HK-formand: Derfor vil jeg lede LO

INTERVIEW: HK's formand, Kim Simonsen, vil være hovedorganisationen LO's nye førstemand. Altinget har spurgt ham, hvad han vil gøre anderledes, hvordan han ser på en fusion med FTF, og om han kan fortsætte som formand i HK, hvis han ikke vinder valget.

HK-formand Kim Simonsen mener selv, at han er den formandskandidat, der vil knokle hårdest for et tættere samarbejde med FTF. Fusion er dog ikke nødvendigvis den eneste løsning.
HK-formand Kim Simonsen mener selv, at han er den formandskandidat, der vil knokle hårdest for et tættere samarbejde med FTF. Fusion er dog ikke nødvendigvis den eneste løsning.Foto: HK
Michael Hjøllund

Som den tredje i rækken har HK's formand gennem otte år, Kim Simonsen, meldt sig som kandidat til posten som ny leder for den faglige hovedorganisation LO. Han ønsker at tage over for Harald Børsting, der går af til efteråret.

Hvorfor stiller du op som formandskandidat?

”Fordi vi har brug for at få genrejst fagbevægelsen og for at få nogle bedre og klarere resultater med hjem til vores medlemmer. Det er noget, som vi ikke har haft held til de sidste ti år,” siger Kim Simonsen til Altinget.

Hvorfor har fagbevægelsen ikke haft held til det?

Fakta
Sagen kort
LO er Danmark største faglige hovedorganisation med lidt over en million medlemmer ved udgangen af 2013. Ved organisationens næste kongres skal der vælges en ny formand. Den nuværende formand, Harald Børsting, har siddet otte år på posten og genopstiller ikke.

Der er for nuværende tre officielle kandidater
- Lizette Risgaard, næstformand i LO
- Kim Simonsen, formand for HK
- Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

”Dels har Danmark været i krise, men vi har måske heller ikke været helt enige om de ting, vi skulle gå efter i fagbevægelsen. Jeg tror, at de erfaringer, vi gjorde os i trepartsforhandlingerne i sommeren 2012, signalerer, at hvis vi skal have en mere slagkraftig fagbevægelse, skal vi lave et bedre benarbejde.”

Jeg kan samle på tværs
Hvorfor er du et bedre svar på de udfordringer end så mange andre?

”Fordi jeg efterhånden har mange års erfaring i både fagligt og politisk arbejde. Jeg har været vant til stort set fra dag ét at arbejde på tværs af fagforeningerne. Jeg har en god fornemmelse for, hvad der skal til for at få organisationerne til at samles og mødes.”

Hvis lønmodtagerne står sammen – også på hovedorganisations-niveau – så vil det give nogle muligheder, som vi har tabt de seneste år.

Kim Simonsen
Formand for HK og kandidat til posten som formand for LO

Hvad bliver din vigtigste mærkesag?

”Det bliver forhåbentlig, at medlemmerne ved at vælge mig får en tro på, at vi kan få trygheden tilbage. Vores medlemmer er stadig utrygge. Fordi dagpengesystemet ikke er godt nok, og fordi der stadig er krise i Europa og dermed ledighed i Danmark. Og så er der en frygt for, hvad mit næste job skal være, hvis min virksomhed lukker. Her skal vi være klar med nogle uddannelsesrettigheder.”

Men de andre kandidater vil vel fremhæve de samme problemstillinger og mene, at de kan løse dem lige så godt. Hvad kan du tilføre ekstra?

Dokumentation

Blå bog: Kim Simonsen
Født i 1962

2008: Forbundsformand for HK, indtrådt i LO's daglige ledelse
2008: Forbundsformand, HK/Danmark
1990: Sektorformand, HK/Kommunal
1988: Næstformand, HK/Kommunal
1985: Byrådsmedlem i Grenå for Socialdemokratiet
1983-1988: Tillidsrepræsentant, Grenå Kommune
1979: Aktiv, HK/Ungdom


0:000:00