HK Kommunal: Sådan kan vi gøre mødet med jobcentret bedre

DEBAT: Cepos' kritik af de kommunale jobcentre er skudt helt forbi, men det betyder ikke, at borgerens møde med jobcentrene ikke kan forbedres. Det skriver HK Kommunal-næstformand Mads Samsing, som har fem bud på forbedringer.

De kommunale jobcentre havner fra tid til anden i skudlinjen. Nogle gange er kritikken skudt helt forbi, skriver Mads Samsing fra HK Kommunal.Foto: Søren Elkrog Friis/Altinget.dk

Lise-Lotte Skjoldan

Fagdebatredaktør

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Samsing
Næstformand i HK Kommunal

De kommunale jobcentre havner fra tid til anden i skudlinjen. Nogle gange er kritikken skudt helt forbi, som det for eksempel har været tilfældet med de seneste ugers kampagnelignende udfald fra tænketanken Cepos mod nytteværdien af beskæftigelsesindsatsen.

Formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), imødegik i et debatindlæg i Altinget 27. maj på udmærket vis hele forudsætningen for Cepos' analyse.

Til Kastrup-Larsens redegørelse for jobcentrenes rolle som garanter for den flerfacetterede, aktive beskæftigelsesindsats kan jeg blot tilføje, at der ikke er skyggen af dokumentation for borgerligt-liberale aktørers insisteren på, at en udliciteret beskæftigelsesindsats varetaget af private aktører kan løse beskæftigelsesopgaven. Tværtimod.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Der er nemlig eksperimenteret med private jobcentre i for eksempel Gribskov og Køge, hvor det gik helt galt med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. I begge tilfælde valgte kommunerne at tage opgaven tilbage, hvor den hører hjemme: på fællesskabets hænder. Til gavn for såvel borgere som for medarbejdere og kommunekassen.

Lægefaglige vurderinger tilsidesættes
I andre tilfælde er der i høj grad en rimelige grund til at tage kritikken af beskæftigelsesindsatsen alvorligt. Det er for eksempel tilfældet med den nye rapport fra Psykiatrifonden, der også har fået markant omtale i medierne. Rapporten viser, at mange sygemeldte bliver mere syge af mødet med beskæftigelsessystemet. I praksis er det naturligvis de ansatte på jobcentret, de syge møder, men kritikken bør rettes mod det samlede "system" af rigide regler og urimeligt lave ydelser.

Vi bruger rigtigt nok relativt mange penge på den aktive beskæftigelsesindsats. Men det bliver ikke bedre af at bruge færre.
Mads Samsing
Næstformand i HK Kommunal

Lægerne giver udtryk for, at deres faglige vurderinger tilsidesættes i sagsbehandlingen. Og mange sagsbehandlere giver udtryk for, at deres faglige vurdering tilsidesættes på grund af rigide regler, der tilmed ofte tolkes særdeles stramt af laget over sagsbehandlerne.

Det er også et problem, at mange sygemeldte oplever, at der ikke er tid til dem, og at der er alt for mange sagsbehandlerskift. Det er ikke i orden. Hverken for borgerne eller for medarbejderne. Og flere ydelser herunder ressourceforløbsydelsen er så lave, at de i sig selv øger presset på borgere, der i forvejen ligger ned og skal hjælpes på fode igen.

Læs også

Kommunernes Landsforening til Cepos: Jobcentrene er ikke vikarbureauer

Debat

Brug for en ydelsesreform
Tillad mig som repræsentant for hovedparten af de ansatte på landets jobcentre at komme med fem bud på, hvordan vi kan gøre mødet med jobcentret bedre for både borgere og medarbejdere.

Et meget bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Loven giver reelle forbedringer. Men den skal implementeres på en sådan måde, at den ikke bare giver frihed til kommunerne, men også til de medarbejdere, der møder de ledige og de sygemeldte – for det første.

For det andet er der brug for en justering af den førtidspensions- og fleksjobreform, der trådte i kraft i 2013. 64 organisationer er gået sammen om seks krav. Blandt kravene er at lægge et loft over længden af ressourceforløb og give borgerne et retskrav, så de kan vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer.

Der bør for det tredje gennemføres en ydelsesreform, hvor i hvert fald tre principper bør være gældende: 1) De grundlæggende ydelser til forsørgelse skal være individuelle og uafhængige af samlevers indtægt. 2) Ydelserne skal være på et niveau, så elendig privatøkonomi ikke bliver det primære problem. 3) Det skal kunne betale sig at arbejde. Også økonomisk.

Kompetenceløft og investeringer
Desuden skal der for det fjerde investeres i indsatsen over for ledige og sygemeldte. Vi bruger rigtig nok relativt mange penge på den aktive beskæftigelsesindsats. Men det bliver ikke bedre af at bruge færre. Det vil blot presse arbejdsmiljøet i landets jobcentre yderligere. I forvejen kæmper medarbejderne for at hænge i. Hjørring, Silkeborg og andre kommuner har investeret i beskæftigelsesindsatsen til fordel for både borgere og kommunekasse.

Endelig skal der – for det femte – investeres i et kompetenceløft af medarbejderne i landets jobcentre. Mange medarbejdere har ikke fået et kompetenceløft i takt med de mange reformer. Nogle medarbejdere er for eksempel ansat til virksomhedsopsøgende arbejde, men er i forbindelse med den ene eller den anden reform blevet sat til myndighedssagsbehandling, uden at de samtidig har fået den nødvendige videreuddannelse.

HK Kommunal har i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening og KL udarbejdet fagprofiler, der er et oplagt afsæt for et sådant kompetenceløft.

Politik har aldrig været vigtigere