet uafbrudt år efter år, så den i 2013 røg ned på 49,5 procent. Det viser Altinget.dks beregninger af de nye beskæftigelsestal i nationalregnskabet fra Danmarks Statistik.

Sætter velfærden under pres
Konsekvensen er, at finansieringen af velfærdssamfundet er under pres.

Den faldende beskæftigelsesgrad er en klar trussel imod velfærdssamfundets indretning og finansiering.

Michael Svarer
Professor i økonomi og vismand i Det Økonomiske Råd

"Den faldende beskæftigelsesgrad er en klar trussel imod velfærdssamfundets indretning og finansiering. Det meget brede sociale sikkerhedsnet, vi har i Danmark, fordrer en høj beskæftigelse, som giver staten høje indtægter. Derfor skal beskæftigelsesgraden helst ikke længere ned, end den er nu," siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Det Økonomisk Råd.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AgF9NabFrWTudEc5QlJfREp1c2JHU29yZFNnOEJaaHc&transpose=0&headers=0&range=B1%3AC20&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"animation":{"duration":500},"width":410,"hAxis":{"title":"","useFormatFromData":true,"slantedTextAngle":90,"slantedText":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Procent","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"logScale":false,"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"max":null,"min":null},"logScale":false,"maxValue":null}],"chartArea":{"height":"61.823%","width":"80.732%","left":"13.902%","top":"19.088%"},"title":"Besk\u00e6ftigelsesgraden falder","booleanRole":"certainty","height":351,"legend":"none","useFirstColumnAsDomain":true,"isStacked":false,"tooltip":{}},"state":{},"view":{"columns":[{"calc":"stringify","type":"string","sourceColumn":0},1]},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Kilde: Danmarks Statistik

Note: Diagrammet viser udviklingen i andelen af befolkningen, der har et job. Der er tale om beskæftigelsestal fra nationalregnskabet og befolkningstal per 1. januar de pågældende år. Nationalregnskabet medtager personer med job på helt ned til kun få timer per uge.

Traditionelt bevæger beskæftigelsesgraden sig op og ned i takt med udviklingen i de økonomisk konjunkturer. Men Michael Svarer peger på, at vi i Danmark lige nu er ramt både af økonomisk krise og strukturelle udfordringer.

"Lige nu er vi ramt af en kombination af begge ting. Vi har tilbagegang i økonomien, og samtidig har vi en stigende andel af befolkningen, som ikke er en del af arbejdsmarkedet, fordi vi får flere ældre, og flere unge tager en uddannelse. Begge dele er med til at trække beskæftigelsesgraden ned," siger Michael Svarer.

Bunden kan være nået
Han og kollegerne i Det Økonomiske Råd ser dog lys i horisonten. De forventer, at bunden er nået, og at beskæftigelsesgraden vil stige igen, så vi indhenter noget af det tabte i de kommende år.

"Frem mod 2020 forventer vi en stigende arbejdsstyrke og en stigende beskæftigelse i takt med, at økonomien normaliserer sig som forventet, og at alle reformerne begynder at virke. Derfor burde vi være på bunden lige nu. Efter 2020 kommer der så nogle nye udfordringer med stigende levealder og mange flere ældre," siger Michael Svarer.

Ikke akut behov for nye reformer
Han og de øvrige økonomiske vismænd mener ikke, at der er behov for nye reformer, sådan som situationen ser ud lige nu.

"Med de nuværende forudsætninger, er der ikke behov for yderligere reformer for at finansiere velfærdssamfundet. Men det forudsætter en masse ting, som der er stor usikkerhed om. Det forudsætter, at de forventede effekter af reformerne indfinder sig, og at prognoserne for den økonomiske vækst holder stik," siger Michael Svarer.

Selvom beskæftigelsesgraden er historisk lav, så er arbejdsløsheden ikke tilsvarende på et rekordhøjt niveau. I historisk sammenhæng er den nuværende arbejdsløshed på 5,4 procent ganske lav.

Sidst beskæftigelsen var på det nuværende lave niveau, var i 1993. Dengang var der over 300.000 arbejdsløse. I dag er der kun det halve.

Boom i uddannelse holder ledigheden lav
Hovedforklaringen på den forholdsvis lave ledighed er, at de unge i dag er i uddannelse i langt højere omfang end for bare få år siden.

Antallet af studerende er steget med over 100.000, siden krisen brød ud i 2008, hvilket er en stigning på cirka 50 procent. Det store rykind på uddannelserne er med til at holde ledigheden nede.

"Der har været en kraftig øget tilgang til uddannelse, og det skjuler reelt, hvor stor arbejdsløsheden ellers ville have været. Men det er positivt. Det er bedre at tage en uddannelse end at være arbejdsløs. Og vi kan håbe, at vi får en bedre uddannet arbejdsstyrke, som kan komme os til gavn, når konjunkturerne normaliserer sig," siger Michael Svarer.

Da afgrunden var tæt på 
Den laveste beskæftigelsesfrekvens i nyere tid var i 1981. Dengang var det kun 48,8 procent af befolkningen, der var i job.

Det lavpunkt kom altså kun et par år efter, at den afgående socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen i et tv-interview den 28. oktober 1979 kom med sin ikoniske bemærkning om den økonomiske afgrund:

"Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den."