HK: Her er pensionsløsningen

Af Simon Tøgern
Formand for HK/Privat

Altinget bragte 6. september et debatindlæg med titlen Akademikernes A-kasse: Nyt problem kalder måske på gamle løsninger. Direktøren for a-kassen, Michael Valentin, skriver om det problematiske i, at lønmodtagere uden overenskomster, fastansættelser og freelancere ikke modtager tilstrækkelige pensionsydelser. 

Han foreslår, at man ved trepartsforhandlinger finder en løsning på, hvordan arbejdsmarkedsparterne forbedrer pensionsforholdene for den uorganiserede arbejdsstyrke. 

Jeg er enig i, at de mange tusinde uden en OK-pension er et problem for både den enkelte og for samfundet. Problemet er dog langtfra nyt, til gengæld er løsningen både gammelkendt og ny.

En solid portion fagligt knofedt
Den gamle del af løsningen først: HK/Privat har længe arbejdet for at overenskomstdække det private arbejdsmarked og derved blandt andet sikre pensionsordninger til lønmodtagere i det private. 

Det er klassisk fagforeningsarbejde og i øvrigt noget, som visse andre fagforbund for privatansatte kunne gøre mere ud af. 

Det handler i bund og grund om at sikre overenskomstdækning til flere og samtidig sørge for, at de lønmodtagere, der af den ene eller anden grund ikke er dækket, får tilbud om en ordentlig ordning.

Simon Tøgern
Formand for HK/Privat

Den nye del af løsningen er at give dem, der endnu ikke er dækket af en overenskomst, en ordentlig pensionsordning, indtil de forhåbentligt en dag bliver dækket af en overenskomst.

Til det formål har vi sammen med PFA udviklet pensionsordningen MedlemsPlus. Den er tiltænkt de omtrent 30.000 medlemmer af HK/Privat, der står udenfor de kollektive pensionsordninger. Nu kan de slippe for kommercielle udbydere og få en pensionsordning, der godt nok ikke kan slå den overenskomstbaserede ordning, men som på stort set samtlige parametre - lavere administrationsomkostninger og bedre priser på tilknyttede forsikringer - er bedre end de individuelle ordninger, de ellers var overladt til.

Det handler i bund og grund om at sikre overenskomstdækning til flere og samtidig sørge for, at de lønmodtagere, der af den ene eller anden grund ikke er dækket, får tilbud om en ordentlig ordning. 

Det behøver man ikke trepartsforhandlinger til, men en solid portion fagligt knofedt.